Daglig leder til afd. B - Egegården Plejeboliger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Motiveres du af at gå foran og vise retningen? Kan du navigere i en organisation, hvor kerneopgaven er givet, men hvor organisationen er i udvikling og under forandring? Vil du være med til at præge organiseringen, den faglige udvikling, den gode omsorg og sygepleje til beboerne i Afdeling B? Så er det dig, vi søger som ny daglig leder.

Hvem søger vi?


Som daglig leder i Afdeling B bliver du leder for en af Egegårdens fire afdelinger. Afdeling B har 37 beboere med mange forskellige diagnoser og sundhedsfaglige udfordringer.

Som daglig leder har du personaleansvar for medarbejdere med forskellige fagligheder og erfaring. Medarbejdergruppen består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, medhjælpere som er ufaglærte medarbejdere, pædagoger, fysioterapeut, ergoterapeut, musikterapeut, aktivitetsmedarbejder og ”ungarbejdere”. I skrivende stund mangler vi kun at rekruttere en nattevagt til hver 2. uge – ellers er alle Afdeling B’s stillinger besat.

Din ledelsesopgave vil bestå af ledelse af Afdeling B. Du indgår i et tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam, som udover plejeboliglederen består af to daglige ledere og en serviceleder. Din ledelsesopgave vil kræve organisatorisk forståelse, prioritering og struktur, som skaber balance mellem en bæredygtig drift og udvikling af både medarbejdere, Afdeling B samt Egegården som organisation.

Vi vil vægte følgende kvalifikationer


  • At du er uddannet sygeplejerske og har lederuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau. Hvis du ikke har en lederuddannelse, skal du have lyst til og ambitioner om at tage en lederuddannelse på sigt
  • At du har ledererfaring fra enten det kommunale eller regionale sundhedsvæsen
  • At du er nærværende, god til at kommunikere og kan skabe en tydelig retning for en høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
  • At du prioriterer og efterspørger det gode beboerforløb, som tager udgangspunkt i bedst mulig trivsel for den enkelte beboer
  • At du er motiverende, engagerende og anerkendende og giver og efterspørger løbende feedback
  • At du har blik for den enkelte medarbejders potentiale og forstår at bruge og udvikle potentialet, så du sikrer en effektiv drift og ressourceudnyttelse
  • At du er vedholdende samt i stand til at skabe tillid og tryghed
  • At du er struktureret og målrettet i arbejdet med forandringsprocesser - herunder implementering og forankring
  • At du anvender relevante It-programmer – herunder Nexus Standard, Optima og SBSYS

Hvem er vi?


Egegården har 129 plejeboliger, som alle fremstår moderne, lyse og indbydende. Plejeboligerne er fordelt på fire afdelinger - Afdeling A, B, C og D.
Egegården har sit eget team af sygeplejersker, som ledelsesmæssigt refererer til plejeboliglederen, men som primært er knyttet til bestemte afdelinger i dagarbejdstiden. Om aftenen og i weekenderne dækker sygeplejersken alle fire afdelinger. Om natten kan man kontakte sygeplejerskerne i Akut Teamet, hvis der er behov for sygeplejerskeassistance.

På Egegården arbejder vi værdibåret med afsæt i PersonCentreret Omsorg og har i hverdagen fokus på nuet. Vores tænkning er, at alle har og tager ansvar for at skabe rammerne for et trygt hjem, men at det er beboeren, som ”sidder for bordenden og er med til at sætte dagsordenen”.

Egegården er uddannelsessted for social- og sundhedshjælperelever, social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejerskestuderende.

Udover som daglig leder at skabe gode resultater i egen afdeling er ledelsesteamet optaget af at styrke sammenhængskraften på tværs af hele organisationen. Derfor prioriteres det tværfaglige samarbejde højt.

Dine ansvarsområder som daglig leder


  • Strategisk ledelse
    Du har ansvaret for at afgrænse, prioritere og eksekvere med afsæt i Gladsaxestrategien samt organisationens øvrige strategier.
    Det forventes, at du som daglig leder kan oversætte strategierne til meningsfulde og praksisnære mål for medarbejderne og i et samarbejde med dem implementere og forankre strategier og målsætninger i praksis til gavn for beboerne.
  • Faglig ledelse
    Du har ansvaret for i et tværfagligt samarbejde af koordinere beboerforløb i overensstemmelse med kvalitetsstandarder, lovgivning og hensynet til beboeren. Faglig ledelse handler bl.a. om at sikre, at medarbejderne til enhver tid har de rette og nødvendige kompetencer. Du tager sammen med det øvrige ledelsesteam ansvar for den faglige udvikling på tværs af Egegården.
  • Nærledelse og driftsledelse
    Du har ansvaret for at sikre den daglige opgaveløsning, motivere og involvere og fordele opgaver ud fra hensynet til de samlede opgaver, arbejdsmiljø og økonomi.
    Du skal kommunikere og skabe følgeskab til strategier og forandringer gennem meningsskabelse ved inddragelse og kompetenceudvikling. Du skal desuden arbejde med effektiv styring af driften, målopfyldelse og ressourceudnyttelse, sikre kvalitet samt beboer- og pårørendetilfredshed i beboerforløbene.

Løn og ansættelse


Løn og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er 37 timer/uge med tiltrædelse 1. marts 2024 eller efter aftale.

Vil du vide mere?


Ønsker du at høre mere om stillingen, Afdeling B og Egegården Plejeboliger, er du meget velkommen til af kontakte Plejeboligleder Annette Svensson, telefon 20 34 16 73.

Du kan læse mere her
  • Gladsaxe Strategien 2022-2026
  • Ledelsesgrundlag Gladsaxe Kommune og
  • Strategisk Aftale Egegården 2024

Ansøgningsfrist


19. januar 2024.
Der afholdes både en første og en anden samtale. Første samtale finder sted 23. januar – 2. samtale 25. januar 2024.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 19. juni 2024 København On-site. Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Assisterende Restaurant Manager på Scandic Kødbyen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København K

    Fri kontakt
    Studentermedhjælper til Procesafdelingen. Kan du være med til at effektivisere og digitalisere vores interne arbejdsgange, og være med til at bygge broer med bæredygtige løsninger - ganske enkelt sørge for at alle medarbejdere har de bedste betingelser for at levere deres ydelser?
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
16. juni 2024 1801
15. juni 2024 1812
14. juni 2024 1853
13. juni 2024 1838
12. juni 2024 1856
11. juni 2024 1853
10. juni 2024 1834
9. juni 2024 1925
8. juni 2024 1930
7. juni 2024 1941
6. juni 2024 1891
5. juni 2024 1919
4. juni 2024 1920
3. juni 2024 1968
2. juni 2024 2006
1. juni 2024 2072
31. maj 2024 2130
30. maj 2024 2131
29. maj 2024 2116
28. maj 2024 2129
27. maj 2024 2118
26. maj 2024 2111
25. maj 2024 2132
24. maj 2024 2119
23. maj 2024 2080
22. maj 2024 2049
21. maj 2024 2048
20. maj 2024 2087
19. maj 2024 2117
18. maj 2024 2135
17. maj 2024 2160