Pædagog til Døgnafsnit for større børn, Børne-og ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Har du lyst til at arbejde med børn, hvor der er fokus på inddragelse af børn og deres familier?

Hvis du vil gøre en forskel, så har vi stillingen til dig.

Døgnafsnit for større børn B201
Vores målgruppe er børn imellem 7-13 år. Vi udreder og behandler børn under døgnindlæggelse i 12-16 uger. Barnets mor eller far er medindlagt og sover også i afsnittet under det meste af indlæggelsen. Der er 12 børn og deres familiemedlemmer.

Du vil møde børn med psykiske sygdomme, der kan have og har en eller flere diagnoser. Vi ser en del børn, der har vanskeligheder indenfor autismespekteret, OCD, ADHD og adfærdsvanskeligheder. Derudover er både barn og familie i krise både i starten og undervejs i indlæggelsen.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Der er mange spændende opgaver, og vi har fokus på et reflekteret fagligt niveau med kerneopgaven i centrum.

På afsnittet arbejder lige mange pædagoger og sygeplejersker sammen, og du vil blive kontaktperson for et til to børn og deltage i familiesamtaler m.m. Derudover vil du:

  • Igangsætte både planlagte og spontane aktiviteter for børn.
  • Beskrive og samle dokumentation om barnet og bruge det i tværfagligt forum.
  • Samarbejde konstruktivt med medindlagte familier ved planlagte teammøder, familiemødet og i samarbejdet med kommunerne.


Arbejdet på døgnafsnit B201
På døgnafsnit B201 vil du møde børn med komplekse problemstillinger. Børnene har ofte haft deres vanskeligheder gennem lang tid. Børnene er meget forskellige, og vi lægger vægt på en individuel behandling med plads til fleksible indlæggelsesforløb med mindst mulig indgriben i barnets liv.

Det tværfaglige teams opgave er at klarlægge vanskeligheder og ressourcer hos barnet. Måden vi undersøger børnene på, er gennem leg, hverdagsliv og masser af relations arbejde. Vi tilstræber som kontaktperson at blive barnets fortrolige voksen som gennem kontakt og motivation medvirker til en forandring og behandling der giver mening, også for barnet.

Døgnafsnittet har en fast rytme som er genkendelig og forudsigelig. Børnene går i skole hver dag og tilbydes at indgå i mange forskellige børneaktiviteter, samtaler, undersøgelser hos psykolog og læge samt et miljø hvor deres trivsel kan højnes.

Vi tilbyder
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Som nyansat får du en god introduktion med obligatorisk mentorforløb af en af vores erfarne pædagoger eller sygeplejersker. Der er ugentlig supervision.

Kompetenceudvikling. Der er både monofaglighed og flerfaglighed i stillingen. Du kommer til at lære om konfliktnedtrappende tilgang med børn som har det svært samt Recovery og Empowerment til børn og deres familier. Vi har forældregrupper med undervisning m.m.

Et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en lærende organisation med daglig refleksion og ugentlig undervisning i aktuelle faglige problemstillinger. Vi er en kompetent personalegruppe, som er meget engageret i vores fag og for kerneopgaven.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er uddannet pædagog med interesse for psykiatri og sårbare børn og familier. Du har desuden kendskab til at arbejde med børn med særlige behov.

Derudover kan du sætte hak ved følgende:

  • Du kan facilitere diverse børneaktiviteter, fx en fælles børneleg, eller projekt i værksted m.m. således at det kan være med til at skabe et miljø, hvor børnenes trivsel højnes.
  • Du kommunikerer respektfuldt med børnene og pårørende med fokus på deres individuelle behov i behandlingsforløbet. Desuden kan du med dine gode kommunikative egenskaber skabe gode samarbejdsrelationer med dine mange tværfaglige samarbejdspartner.


Løn og vilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer i skiftende vagter, dog ikke om natten. Du kommer til at arbejde hver 4. weekend. Der kan forekomme ekstra weekendarbejde, men det er sjældent. Der er 1 til 2 aftenvagter om ugen.

Vi ønsker, at du starter den 1. april 2023 eller efter aftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder ansættelsesbrev.

Ønsker du at vide mere om stillingen?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Winding på 38 64 07 16 eller 38 64 05 59.

Vi sender også gerne en stillingsbeskrivelse.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 20. februar 2023.

Vi forventer at holde samtaler fredag den 24. februar 2023.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Glostrup
  • Mandag den 20. februar 2023

Lignende jobs

  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    I Greve Kommune har vi 25 dagtilbud for børn i alderen 0 – 6 år, som løbende søger pædagogisk personale i både faste og midlertidige stillinger – deltid eller fuldtid. Vores pædagogiske personale har vidt forskellige kompetencer, men fælles for alle er interessen i skabe en tryg og nærværende hverdag for alle børn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog (vikar) i Greve

    Fri kontakt
    Vil du være en del af en moderne digital landsbyskole med høj faglighed og fællesskab, og hvor dine faglige ambitioner og drømme bliver til virkelighed? Du får de mest fantastiske kolleger og børn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    Livsglad og faglig pædagog søges til Lundebo, et dagtilbud hvor børn og voksne gør deres bedste. Dagtilbud Lundebo er et integreret dagtilbud beliggende i Tune. Hos os er vi 120 skønne børn i alderen 1-6 år og 28 ansatte.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    Uddannet personale til den integrerede daginstitution Troldebo i Greve kommune. I Troldebo søger vi en kollega til den ene af vores tre grupper i vuggestuen og en kollega til den ene af vores tre gruppe i børnehave. Hvem er vi: Troldebo er en integreret 0-6 års daginstitution beliggende på en stor grund med to separate huse.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 2
14. april 2024 2
13. april 2024 2
12. april 2024 2
11. april 2024 2
10. april 2024 2
9. april 2024 2
8. april 2024 2
7. april 2024 2
6. april 2024 2
5. april 2024 2
4. april 2024 3
3. april 2024 3
2. april 2024 2
1. april 2024 2
31. marts 2024 2
30. marts 2024 2
29. marts 2024 3