Rekrutteringsfirma

Kvalitetstekniker

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vildbjerg

Er du drevet af at arbejde med kvalitet og har en struktureret og involverende tilgang til problemløsning, så er du måske Kviks nye kvalitetstekniker på hovedkontoret i Vildbjerg.


I 40 år har Kvik A/S udviklet og produceret køkkener samt garderobe og badeværelsesinventar i altid flot, dansk design til kunder i både ind- og udland. Med store ambitioner om fortsat vækst samt et fokus på altid at levere smukke danske designprodukter i høj kvalitet af bæredygtige materialer, er det nu på tide at løfte virksomhedens kvalitetsarbejde til nye højder. Og det er her, at du, som ny kvalitetstekniker, får en afgørende rolle!

Som kvalitetstekniker …

… bliver det nemlig en af dine fornemmeste opgaver at udvikle det eksisterende kvalitetsstyringssystem. Du bliver virksomhedens erfarne kvalitetstekniker, og dermed også ansvarlig for, at Kvik A/S, i overensstemmelse med gældende standarder og krav, har nødvendige certificeringer samt udfører løbende audits på kvalitetsarbejdet i henhold til leverandører og materialer, produktion og kunder. Du får ansvaret for din egen leverandørportefølje samt håndtering af kundereklamationer. I tæt samarbejde med dine dygtige kollegaer, indgår du også i produktudvikling, hvor du med din viden og ekspertise inden for kvalitet er med til at sikre, at Kvik A/S fortsat leverer kvalitetssikre designprodukter.

Mere konkret, bliver dine opgaver:

  • Udvikling og implementering af kvalitetsstyringssystem, herunder certificeringer og auditering.
  • Generel systematisering af processer i kvalitetsarbejdet.
  • Deltagelse i udvikling af og eksekvering på den overordnede kvalitetsstrategi.
  • Udførelse af kvalitetstests og godkendelse af nye produkter.
  • Udførelse af interne og eksterne audits med opfølgning til leverandører og kunder.
  • Oprettelse og behandling af kundereklamationer med opfølgning ud mod produktionen.
  • Løbende opdateringer på til enhver tid gældende retningslinjer, standarder og krav.

Hvem er du?

Du er måske uddannet maskintekniker, maskinsnedker eller kvalitetstekniker, og du har gerne nogen års erfaring med kvalitetsarbejde i en produktionsvirksomhed. Erfaring fra en træproducerende virksomhed er imidlertid ikke et krav. Vigtigst er, at du kender til implementering af nødvendige certificeringer, og at du med dine erfaringer og kompetencer evner at stå i spidsen for at løfte kvalitetsarbejdet i Kvik A/S.

Du er grundig og detaljeorienteret i dit arbejde, men samtidig dygtig til at holde overblikket og gå struktureret til værks. Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere og arbejde sammen med andre. Dansk og engelsk i skrift og tale er desuden et krav, eftersom Kvik A/S har både danske og udenlandske kunder og leverandører.

Kvik tilbyder

  • En virksomhed med en meget klar vækst agenda
  • Et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø
  • Gode udviklingsmuligheder på KVIK Academy
  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet i et moderne kontormiljø
  • Kvik sætter medarbejderne i højsæde, og medarbejdertrivsel er vigtig for dem. Alle har ret til et fedt job!

Jobbet er fuldtid, og arbejdsstedet er i Vildbjerg. Du tilbydes herudover en løn, der modsvarer kvalifikationer og øvrige markedsvilkår såsom sundhedsforsikring, pensions- og fritvalgsordning.

Du skal forvente op til 5-10 rejsedage om året.

Du vil referere til Manufacturing & Quality Manager.

Om Kvik A/S
Kvik A/S er en dansk producent af køkkener, garderober og bad med hovedsæde i Vildbjerg. I Kvik er missionen at sælge køkkener, bad og garderober i dansk design til overraskende lave priser. Filosofien om at give kunderne mere, end de forventer – både med hensyn til kvalitet, design og ikke mindst service – har gjort Kvik til en af de førende virksomheder i branchen. En udvikling, der ikke havde været mulig uden dygtige og dedikerede medarbejdere. Denne udvikling afspejles i den vækstrejse Kvik har oplevet, som på blot to år har generet en vækst på mere end 30%, og ambitionen er at fortsætte denne betydelige vækst i fremtiden.

I dag er det Ballingslöv-koncernen, der er en af de førende inden for køkken, garderober og bad og ejes af svenske Stena, der ejer Kvik. Der er i dag omkring 1.500 ansatte i Kvik (inkl. butiksansatte, som er ansat af franchisetagerne), og heraf arbejder de 250 i eller fra hovedkontoret i Danmark. Udover at have sat sit aftryk på det danske marked, har Kvik i løbet af de seneste år udviklet sig til en stor spiller på det internationale marked og opererer i dag i mere end 180 butikker i 13 forskellige lande.

Du kan læse mere om Kvik på: www.kvik.dk

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PRO&CO, som varetager rekrutteringssagen, på tlf. 9660 3200. Du er også velkommen til at kontakte Manufacturing & Quality Manager Bjarke Schougaard Nielsen, Kvik på tlf. 4017 0966.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Vildbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Vildbjerg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Vildbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Vildbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1