Projektleder i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Sygefravær og Jobfastholdelse søger koordinerende sagsbehandler til fast stilling


Kunne du tænke dig at være med til at hjælpe borgere, der i en periode i deres liv er sygemeldte og har brug for hjælp til at vende tilbage til et arbejde igen?

Har du lyst til at arbejde borgerinddragende, tværfaglig, virksomhedsrettet og helhedsorienteret i mødet med borgerne? Og vil du være en del af en organisation, der er med til at udvikle mere borgerinddragende beskæftigelsesindsatser? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Sygefravær og Jobfastholdelse er en del af Social- og Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune. Vi arbejder med en bred målgruppe af borgere – sygemeldte borgere, borgere i jobafklaring, ressourceforløb eller fleksjob.

Vi har en ledig stilling i jobafklaringsafsnittet


Vi har et tæt samarbejde med borgerens arbejdsplads og øvrige virksomheder, der kan bidrage til at sygemeldte kan vende tilbage til et arbejde. Igennem forebyggende initiativer bidrager vi til kortere sygefravær, ligesom vores mulighed for coaching, fysisk og mental træning motiverer borgeren til at kunne fortsætte på egen hånd. Som medarbejder skal du have et helhedsorienteret syn på indsatsen og fokus på, hvordan indsatserne kan understøtte hinanden. Det forventes, at du har en anerkendende tilgang, hvor borgeren støttes i at anvende egne ressourcer og tage ansvar for sin vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Fokus på borgerinddragelse skal spille en central rolle, da vi i Herning Kommune, sammen med en række øvrige kommuner og forskere fra Aalborg Universitet, har indgået et samarbejde ved navn CUBB (Center for udvikling af borgerinddragende beskæftigelsesindsatser). Med CUBB ønsker vi også at udvikle en kultur, hvor vi er mere nysgerrige på borgernes mening om vores bidrag og hvor vi tør være åbne for feedback og refleksiv praksis i vores daglige arbejde. Som ny medarbejder er det derfor vigtigt, at du finder interesse i det borgerinddragende arbejde, og bidrager med nye tiltag, som også kan højne det faglige niveau.

Om stillingen


Vi søger en socialrådgiver/socialformidler, der har lyst til at arbejde med sygemeldte borgere, som er overgået til jobafklaringsforløb.

Du vil få ansvar for myndighedsopgaven vedr. udarbejdelse og opfølgning på indholdet i rehabiliteringsplanen for den enkelte borger. Du skal sammen med borgeren styrke de beskæftigelsesmæssige muligheder, herunder arbejde med individuelle udviklingspunkter samt motivere i retning af arbejdsmarkedet/ forberedelse til arbejdsmarkedet.

Du skal have fokus på borgerinddragelse, og dermed hjælpe borgeren til at sikre udvikling.

Vi arbejder ud fra helhedsorienteret tilgang med fokus på, hvordan indsatser kan understøtte hinanden. Vi koordinerer på tværs af forvaltninger og andre myndigheder, og har blik for at inddrage netværk og relevante samarbejdspartnere.

Vores arbejdskultur bærer præg af samarbejde, nysgerrighed, dynamik, ligeværdighed, omstillingsparathed samt høje faglige ambitioner. Vi lægger vægt på, at det afspejler sig både i det praktiske arbejde, kollegiale samarbejde samt i kommunikationen med borgerne og eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdsopgaver


  • sagsbehandling og opfølgningssamtaler med sygemeldte borgere i jobafklaringsforløb
  • sparring med borgeren omkring de helbredsmæssige og praktiske hindringer og/eller sociale barrierer således, at borgeren fastholdes i arbejde eller opnår beskæftigelse eller evt. uddannelse
  • udvikling/ afdækning af arbejdsevnen
  • vurdering af uarbejdsdygtighed efter § 7 i Sygedagpengeloven
  • udfærdige den forberedende del af rehabiliteringsplanen med henblik på at forelægge sagen for Rehabiliteringsteamet
  • inddrage relevante samarbejdspartnere i henhold til indholdet i den enkelte borgers rehabiliteringsplan

