Projektleder for byggemodning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Løsning

ARBEJDSSTED

Kronhusene har kontor i Løsning tæt på motorvejen mellem Vejle og Horsens. Projekterne er fordelt rundt om i landet.

VIRKSOMHEDEN

Kronhusene er et nystiftet fælles ejendomsselskab mellem Milton Huse og Niam. Ambitionen er at blive et af Danmarks ledende end-to-end ejendomsselskaber, som er med hele vejen fra køb af jord til at drive rækkehuse som udlejningsboliger.

Den position skal opnås ved at kombinere spidskompetencerne som husbygger hos Milton Huse med Niams erfaring med at drive udlejningsboliger samt adgang til vækstkapital. Kronhusene forventer at bygge for et større milliardbeløb over de nærmeste år og vil allerede fra starten eje grunde, hvor der kan bygges omkring 1.200 rækkehuse, som vil blive DGNB Guld-certificerede.

Det er ambitionen at være landets dygtigste og derfor prioriteres det inhouse at have indblik i alle anlægsprojektets faser og udfordringer. Rådgiverkredsen omfatter de største ingeniørfirmaer i Danmark. Der er således stor støtte og alle udfordringer bliver løst professionelt og til den aftalte tid.

Kronhusene beskæftiger sig udelukkende med udvikling af rækkehusprojekter på tværs af landet.

Hos Kronhusene bliver du en del af et specialiseret team. Teamet består bl.a. af egen landinspektør, advokat, landskabsarkitekt, erfarne anlægsingeniører samt en bred vifte af teknikere, tegnere, økonomifolk mv, som bidrager med viden til processen.

STILLINGEN

Stillingen som projektleder for byggemodning har reference til projektchef Aman Yahya. Ansættelsesforholdet er med tilknytning til kontoret i Løsning.

OPGAVEN

Med afsæt i projektafdeling på Helge Nielsens Allé i Løsning, men med arbejdsopgaver i hele landet, søges yderligere en projektleder til gennemførelse af byggemodningsopgaver.

Dine opgaver er delt mellem

  • Projektledelse
  • Koordinering med myndigheder, rådgiver og entreprenører
  • Projektering på skitseniveau
  • Økonomistyring af egne sager
  • Byggeledelse på byggemodningen som bygherrerolle
  • Løbende faglig bistand til vores byggeledere i relation til anlægsopgaver

Der er tale om en funktion som projektleder, hvor Kronhusene i udgangspunktet bygger til sig selv.

Kronhusene har løbende et større antal projekter i gang af størrelsesordenen 40 – 250 boligenheder pr. sag, og sagsmængden er voksende. I rollen som projektleder kommer du til at følge projektet i alle dets faser. Fra de første streger i udviklingsfasen til projektering med eksterne rådgiver, udførelse med entreprenører samt aflevering.

Der vil være et tæt samarbejde på tværs af fagligheder i teamet og opgaven er at realisere projekterne, herunder særligt koordinering med eksterne rådgivere, indhentning af div. tilladelser og dispensationer hos myndigheder samt sikre gennemførelse af byggemodning i marken. Heri indgår bl.a. møder med myndigheder og kunder samt deltagelse i tilsyn/byggemøder sammen med ekstern rådgiver og entreprenører.

Du vil indgå i en central rolle, hvor der er meget fleksibilitet og kort kommandovej fra beslutning til handling. Der er særdeles gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt udvikling af dit netværk.

KANDIDATEN

Du kommer gerne fra en lignede rolle ved myndighed, rådgiverbranchen eller entreprenørbranchen, og har lyst til at indgå i et agilt projektteam, hvor der er mange bolde i luften samtidigt. Der er hårde deadlines, men også stor indflydelse på de projekter der udvikles.

Det er en fordel at du har erfaring med projektering af veje og/eller kloak i Bentley CAD-program.

Din profil omfatter herudover gerne:

  • Erfaring med gennemførelse af anlægsopgaver, herunder tilsyn og byggeledelse
  • Projektstyringserfaring, herunder økonomistyring af sager samt erfaring med håndtering af myndigheder, rådgivere og entreprenører omkring anlægsprojekter.
  • Godt kendskab til udbudsreglerne omkring gennemførelse af anlægsprojekter AB18, ABR18
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner, samt evner til at arbejde på tværs af en organisation
  • Ordenssans, godt humør, empatisk samt evne til at nå i mål til tiden.

Det er ikke vigtigt at du besidder mange års erfaring, men det er vigtigt at du er ambitiøs, teknisk orienteret, samt at ovenstående ikke er fremmed for dig. Vi forventer ikke at du er ekspert på alle områder og måske ligger din force i forhold til det der foregår i marken.

Der vil være kørsel ifm. byggepladsbesøg og møder, som forventes at kunne klares i egen bil. Der honoreres efter gældende godtgørelsesregler.

UDDANNELSE

Vi er som udgangspunkt åben over for din uddannelsesbaggrund.

Du er fx uddannet anlægsingeniør, bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lignende. Måske har du en anden uddannelse, men relevant erfaring fra entreprenørbranchen inden for anlæg. Fx som byggeleder.

SPROG

Dansk i skrift og tale.

IT

Bruger af Bentley Microstation, Powercivil og OpenRoads.

BOPÆL

Den ideelle kandidat er bosiddende inden for 1 times kørsel til arbejdspladsen.

GAGEPAKKEN

Der tilbydes en fast attraktiv løn efter kvalifikationer. Der følger en sundhedsforsikring med i ansættelsesforholdet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Løsning.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Løsning
  • Fredag den 08. december 2023

Lignende jobs

  • Projektleder i Højbjerg

    Brænder du for projektledelse og vil du være med til at udvikle fremtidens kraner? Er du en dygtig projektleder med højt drive og styr på din projektmodel? Motiveres du af at gå forrest og skabe mæ..
    • Projektleder
    • Højbjerg
    Få mere info
  • Projektleder i Århus

    [xxxxx]s Region Bro søger en entreprise-/projektleder, som vil være med til at udbygge infrastrukturen i Danmark.Du vil få direkte indflydelse på anlægsprojekter, der vil udfordre din eksperti..
    • Projektleder
    • Århus
    Få mere info
  • Projektleder i Hinnerup

    Ledelse af egne og eksterne montører Som projektleder i montageafdelingen får du det overordnede ansvar for både større og komplekse montager til det offentlige og byggebranchen, samt mindre mont..
    • Projektleder
    • Hinnerup
    Få mere info
  • Projektleder i Århus N

    <p>ERFARING MED PROJEKT- OG/ELLER BYGGELEDELSE INDENFOR FJERNVARME- OG KØLEPROJEKTER?<br><br>Ønsker du dig et job blandt mange gode kollegaer i et stærkt fagligt miljø, hvor d..
    • Projektleder
    • Århus N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Løsning

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Løsning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid

Dato Alle jobs som projektledere
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1