Ingeniør eller Maskinmester til spændende projekteringslederstilling i Albertslund Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Albertslund

Albertslund Kommune er i hastig udvikling, og der kommer stadig flere borgere til. De kommunale ejendomme skal derfor kapacitetsudvides med store renoveringsprojekter og nybyggerier. Har du erfaring med projektledelse og projekteringsledelse fra rådgivervirksomheder og solidt kendskab til såvel tekniske anlæg som byggeri, er du måske vores ny medarbejder.

Du bliver en del af enheden kommunale ejendomme med 20 ansatte under Kultur-, Fritid-, Ejendom- og Erhverv i Albertslund Kommune. Vi er en enhed, der er opdelt i teams, og vi lægger stor vægt på sparring og videndeling i hverdagen mellem kollegaer med en ingeniør-, maskinmester-, arkitekt- eller konstruktør baggrund. Her kan du være sikker på, at du får en hverdag med faglige udfordringer og stor variation i opgaverne. Bygningsmassen udgør ca. 170.000 m2 og består af skoler, daginstitutioner, sportshaller, svømmehaller, plejehjem, sundhedshus og Materialegård mm.

I Albertslund arbejder vi på en ambitiøs klimaplan, som kræver at vores ejendomme fremover skal blive mere klimavenlige. Politisk er det besluttet, at vi skal arbejde hen mod, at kommunens bygninger bliver CO2 neutrale inden 2030. For at komme i mål vil det kræve, at der arbejdes med tekniske anlæg og digitalisering på mange niveauer, og at vi skal udnytte bygningsarealer bedre og drifte dem smartere. Vi har stor fokus på digitalisering og brug af data til optimering. Formålet er at reducere bygningernes energiforbrug og klimabelastning, og samtidigt kunne opretholde et godt indeklima, samt god funktionalitet og æstetik.

Som teknisk projekteringsleder vil du indgå i et team af teknikere med forskellig baggrund, som er ansvarlige for de tekniske løsninger i de kommunale ejendomme. Det gælder i forbindelse med projektering, etablering og drift. Udover at arbejde med de idriftsatte anlæg, vil du komme til at stå for projektering af især tekniske anlæg, og du vil lede eller indgå i projekter som etablerer og bygger løsningerne. Du vil også få indflydelse på, hvordan kommunen i fremtiden skal gøre brug af ny teknologi

Vi har bygningernes brugere i fokus, så vi forventer at du er serviceminded og løsningsorienteret. Hertil kommer, at du har erfaring med bygningers tekniske anlæg, deres funktioner og opbygning, samt hvordan de styres igennem CTS-anlæg. Du har en bred forståelse for digitale løsninger, systemer og deres anvendelse, som er erfaret fra tidligere arbejde.

Du arbejder struktureret og systematisk med opgaverne, og er udviklingsorienteret og resultatsøgende. Du er villig til at byde ind på nye opgaver, da vi er en lille organisation med en bred opgaveportefølje.

Du trives i en udadvendt rolle og er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker på mange niveauer. Du kan begå dig i en politisk ledet organisation, og har lyst og evner til at udarbejde dokumentation til det politiske system.

Dine kvalifikationer

  • Ingeniør eller Maskinmester.
  • Solidt kendskab til bygningsinstallationer eller bygningskonstruktioner, som er erhvervet gennem min. 10 års fagrelevant arbejde.
  • Meget gerne erfaring fra rådgivende virksomhed, da kommunale ejendomme står overfor et behov for aktivt at være medprojekterende på opgaverne.
  • Kendskab til arbejde med kommuner er en fordel.
  • God økonomisk forståelse i forhold til fx budgetlægning.
  • Du er god til at finde helheds- og bæredygtigheds løsninger.
  • God til skriftlig fremstilling, så du selvstændigt kan udarbejde teknisk materiale mv. i forbindelse med eksempelvis udbudsmateriale.
  • Kendskab til at arbejde i ACAD vil være en fordel.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2024, eller hurtigst muligt herefter. Der er tale om en fast stilling med en ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokost. Lønplacering sker efter principperne i Ny Løn og efter aftale mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Yderligere oplysninger

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte leder af kommunale ejendomme Hans Harding Møller på mail [email protected] eller tlf. 20 57 24 62 eller fagkoordinator Thomas Sørensen på mail [email protected] eller tlf. 21 19 74 70.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV til os via linket nedenfor senest den 10. marts 2024. Samtalerne afholdes den 14. marts og evt. 2. runde samtaler den 18. marts.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7348889e)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Albertslund.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Albertslund
  • Søndag den 10. marts 2024

Lignende jobs

  • Projektleder i Søborg

    Are you passionate about improving the lives of people living with obesity? Do you have experience in setting clear strategic direction and finding commercial opportunities for development projects..
    • Projektleder
    • Søborg
    Få mere info
  • Projektleder i København K

    Hos Nordic Office of Architecture har vi masser af spændende og vigtige projekter på tegnebrættet – særligt inden for sundhedsbyggeri. Lige nu søger vi en dygtig projekteringsleder. Du vil blive e..
    • Projektleder
    • København K
    Få mere info
  • Projektleder i Søborg

    Do you enjoy working in a high-paced international environment and thrive working with multiple stakeholders across the organisation? Are you excited about driving contracts with important external..
    • Projektleder
    • Søborg
    Få mere info
  • Projektleder i Bagsværd

    In [xxxxx], we have the ambition to be on the forefront when it comes to adopting modern technology to support our growth journey. We are looking for a Lead Data Scientist to join our team, .
    • Projektleder
    • Bagsværd
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Albertslund

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Albertslund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid

Dato Alle jobs som projektledere
5. juni 2024 1
4. juni 2024 1
3. juni 2024 1
2. juni 2024 1
1. juni 2024 1
31. maj 2024 1
30. maj 2024 1
29. maj 2024 1
28. maj 2024 2
27. maj 2024 2
26. maj 2024 2
25. maj 2024 2
24. maj 2024 2
23. maj 2024 2
22. maj 2024 2
21. maj 2024 1
20. maj 2024 1
19. maj 2024 1
18. maj 2024 1
17. maj 2024 1