Rekrutteringsfirma

Projektledere - grønne energiløsninger (Aalborg CSP A/S)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg CSP er i stor vækst med vores grønne energiløsninger til bl.a. fjernvarmeværker i Danmark og udlandet. Vi arbejder bl.a. med løsninger med varmepumper, kedler, solvarmeanlæg og energilagre til fjernvarmeværker, kraftvarmeanlæg etc.

Ordrebogen er stor, og mange projekter er på vej ind, så vi har brug for flere Projektledere til at styre projekterne sikkert fra start til aflevering.

Projekterne varierer i størrelse og afhængig af omfanget, vil du løbende have flere i gang. Du bliver involveret tidligt og får også mulighed for at være med i kalkulation og tilbudsgivning. Når ordren er i hus, overtager du ansvaret for projektet og håndterer aftaler og kontrakter med underentreprenører og andre samarbejdspartnere. Du har den løbende kontakt, koordinering og opfølgning i forhold til tidsplaner, økonomi, bemanding og aftalegrundlag, så vi sikrer, at projektet kommer i mål indenfor aftalerne. Teamet du bliver tilknyttet er på ca. 15 personer, og du refererer til projektchefen.

DIN BAGGRUND

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger vægt på, at du har +5 års erfaring med projektledelse af tekniske løsninger - måske fra procesanlæg, tekniske anlæg eller byggeri. Du har et stærkt hold af projektingeniører og teknikere til at understøtte dig på teknikken, så struktur, overblik, godt købmandsskab og stærk projektledelse er afgørende for succes i jobbet og vægter højere end dybt teknisk kendskab. Teknisk forståelse er dog afgørende. Vi lægger stor vægt på kvalitet og en tilfreds kunde samt et godt samarbejde med vores partnere på projekterne, så gode samarbejdsevner, fleksibilitet og helhedssyn vægter mere end den sidste krone på projektet. Vi arbejder typisk i henhold til ABT og Maskindirektivet og forventer, at du er komfortabel med at arbejde efter faste aftalegrundlag.

Projekterne kan være i såvel Danmark som i udlandet, så afhængig af dine ønsker og muligheder, vil vi tilstræbe, at du får projekter, der matcher dine rejseønsker. Uanset eventuel rejseaktivitet er et godt niveau på engelsk nødvendigt, og vi regner med, du er flydende på dansk i skrift og tale. Din bopæl er i fornuftig køreafstand fra Aalborg.

DU TILBYDES
En spændende stilling i en flad og dynamisk organisation, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor du vil have gode muligheder for at udvikle dig fagligt såvel som personligt gennem udfordrende og forskelligartede opgaver. Du vil indgå i et behageligt og kollegialt arbejdsmiljø med kompetente og imødekommende kollegaer. Vi styrer selv vores arbejdstid med respekt for møder, deadlines og samarbejdet med kollegaerne. Løn og vilkår forhandles efter kvalifikationer og omfatter bl.a. pensionsordning og sundhedsforsikring. Ligeledes er der en rigtig god kantineordning, ligesom vi har en aktiv personale- og kunstforening, som arrangerer spændende events.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

OM Aalborg CSP

Aalborg CSP er førende inden for udvikling og levering af innovative, vedvarende energiløsninger med visionen Changing Energy for derigennem at ændre måden, hvorpå energi produceres og håndteres. Vi designer og leverer grønne løsninger og integrerede energisystemer baseret på sol, energilagring inden for Power-to-X (PTXHEAT og PTXSALT), varmeveksling mm. for industrier og kraftværker rundt om i verden. Aalborg CSP A/S arbejder med udvikling og levering af kedler og termiske systemer med fokus på solenergi og energilagring.

Vi leverer bl.a. concentrated solar power (CSP) løsninger, høj- og lav-temperatur termiske og integrerede systemer med høj effektivitet, innovative løsninger og løser tekniske udfordringer i forbindelse med design, energilagring og optimering. Aalborg CSP har historisk gennemgået en udvikling fra dansk ingeniørvirksomhed til international entreprenørvirksomhed. I dag er vi en uafhængig og globalt kendt teknologiudvikler og -leverandør. Projekterne er såvel nationale som internationale og varierer i størrelsesordenen fra ca. 5-10 mio. kr. og op til 250 mio. kr. Aalborg CSP A/S omsætter årligt for et trecifret mio. beløb, og beskæftiger i dag mere end 60 medarbejdere, hvoraf langt de flest er placeret på hovedkontoret i Aalborg. Endvidere har vi kontor i Spanien og deler faciliteter med vores kollegaer i BK Engineering.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 24.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder

Statistik over udbudte jobs som projektledere

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid

Dato Alle jobs som projektledere
5. maj 2024 503
4. maj 2024 504
3. maj 2024 492
2. maj 2024 492
1. maj 2024 496
30. april 2024 506
29. april 2024 459
28. april 2024 448
27. april 2024 453
26. april 2024 433
25. april 2024 426
24. april 2024 438
23. april 2024 429
22. april 2024 428
21. april 2024 425
20. april 2024 430
19. april 2024 429
18. april 2024 412
17. april 2024 422
16. april 2024 422
15. april 2024 448
14. april 2024 451
13. april 2024 453
12. april 2024 454
11. april 2024 437
10. april 2024 426
9. april 2024 417
8. april 2024 417
7. april 2024 462
6. april 2024 473
5. april 2024 479