Vi tilbyder


  • Eefagligt stimulerende og godt arbejdsmiljø, hvor sparring er en selvfølge
  • et spændende arbejdsområde med mulighed for at anvende og udvikle dine socialfaglige kompetencer
  • en arbejdsplads hvor tværfaglighed og professionalisme prioriteres højt
  • høj grad af medbestemmelse og mulighed for at påvirke det daglige arbejde
  • synlig og tydelig ledelse
  • gode kolleger med humor og let til smil
  • et introduktionsforløb i de første uger, og derefter vil der være løbende opfølgning med kollegaer og nærmeste leder
  • mange personalegoder, herunder mulighed for fleksible arbejdstider, hjemmearbejdsdage samt frugt- og kantineordning.

Dine faglige og personlige kvalifikationer


  • uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • er initiativrig, handlingsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan skabe gode relationer til både borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
  • kan sikre flow og fremdrift i sagerne
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde tværfagligt
  • arbejder gerne selvstændigt, men er også holdspiller
  • har en grundig og systematisk arbejdsstil og gode evner for formidling og kommunikation
  • gode administrative egenskaber
  • kendskab til beskæftigelsesområdet eller beslægtede områder
  • har lyst til at indgå i arbejdsgrupper og bidrage til udvikling af vores organisation.

Vilkår og løn


Tiltrædelse: 1. juni 2023 eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du har kørekort.

Ansættelsen er aktuelt i Sygefravær og Jobfastholdelse, Jobafklaring, Godsbanevej 1A, Herning, men der forventes fleksibilitet i forhold til arbejdsområderne – sygedagpenge-, jobafklaring og ressourceforløb.

Kontakt


Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så kontakt afsnitsleder Else Lübker på telefon 96 28 51 46 eller via mail: [email protected]

Ansøgningsfrist


Ansøgning inkl. CV samt relevante bilag skal være os i hænde senest mandag den 1. maj 2023.

Samtaler vil blive afholdt onsdag den 10. maj 2023.

Vi modtager kun ansøgninger sendt elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside www.herning.dk

Sygefravær og Jobfastholdelse, der er etableret på Godsbanevej 1A, afspejler vores ambitioner om at skabe gennemsigtighed, fælles kultur og sammenhæng i kommunens beskæftigelsesindsats.

Du kan læse mere om os på sygogjob.herning.dk.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Herning

Lignende jobs

  • Projektleder i Midtjylland

    Senior projektleder til udvikling af komplekse anlægsprojekter Senior projektleder til udvikling af komplekse anlægsprojekter Senior projektleder til udvikling af komplekse anlægsprojekter Drø..
    • Projektleder
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Projektleder i Midtjylland

    Fagprojektleder for tømrer Fagprojektleder for tømrer Fagprojektleder for tømrerentreprisen på større byggerier Vil du styre de gode tømreraftaler og sikre, at tømrerentreprisen når i mål? Vi .
    • Projektleder
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Projektleder i Ikast

    En spændende mulighed for dig, der er på udkig efter et job, hvor du kan bruge din erfaring med projektledelse af ventilationsprojekter til at tage et stort og selvstændigt ansvar i en mindre og me..
    • Projektleder
    • Ikast
    Få mere info
  • Projektleder i Herning

    <p>Vi søger en ny kollega til vores byggeri-afdeling, som er klar til at gå foran i vores rejse mod at blive den foretrukne lokale samarbejdspartner hos byggeri- og industrikunder i Midt- og .
    • Projektleder
    • Herning
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid

Dato Alle jobs som projektledere
4. maj 2024 5
3. maj 2024 4
2. maj 2024 3
1. maj 2024 3
30. april 2024 3
29. april 2024 4
28. april 2024 3
27. april 2024 3
26. april 2024 3
25. april 2024 2
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1