Procesoptimering i krydsfeltet mellem IT- og forretning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Ser du forbedringspotentialet rundt om hjørnet? Har du en skarp pen? Og trives du i krydsfeltet mellem IT- og forretning? Så er det netop dig, vi leder efter til enheden for Forretningsudvikling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du vil blive en del af enheden for Forretningsudvikling, hvor du får 15 skønne kollegaer med forskellige uddannelser, erfaring og perspektiver, men alle med et stort engagement. Vi er optaget af løbende at dele viden og erfaringer med hinanden i et miljø, hvor et professionelt tværgående samarbejde prioriteres højt. Samtidig er vi uformelle i vores omgangstone og vægter et godt kollegialt sammenhold.

Vi arbejder projektorienteret i enheden og driver innovative processer med særligt fokus på digitalisering og driftsoptimering. Vores overordnede formål er at understøtte SIRIs brugerorienterede strategi, så vores brugere fra hele verden oplever en smidig, tryg og enkel sagsbehandling.

Vi sidder i et åbent storrum og er kendetegnet ved at være et stort fællesskab, hvor faglighed og kvalitet er i fokus, og hvor der ikke er langt fra studenten til direktøren. Vores hverdag er præget af politisk, mediemæssig og erhvervslivets bevågenhed, som bl.a. gør, at vi til tider skal levere med kort deadline og evne at implementere nye tiltag.

Vi satser på dig
Dine primære opgaver afhænger af din faglige profil og erfaring:

  • vi søger dels kollegaer, der kan analysere, udvikle og designe processer etc. inden for it- og forretning, herunder facilitere, implementere og evaluere efter LEAN-principper og lignende metoder, der kan forbedre SIRIs IT-processer og måden, vi arbejder med IT på
  • dernæst har vi brug for kollegaer, der kan styrke skriftligheden i enheden i form af notater og indstillinger af høj kvalitet – ofte målrettet direktionen, departementet eller Udlændingestyrelsen, der har hovedansvaret for ministeriets IT-drift via Center for IT, Beredskab og Udvikling.

Uafhængigt af om du er erfaren eller nyuddannet, så er din udvikling vigtig for os. Derfor vil du sammen med din chef løbende følge op på dine mål og ambitioner, så vi sikrer os, at du trives, og at du udvikler dig.

Hvad forventer vi af dig?
Vi søger bredt efter profiler med en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det kan f.eks. være cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand. jur., cand. polit., cand. comm, eller en IT-teknisk uddannelse svarende til bachelorniveau eller højere. Det er ikke afgørende for os, om du er nyuddannet, eller har mange års erfaring. Vi har opgaver og ambitioner, der kan rumme begge dele, samt rammer på plads, der kan sikre din forsatte udvikling.

Vi søger kollegaer, der:

  • kan formulere skriftlige bidrag af høj kvalitet, der understøtter beslutningstagen
  • har gåpåmod og kan drive processer fremad med blik for værdien i at involvere andre undervejs
  • har forudsætninger for at udvikle, strukturere og designe processer i en IT-kontekst
  • er selvstændige og proaktive i opgavevaretagelsen og kan håndtere en varieret portefølje, der stiller forskellige krav til ens kompetencer
  • holder humøret højt og motiveres af arbejde i teams

Det er desuden en fordel, hvis du har:

  • erfaring med eller interesse for at arbejde i metodiske rammer som fx LEAN, SAFe/agile og ITIL
  • gode engelskkundskaber.

Hvem er vi?
I Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) arbejder vi målrettet på at gøre brugerrejsen for borgere og virksomheder lettere og tryggere. Efterspørgslen efter udenlandsk arbejdskraft er høj. Vi har derfor onboardet over 100 nye kollegaer det seneste år, og vi har brug for endnu flere til at hjælpe os.

I enheden for Forretningsudvikling understøtter vi SIRIs kerneopgave med at behandle ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge og understøttelse af kommunernes integrationsindsats. Dels gennem optimering af sagsgange og dernæst ved at styrke den eksterne og interne systemunderstøttelse. Vores indsats er efterspurgt, og vi søger derfor en række erfarne eller nyuddannede kollegaer, der kan bistå med at indfri vores høje ambitioner på området.

Hverdagen i SIRI

Selv om der kan være travlt, og der altid er nok at se til, så skal der også være plads til andet end arbejde. Vi har både løbeklub, træningsfaciliteter og massageordning – og så holder vi nogle ret gode fredagsbarer nede i kælderen, hvor Slyngelstuen befinder sig. Der bliver spillet bordtennis, bordfodbold og brætspil, diskuteret, grinet og fortalt røverhistorier.

Vi bor i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er nyrenoveret og ombygget til kontorarbejde tæt på Ny Ellebjerg Station. Dit arbejdssted bliver i Valby. Læs mere om os og hvordan det er at arbejde i SIRI

Hvad skal du ellers vide?
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. For den rette ansøger kan der blive tale om ansættelse som konsulent.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte fungerende enhedschef Morten Thaning Thulstrup på telefonnummer 72 14 24 20 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis med videre senest torsdag den 9. marts 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 11. Der gennemføres en faglig test i forbindelse med en eventuel 2. samtale.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Valby
  • Torsdag den 09. marts 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du være med til at give byggeriets værdikæde en stemme samt udarbejde analyser, der sætter fokus på danske bygge- og anlægsvirksomheder i en CO2-neutral fremtid? Har du skarp politik- og talforståelse? Har du gåpåmod og lyst til at indgå i et team bestående af dygtige og engagerede kollegaer?
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Har du flair for kommunikation i et digitalt univers? Vil du gerne have stor viden og indsigt i AI, hybridarbejde og andre tendenser inden for måden vi går på arbejde? Trives du med at få ansvar og mulighed for selvstændigt at drive processer? Så har vi et studiejob som måske er noget for dig! Om os.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
5. maj 2024 20
4. maj 2024 20
3. maj 2024 19
2. maj 2024 19
1. maj 2024 21
30. april 2024 20
29. april 2024 19
28. april 2024 18
27. april 2024 19
26. april 2024 19
25. april 2024 19
24. april 2024 18
23. april 2024 18
22. april 2024 18
21. april 2024 17
20. april 2024 18
19. april 2024 18
18. april 2024 18
17. april 2024 17
16. april 2024 16
15. april 2024 15
14. april 2024 17
13. april 2024 17
12. april 2024 17
11. april 2024 15
10. april 2024 14
9. april 2024 13
8. april 2024 14
7. april 2024 14
6. april 2024 14
5. april 2024 15