Produktionsleder til produktion af måleinstrumenter til vejstriber og skilte

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Lokation: Denmark, FORCE Technology - Hørsholm

Brænder du for at lede en mindre produktionsenhed? Kan du styre produktion, lager og underleverandører? Vil du være med til at gøre en forskel for sikkerheden i trafikken og producere verdensledende Instrumenter? Så har vi jobbet til dig!

Til vores forretningsområde i Hørsholm søger vi en Produktionsleder med erfaring inden for produktionsteknik, indkøb, lagerstyring og kvalitetsstyring.

Om jobbet

Du bliver daglig leder af vores produktion og ansvarlig for hele værdikæden fra oprettelse af styklister, leverandørstyring, indkøb af komponenter og halvfabrikata til instrumentet er teste, godkendt og klar til levering.

Retroreflektion fra vejskilte og vejstriber sparer liv og reducerer antallet af ulykker i natlig trafik. DELTA Roadsensors instrumenter har været centrale løsninger for at sikre verdensomspændende sikkerhed ved natkørsel på veje og i lufthavne.

Vores avancerede og pålidelige instrumenter er anerkendt på det globale marked, som værende markedsledende indenfor retroreflektoriske målinger. Vi har et stærkt internationalt distributørnet i EMEA, Americas, Kina, APAC. Se mere på Roadsensors.com.

Din rolle bliver alsidig, vekslende og udfordrende. Du vil arbejde med produktionsplanlægning og optimering, indkøb og lagerstyring, kvalitetssikring i produktionen og eksternt hos vores underleverandører.

Din primære opgave bliver at sikre vi leverer til tiden og lede et stærkt team som står for instrumentproduktionen, service- og reparation, mens du står for planlægning, indkøb og lagerstyring samt sikrer datagrundlag for kostanalyser og dokumentations- og kvalitetsrutiner er opfyldt jf. gældende ISO 9001 kvalitetskrav.

Du vil være ansvarlig for at finde løsninger på produktionstekniske udfordringer og procesoptimering i de enkelte produktioner, herunder sparring med udviklingsafdeling og PTA om styklisteændringer, produktforbedringer konstruktioner og forbedringer.

Dine nøgleopgaver bliver:

  • Vareindkøb og produktionsplanlægning i DYN365

  • Udføre produktionsplanlægning og optimering af arbejdsprocesser med produktionsteamet

  • Leverandørstyring og kvalitetskontrol af leverancer fra underleverandører
    Logistikhåndtering og klargøring varer i forbindelse med forsendelser af ordrer

  • Samarbejde tæt sammen med salgsteamet omkring ordrer, prioriteringer og leveranceplaner

  • Deltage i PTA møder for løbende produktforbedringer og håndtering af komponentudskiftning, SW-opdateringer og kvalitetsproblemer

  • Videreudvikling og implementering af service, reparation og support strategi

  • Ledelsesansvar for 4 produktionsmedarbejdere

  • Lagerstyring, herunder gennemføre optælling ved status og årsafslutning
    Sikre opfyldelse af ISO 9001 krav indenfor dokumentation, proces og kvalitet

  • Kundekontakt i forbindelse med service- og reparationssager.


Din profil

Din indgangsvinkel til stillingen er sandsynligvis en teknisk uddannelse indenfor elektronik suppleret med erfaring fra ledelse af en produktionsenhed.

Har du anden relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller praktisk erfaring fra elektronikproduktion og produkter er vi også åbne over for dette, men tænker, at følgende kvalifikationer er nødvendige:

  • Flere års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed

  • Erfaring med Indkøb, lagerstyring, stykliste oprettelse og vareopdatering i ERP-system

  • En uddannelse som produktionsteknolog eller lign.

  • Erfaring med håndtering af service- og reparationssager, servicerapporter, vare forbrug og fakturering

  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt

  • Gode samarbejdsevner og en løsningorienteret tilgang til problemløsning.

For at blive en succes i jobbet skal du være typen, der følger dine opgaver helt til dørs. Du arbejder selvstændigt og tager initiativ til hurtigt at løse daglige problemstillinger og udfordringer samtidig med, at du har et langsigtet fokus og eksekverer på strategien indenfor området.

Vi sætter en stor ære i at levere kvalitet til kunderne, til aftalt tid og det er derfor afgørende, at du brænder for at være ansvarlig for en mindre produktion, hvor kvalitet i leverancen og til tiden, er afgørende for vores videre vækst.

Yderligere information


Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.

Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Henrik Mertz på 43250391.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.

FORCE Technology

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.

Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid. Med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på over 20 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.

www.forcetechnology.com


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktionsteknolog", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Jobbet er oprettet på vores service den 14.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktionsteknolog

Statistik over udbudte jobs som produktionsteknologer

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktionsteknolog over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktionsteknologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktionsteknologer over tid

Dato Alle jobs som produktionsteknologer
20. maj 2024 57
19. maj 2024 57
18. maj 2024 58
17. maj 2024 60
16. maj 2024 55
15. maj 2024 53
14. maj 2024 54
13. maj 2024 55
12. maj 2024 50
11. maj 2024 52
10. maj 2024 54
9. maj 2024 56
8. maj 2024 52
7. maj 2024 47
6. maj 2024 47
5. maj 2024 49
4. maj 2024 49
3. maj 2024 45
2. maj 2024 48
1. maj 2024 48
30. april 2024 49
29. april 2024 47
28. april 2024 44
27. april 2024 45
26. april 2024 44
25. april 2024 42
24. april 2024 44
23. april 2024 42
22. april 2024 41
21. april 2024 46
20. april 2024 44