Rekrutteringsfirma

BI & Data Developer - Kemp & Lauritzen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

BI & Data Developer til Kemp & Lauritzen – Business Solutions


Vil du blive en del af noget nyt og spændende? Kemp & Lauritzen (K&L) er traditionelt kendt for at være Danmarks største tekniske installationsvirksomhed og vil nu også tilbyde nye digitale services til deres kunder. Som BI & Data Developer får du en central rolle i at omsætte data til meningsfulde indsigter for en lang række kunder, der er ved at blive integreret ind i en ny kundeplatform.

Kemp & Lauritzen har et mål om at blive Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner og én af landets bedste arbejdspladser. Et ambitiøst mål, der på ingen måde er urealistisk, men det kræver ledelsens støtte og fokus. IT har derfor et stort strategisk fokus for topledelsen og spiller en helt central rolle i realiseringen af en ambitiøs vækststrategi. Der er også tale om en ”gamechanger” for branchen som helhed, hvor f.eks. grønne omstillingsdata og anden data eksponeres og kan bruges i kundernes bæredygtige beslutninger.

Vil du være en del af en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed?Det håber vi, da du også får mulighed for at blive en del af en IT-organisation med fokus på ”Microsoft First”, og som bruger nogle af de nyeste teknologier. Du vil derfor primært arbejde i et struktureret setup med Azure DevOps, GIT og CI/CD samt Azure Data Factory, SQL, DAX og Power BI. Arbejdspladsen er på K&L’s hovedkontor på Roskildevej i Albertslund, men naturligvis også med mulighed for hjemmearbejdsdage, og så bliver du en del af verdens bedste team – det synes de selv, og det bekræfter jævnlige medarbejdertilfredsmålinger også.

Fra løsningsdesign til udvikling og implementering af kommerciel rapportering


Som BI & Data Developer vil du være en stærk driver i at lægge fundamentet og motorvejen for K&L’s kundevendte rapportering. I tæt samarbejde med en nyoprettet afdeling for Digitalisering i forretningen vil du indsamle forretningskrav og efterfølgende omsætte disse til solide datamodeller via design og kodning, som bidrager til en robust BI løsning, hvor kundevendt rapportering kan bygges ovenpå. Alt foregår i skyen, og du arbejder derfor med konstant opdaterede data.

Kodeord i dine opgaver eller snarere projekter, da du hele tiden vil møde nye spændende behov og krav, er at:

  • Oversætte forretningskrav og kundebehov til tekniske løsninger – ikke individuelle- men snarere standardmodeller -der leverer på kundernes forventning om indsigter i data.
  • Opbygge, vedligeholde og udvikle et kunde data warehouse og datamodeller baseret på MS Azure services.
  • Sikre korrekt anvendelse af Data Warehouses fysiske set-up (udvikle ETL processer).
  • Designe ændringer, lave tekniske specifikationer samt planlægge og eksekvere tests.
  • Dokumentere løsninger og sikre overlevering til forretningen, der laver front-end og drifter løsningerne.

Erfaring med Business Intelligence løsninger i Azure.

Vi forventer, at du har nogle års erfaring inden for MS Azure og opbygning og videreudvikling af Data Warehouse i form af design og kodning. Derudover trives du med forretningskontakt, selvstændige opgaver og at kunne følge dine opgaver fra start til slut – og så slipper du for at registrere og fakturere timer, da der er fokus på at skabe de rette løsninger.

Teknologier og sprog som Azure Data Factory, SQL, DAX, Power BI, GIT og Azure DevOps, synes du, lyder spændende, og du har erfaring med nogle af dem allerede.

Som medarbejder har du lyst til at have det sjovt! Som kollega er du samarbejdsorienteret og er med til at skabe et fortsat godt arbejdsmiljø – og du bidrager især med engagement og motivation for opgaverne, hvilket både kollegaer og kunder kan mærke.

Som person har du fortsat lyst til faglig og personlig udvikling, og Kemp & Lauritzen prioriterer begge dele og baseret på dine individuelle behov. Du er derfor nysgerrig, reflekteret og åben for relevante certificeringer og træning.

IT-organisationen


Du bliver en del af en succes, og hvor fokus er på vækst frem for begrænsninger. Teamet i IT er gennem de sidste 3 år vokset til at være omkring 30 engagerede medarbejdere, og det stopper ikke her, da IT er en essentiel støtte i K&L’s generelle udvikling og vækst ved bl.a. at drive en øget digitalisering og standardisering af systemer og værktøjer.

Som en del af Business Intelligence teamet refererer du til en spillende træner og får 2 engagerede kollegaer, der arbejder med support samt 2nd og 3rd level support og udviklingsprojekter inden for forskellige forretningsområder. Din rolle bliver som sagt primært rettet mod de eksterne kundevendte projekter. Teamet har ansvar for at udvikle rammestrukturerne for Data Warehouse i skyen og Power BI. Derudover har du en tæt dialog med resten af IT samt får en bred kontaktflade med interessenter på tværs af forretningsområder, fra regionschefer, backoffice til planlæggere.

Om Kemp & Lauritzen

Kemp & Lauritzen leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Gennem årene har K&L stået for en række af Danmarks største teknikopgaver – fra servicering af Storebæltsforbindelsen til udvikling af driftskoncepter for flere af Danmarks store erhvervsvirksomheder. I alt har K&L 2.700 medarbejdere og en omsætning på 3,3 mia. dkr. – og har et mål om en omsætning på 5 mia. dkr. i 2025.

Lyder dette som noget for dig?


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 7.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Karnov Group Danmark har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København. Har du evnerne, har vi mulighederne og arbejdspladsen. I Karnov Group modtager vi meget gerne uopfordrede ansøgninger til fuldtids - såvel som deltidsstillinger.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København V

    Fri kontakt
    Nu har du chancen for at ”låne” dette spændende job i omkring 8 måneder, når vores kollega skal på barsel. Brænder du for at arbejde med politikformulering og interessevaretagelse vedrørende regler og administrative forhold for internationale medarbejdere, så er det lige noget for dig. Om jobbet.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. maj 2024 2111
25. maj 2024 2132
24. maj 2024 2119
23. maj 2024 2080
22. maj 2024 2049
21. maj 2024 2048
20. maj 2024 2087
19. maj 2024 2117
18. maj 2024 2135
17. maj 2024 2160
16. maj 2024 2185
15. maj 2024 2172
14. maj 2024 2044
13. maj 2024 1984
12. maj 2024 2038
11. maj 2024 2035
10. maj 2024 2047
9. maj 2024 2047
8. maj 2024 2022
7. maj 2024 1991
6. maj 2024 1973
5. maj 2024 1985
4. maj 2024 1990
3. maj 2024 1928
2. maj 2024 1939
1. maj 2024 1979
30. april 2024 1980
29. april 2024 1817
28. april 2024 1875
27. april 2024 1877
26. april 2024 1887