Rekrutteringsfirma

VP Engineering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Støvring

Med fokus på det internationale Defense & Security-marked udvikler, producerer og markedsfører Sky-Watch A/S højteknologiske droneløsninger til militær anvendelse. Der er tale om ubemandede systemer, avanceret integreret styringssoftware, integreret industrielt design og intuitive brugergrænseflader, som Sky-Watch udvikler på baggrund af virksomhedens kompetencer indenfor Systems Engineering, radioteknologi, avionics/hardware, mekanik, aerodynamik, kompositmaterialer, software mv. Alle disse discipliner mestres på internationalt topniveau.
Sky-Watch, der blev grundlagt i 2009, har kontor i Støvring og beskæftiger cirka 40 medarbejdere. Kulturen hos Sky-Watch er båret af passionerede og dygtige medarbejdere, som er drevet af ønsket om at skabe teknologi af højeste kvalitet samt en nysgerrighed, der sikrer en konstant produktudvikling og værdiskabelse. Virksomheden er i dag amerikansk ejet.
Virksomheden er på en meget ambitiøs vækstrejse, og fokus er aktuelt på de muligheder, som ligger i relation til konflikten i Ukraine, men også på øvrige nationalmarkeder, hvor særligt NATO-landene har fået øjnene op for Sky-Watch droner.
Til at iværksætte udviklingsprocesser som understøtter skaleringen af virksomheden, søges nu en strategisk, handlekraftig og passioneret
VP Engineering International vækstvirksomhed – Droner – Skaleringsrejse
Brænder du for at sikre eksekvering i krydsfeltet mellem produktudvikling og ledelse, og vil du være en toneangivende kulturbærer i en agil og dynamisk afdeling? Det har du nu muligheden for som VP Engineering hos Sky-Watch, hvor du får en fremtrædende lederrolle i en innovativ og ambitiøs virksomhed. Her vil du blive en essentiel aktør i den fortsatte udbygning af en organisation, der med udgangspunkt i sine revolutionerende produktløsninger skaber stor værdi i forsvarsindustrien. Du bliver således en del af en virksomhed, der er i rivende udvikling, og du vil komme til at stå i spidsen for et yderst kompetent og passioneret team med en række relevante specialiseringer. Her vil du opleve en hverdag karakteriseret ved et stort driftsmæssigt ansvar og en bred kontaktflade både internt og eksternt, og du vil få solid indflydelse på den fremtidige systematisering af udviklingsprocesserne.
Med reference til virksomhedens CEO får du det overordnede ledelsesansvar for organisationens udviklingsafdeling – herunder de fire hovedgrene Hardware (Avionics), Software, Mekanik og Platform & Project Management. Du får således til opgave at effektuere de foreliggende produktudviklingsplaner med et skarpt øje for markedets foranderlige og hastigt eskalerende specifikationskrav. Du er budgetansvarlig, ligesom du kontinuerligt forbedrer ”time-to-market” for produktforbedringer, nye produkter og nye løsninger og sikrer, at momentum og kvalitet fastholdes og videreudvikles. Derudover bliver du ansvarlig for de teknologiske platforme (herunder systemudvikling og -integration), mens du varetager den overordnede ressourceallokering i hele teamet. I forbindelse hermed gennemfører du ”make or buy”-analyser med henblik på at vurdere, hvornår afdelingen skal inddrage eksterne underleverandører i udviklingsprocesserne. Dertil bliver du ansvarlig for produktionsmetoder, materialevalg, funktionalitet og specifikationer for robustheden af produktet, ligesom du får ansvaret for at sikre, at den produktmæssige kvalitet er helt i top. I forlængelse heraf bliver du den ansvarshavende part på udviklingsmæssig produktivitet og ressourceudnyttelse og eksekvering af produkudviklingsplaner, hvor du implementerer prioriteringsmatrix’en. Du deltager ligeledes i udarbejdelsen af produkthierarkiet i tæt samarbejde med produktions- og sourcingafdelingen, og du bliver ansvarlig for den tekniske kundesupport (level 2).
For at få succes i rollen har du solid erfaring med tilsvarende ansvarsområder og arbejdsopgaver fra en lignende stilling. Du kan derfor have siddet i en stilling som f.eks. CTO, udviklingsdirektør eller udviklingschef og dermed have været overordnet ansvarlig for udviklingen af højteknologiske produkter. Det er således afgørende, at du tidligere har arbejdet med både produktudvikling og ledelse, ligesom du ideelt set har erhvervet dig din erfaring fra en virksomhed, som har været på en skalerings- og vækstrejse. Du har desuden dyb erfaring med udvikling af software, og det anses som en fordel, hvis denne erfaring kommer fra forsvarsindustrien. Endelig er det afgørende, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau, da du vil komme til at indgå i dialog med internationale samarbejdspartnere både i og uden for virksomheden.
På det personlige plan er du en agil og eksekveringsorienteret leder, og du er kendetegnet ved din strukturerede og systematiske arbejdsform. Du har en stærk forretningsforståelse og et målrettet mindset, og din strategiske sans giver dig et særligt blik for de langsigtede udviklingsperspektiver. Du brænder for at implementere dynamiske processer præget af stor omstillingsparathed, og du har en solid teknologisk indsigt, som gør dig i stand til at se nye muligheder. Derudover tilgår du dine ansvarsområder med passion og arbejdsomhed, og dit store overblik sikrer, at du hurtigt får fulgt op på dialogen med dine forskellige samarbejdspartnere.
Er du den nye VP Engineering til Sky-Watch i Støvring? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til chefkonsulent fra Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på tlf.: 61 80 90 91.
For yderligere information om Sky-Watch se www.sky-watch.com
Vær opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Støvring.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Støvring

Lignende jobs

  • Øvrige i Nykøbing Mors

    Job Description Uddannet elektriker/ Montør søges til Nykøbing Mors På vegne af kunde, søger vi en dygtig uddannet elektriker/ montør til at tilslutte al det elektriske på robotter og produk..
    • Øvrige
    • Nykøbing Mors
    Få mere info
  • Øvrige i Nykøbing Mors

    Job Description MEKANISKE MONTØRER SØGES TIL VIRKSOMHED PÅ MORS På vegne af kunde, søger vi en dygtig montør, mekaniker smed, montør, ufaglært til at skille- og samle produktionsmaskiner. D..
    • Øvrige
    • Nykøbing Mors
    Få mere info
  • Øvrige i Brønderslev

    Job Description Maskinmester med styr på service, kunder, teknik og koordinering til 9700 Brønderslev området Trives du bedst når det til tider går stærkt og opgaverne er mangeartede? Vil du .
    • Øvrige
    • Brønderslev
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i Nordjylland

    StudiejobbetI dette spændende studiejob, kan du forvente dig en stilling, der løbende udvikler sig, samtidig med at du bliver klogere på fagområderne inden for ESG og bæredygtighed. Du bliver studi..
    • Øvrige
    • Nordjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Støvring

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Støvring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
17. maj 2024 1
16. maj 2024 1
15. maj 2024 1
14. maj 2024 1
13. maj 2024 1
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1