Senior projektleder til udviklingsarbejde med at samle og styrke Rigspolitiet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

København

Vil du spille en helt central rolle i arbejdet med at samle og styrke Rigspolitiet – både fysisk og organisatorisk? Og motiveres du af at være faglig ansvarlig for en projektorganisation med en række større, vigtige projekter? Så har du nu mulighed for at sætte dit præg på fremtidens Rigspoliti.

Om jobbet
Rigspolitiet ønsker i de kommende år at styrke organisationens sammenhængskraft og eksekveringsevne ved i højere grad at samle Rigspolitiets områder fysisk. Det er et omfattende implementerings- og forandringsprojekt, som er højt prioriteret strategisk og har stor ledelsesmæssig opbakning og bevågenhed. Sammen med din sektionsleder bliver du ansvarlig for at drive en projektorganisation og sikre leverancer og opfølgning på flere store ejendomsudviklingsprojekter, ligesom du skal understøtte en organisatorisk forandringsproces, som kan bringe Rigspolitiet tættere sammen gennem styrket samarbejde og koordinering.

Projektorganisationen er forankret i en nyoprettet sektion for ejendomsudvikling under Center for Ejendomme i Rigspolitiet, som skal bidrage til at realisere ambitionen om et samlet og styrket Rigspoliti. Sektionens hovedopgave er at lægge og eksekvere en plan for Rigspolitiets fremtidige lokalisering og gennem bred inddragelse og samarbejde at sikre realiseringen af de ønskede organisatoriske gevinster. Du vil bl.a. spille en central rolle i at understøtte organisationens overgang til aktivitetsbaseret indretning i fremtidige lejemål.

Du skal samarbejde tæt med de byggefaglige projektledere og -medarbejdere, som driver de enkelte projekter, og du skal være garant for samlet fremdrift, koordinering på tværs af projekter, risikostyring samt overblik over og håndtering af afhængigheder. Du vil desuden, i samarbejde med de økonomiansvarlige centre i Rigspolitiet, skulle sikre et løbende og robust økonomisk overblik på tværs af projekterne, så projekterne samlet håndteres inden for de aftalte økonomiske rammer.

Du bliver en del af et nyt hold, hvor der er momentum omkring opgaven og mulighed for at påvirke opbygning af teamet og måden, vi arbejder sammen på.

Om dig
Vi søger en initiativrig og målrettet senior projektleder til at styre vores projekter. Du vil få ansvaret for at levere projekter med høj kvalitet og inden for den aftalte tid og økonomiske ramme. Vi søger en kandidat, der har solid erfaring med at drive projekter og implementere forandringer i en kompleks organisation. Det er vigtigt, at du har stærke analytiske evner, stort overblik og en struktureret tilgang til opgaveløsningen. Derudover er det vigtigt, at du kan navigere effektivt og smidigt i en stor organisation og samtidig sikre fremdrift. Du har et stærkt blik for afhængigheder og risici, mens du samtidig er handlekraftig og løsningsorienteret i håndteringen af dem.

Du skal kunne lede og støtte projekterne gennem deres livscyklus og bidrage til et inspirerende fagligt fællesskab. Det er en fordel, at du har erfaring med ejendomsudvikling og aktivitetsbaseret indretning, men det er ikke et krav. Sektionen består bl.a. af stærke byggefaglige kompetencer. Din opgave i forhold til projektledere og -medarbejdere på de enkelte projekter bliver først og fremmest at sikre faglig ledelse med særlig fokus på sparring, retning, fremdrift, overblik, koordinering og prioritering.

Vi lægger vægt på, at du er en dygtig kommunikator og er en holdspiller, der kan gå forrest i det gode samarbejde og skabe tillid hos forskellige interessenter på tværs af organisationen på alle niveauer. Du trives med fleksibilitet og foranderlighed og evner at tilpasse dig komplekse processer i en omskiftelig hverdag.

Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor faglig og personlig udvikling vægtes højt. Vi tilstræber et uformelt arbejdsmiljø, der er præget af godt humør, højt engagement og udfordrende arbejdsopgaver. Arbejdstiden er fleksibel, og hjemmearbejde er en naturlig del af hverdagen.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du kan fx have en samfundsvidenskabelig eller teknisk uddannelse kombineret med relevant erfaring fra større offentlige eller private organisationer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Ansættelsesområdet er Rigspolitiet, og dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 Kbh. V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til centerchef Kenni Nielsen, tlf. 20 55 10 33. Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter skal uploades i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde 1. samtaler medio november 2023.

Ansøgningsfrist: 10. november 2023

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København V
  • Fredag den 10. november 2023

Lignende jobs

  • Projektleder i København

    Som senior projektleder i Projekter er du med til at videreudvikle Totalkredits digitale løsninger til pengeinstitutter og interne funktioner.Som senior projektleder i Totalkredits projektafdel..
    • Projektleder
    • København
    Få mere info
  • Projektleder i Frederiksberg

    Frederiksberg Kommune har købt Frederiksberg Hospital og fra 2027 skal byudviklingen af området igangsættes. I december 2023 blev der vedtaget en udviklingsplan for området, der sætter en tydelig r..
    • Projektleder
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Projektleder i København

    Kan du drive den digitale omstilling af driftsfunktionen til gavn for hele organisationen 3F? Brænder du for den gode service? Er du initiativrig, kvalitetsbevidst og kan prioritere dine opgaver? V..
    • Projektleder
    • København
    Få mere info
  • Projektleder i København

    ➡️ Drømmer du om at blive en del af et af Danmarks stærkeste digitale bureauer? ➡️ Er du vild med digitalt marketingindhold og up to date på de nye digitale trends? ➡️ Er du nysgerrig på di..
    • Projektleder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid

Dato Alle jobs som projektledere
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0