Beskæftigelsesmedarbejder med pædagogiske og koordinerende evner søges til Hvidovre Udslusningsfængsel

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Er du god til at motivere andre mennesker og kan du spotte den enkeltes kompetencer og få det bedste ud af disse til gavn for den enkelte? Har du håndværksmæssig snilde og et godt overblik? Så er du måske vores nye kollega.

Formålet med arbejdet på Hvidovre Udslusningsfængsel er overordnet at støtte og motivere beboerne til at skabe en livssituation, der gør dem bedre i stand til at leve en tilværelse uden kriminalitet.

Om jobbet
Til det arbejde har vi brug for en kollega, som kan skabe meningsfuld beskæftigelse sammen med de beboere, der opholder sig på udslusningsfængslet i dagtimerne.

De fleste af beboerne er i dagligdagen, som et led i overgangen til frihed, ude af huset for at passe arbejde eller uddannelse. De tilbageværende beboere, som ikke sjældent har både fysiske og alvorlige psykiske problemstillinger, sørger for, at her er rent og pænt samt bidrager til, at vores to store firlængede bondegårde passes og holdes i en god stand. Vi har derfor brug for en kollega, som har det store overblik for at holde hus og have i god stand. Du kan tilligemed starte små og lidt større projekter op, som omhandler vedligehold og rengøring, ture og sociale arrangementer og om fornyelse af Hvidovre Udslusningsfængsel. Nogle beboere er her i flere år, så du skal være tålmodig og have øje for, at små fremskridt kan være en stor sejr for den enkelte.

Du er derfor god til at spotte den enkeltes kompetencer og få det bedste ud af disse til gavn for den enkelte såvel som for hele udslusningsfængslet. Du spreder godt humør og skaber god stemning omkring dig, og ideelt set er det ønskeligt, hvis du også kan skabe et sammenhold internt, så de hjemmegående beboere føler sig privilegerede og set som enkeltpersoner, når de er en del af et arbejdshold, som du sætter i gang.

Dine opgaver:

  • Finde relevant beskæftigelse sammen med og til beboerne.
  • Småreparationer i huset.
  • Opstarter og gennemfører projekter, ture mm.
  • Tager selv del i opgaver så som havearbejde, oprydning og rengøringsopgaver m.fl.

Om dig
Du er god til at motivere andre mennesker. Du arbejder selvstædigt og sammen med andre – og du gør arbejdet færdigt.

Der ud over har du:

  • et godt overblik over projekter og opgaver
  • håndværksmæssig snilde og stærke menneskelige kompetencer
  • gyldigt kørekort, kan skrive, bruge Outlook og bestille tilbud fra håndværkere og andre.

Vi kan tilbyde dig et arbejde med mange forskelligartede opgaver, variation i arbejdsdagene, indflydelse på indholdet af opgaver, og et arbejdsmiljø, hvor godt humør hjælper. Dine arbejdstider vil altovervejende være i dagtimerne.

Om Hvidovre Udslusningsfængsel
Hvidovre Udslusningsfængsel har for tiden plads til 43 beboere, og der modtages både mænd og kvinder. De kan være udstationeret fra åbent eller lukket fængsel, være prøveløsladte, betinget dømt eller anbragt i henhold til Straffuldbyrdelseslovens §78. Beboerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to afdelinger Kastanienborg og Lysholmgård. En overvejende del af beboerne går frigang til uddannelse og arbejde i dagtimerne.

Der er i udslusningsfængslet ansat socialrådgivere, socialpædagoger og fængselsbetjente, og en deltids administrativ medarbejder. Pr. 1. juni 2023 forventer vi i alt at være 26 ansatte.

Hvidovre Udslusningsfængsel er en del af Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne, som herudover består af Engelsborg Udslusningsfængsel, Brøndbyhus Udslusningsfængsel, UngeKriminalforsorgen, KiF Glostrup, KiF Hillerød, KiF Bornholm, KiF Færøerne samt Færøerne Arrest.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkårer i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Arbejdsstedet er Hvidovre Udslusningsfængsel, Storegade 10, 2650 Hvidovre.

Stillingen er på 37 timer, og ønskes besat pr. 1. maj 2023 eller snarest herefter.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister samt indhenter referencer fra nuværende eller tidligere arbejdspladser.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til en af de ledige stillinger.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag den 30. marts 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 15 og 16.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere information
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan ske ved henvendelse til enhedschef John Hatting på telefon 7255 7722 eller institutionschef Rikke Jørgensen på telefon 7255 7779.

Du er også velkommen til at rette henvendelse til personalet og høre yderligere om arbejdet i Hvidovre Udslusningsfængsel på 7255 7700.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, UngeKriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Hvidovre
  • Torsdag den 30. marts 2023

Lignende jobs

  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    I Greve Kommune har vi 25 dagtilbud for børn i alderen 0 – 6 år, som løbende søger pædagogisk personale i både faste og midlertidige stillinger – deltid eller fuldtid. Vores pædagogiske personale har vidt forskellige kompetencer, men fælles for alle er interessen i skabe en tryg og nærværende hverdag for alle børn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog (vikar) i Greve

    Fri kontakt
    Vil du være en del af en moderne digital landsbyskole med høj faglighed og fællesskab, og hvor dine faglige ambitioner og drømme bliver til virkelighed? Du får de mest fantastiske kolleger og børn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    Livsglad og faglig pædagog søges til Lundebo, et dagtilbud hvor børn og voksne gør deres bedste. Dagtilbud Lundebo er et integreret dagtilbud beliggende i Tune. Hos os er vi 120 skønne børn i alderen 1-6 år og 28 ansatte.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    Uddannet personale til den integrerede daginstitution Troldebo i Greve kommune. I Troldebo søger vi en kollega til den ene af vores tre grupper i vuggestuen og en kollega til den ene af vores tre gruppe i børnehave. Hvem er vi: Troldebo er en integreret 0-6 års daginstitution beliggende på en stor grund med to separate huse.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
26. april 2024 4
25. april 2024 5
24. april 2024 5
23. april 2024 4
22. april 2024 5
21. april 2024 5
20. april 2024 5
19. april 2024 5
18. april 2024 7
17. april 2024 9
16. april 2024 11
15. april 2024 13
14. april 2024 14
13. april 2024 14
12. april 2024 14
11. april 2024 15
10. april 2024 15
9. april 2024 13
8. april 2024 14
7. april 2024 14
6. april 2024 14
5. april 2024 13
4. april 2024 11
3. april 2024 12
2. april 2024 14
1. april 2024 14
31. marts 2024 14
30. marts 2024 14
29. marts 2024 14
28. marts 2024 14
27. marts 2024 13