Koordinerende klinisk lektor på uddannelsen i Klinisk Biomekanik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

En stilling som koordinerende klinisk lektor (sats B) ved Forskningsenheden Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik (IOB), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU er ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen ønskes besat for en 3-årig periode.

Ansvarsområde

Den koordinerende kliniske lektor har det planlægningsmæssige og studieadministrative overordnede ansvar for gennemførelse af kliniske ophold i kiropraktorpraksis på uddannelsen i Klinisk Biomekanik ved SDU. Derudover skal den koordinerende kliniske lektor samarbejde med studieledelsen på Klinisk Biomekanik i forhold til kvalitetsudvikling af opholdene.

Den koordinerende kliniske lektor skal indgå i det arbejde, der allerede finder sted i klinikkerne, med at planlægge og gennemføre kliniske ophold, idet funktionen primært er af rådgivende og vejledende karakter inden for dels uddannelsens lov- og bekendtgørelsesmæssige grundlag, dels rammer der er fastsat af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU.

Den koordinerende kliniske lektor skal være bindeled og sikre god kommunikation mellem kiropraktorklinikkerne, der har studerende i kliniske ophold, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Herigennem skal den koordinerende kliniske lektor bidrage til udvikling af det gode klinikophold og det gode uddannelsesmiljø i klinikkerne.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne består af:

  • At sikre, at de til uddannelsen hørende formål og overordnede målsætninger er udmøntet i konkrete uddannelsesmål for de enkelte klinikophold under hensyntagen til lokale muligheder
  • At udarbejde af skabeloner til diverse uddannelsesprogrammer
  • Løbende at opdatere relevante arbejdsdokumenter for alle klinikophold
  • At medvirke ved evaluering af dels klinikophold, dels de studerendes læringsudbytte, samt opfølgning heraf
  • At bidrage til løbende dokumentation og udvikling af læringsmiljøet ved klinikstederne
  • At deltage i øvrige uddannelsesrelaterede opgaver relateret til klinikophold i kiropraktorpraksis

Kvalifikationer

Ved ansættelse vil der blive lagt vægt på, at ansøgeren har:

  • En kiropraktoruddannelse (kandidateksamen i klinisk biomekanik eller tilsvarende)
  • Pædagogiske kvalifikationer
  • Undervisningserfaring på uddannelsen i Klinisk Biomekanik

Kontakt

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til studieleder Henrik Lauridsen, e-mail: [email protected], tlf. 6550 3487, forskningsleder Jan Hartvigsen, e-mail: [email protected], tlf. 6550 4522 eller institutleder Jens Troelsen, e-mail: [email protected], tlf. 6550 3493.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) af 29. november 2012.

Ansøgning

Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Søg stilling online" på denne side. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF- eller Word-format. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 MB.

Ansøgningen skal indeholde (som pdf.- eller docx.-filer):

  1. En motiveret ansøgning
  2. Relevante eksamensbeviser
  3. Curriculum vitae og redegørelse for hhv.:

    • erfaring som underviser
    • videre- og efteruddannelse indenfor pædagogik/didaktik
    • erfaring med uddannelsesadministration
    • erfaring ved fremstilling af undervisningsmateriale herunder e-learn
    • egen indsats som underviser ved prægraduat uddannelse, eks. i form af skriftlig studenterevaluering og endelig
    • en vision for, hvorledes ansøgeren ser sin egen mulighed for at bidrage til den igangværende pædagogiske udvikling af fakultetets prægraduate uddannelser.

Ufuldstændige ansøgninger, som ikke opfylder de ovennævnte kriterier vil ikke blive bedømt.

Fakultetet lægger særlig vægt på de undervisningsmæssige kvalifikationer hos ansøgerne til kliniske lektorater og det er derfor et krav for vurdering af ansøgningen at disse oplysninger gives, jf. ovenfor.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Odense M

Lignende jobs

  • Projektleder i Odense

    Solid byggevirksomhed i OdenseVi søger en dygtig og erfaren projektleder til virksomhedens team i Odense. Hvis du har en passion for at lede facadeprojekter fra start til slut og ønsker at være..
    • Projektleder
    • Odense
    Få mere info
  • Projektleder i Odense

    Are you passionate about validation and building relationships across the organization? Are you interested in being a part of something bigger than yourself and contribute to the health of millions..
    • Projektleder
    • Odense
    Få mere info
  • Projektleder i Odense

    Projektleder søges til organisation/virksomhed i Odense
    • Projektleder
    • Odense
    Få mere info
  • Projektleder i Odense

    Vores gode kollega har fået nyt arbejde og vi mangler derfor dig! Er du indbegrebet af en fagligt stærk socialrådgiver? Kan du mestre kunsten at samle alle relevante parter omkring bordet med det f..
    • Projektleder
    • Odense
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid

Dato Alle jobs som projektledere
2. juni 2024 2
1. juni 2024 2
31. maj 2024 2
30. maj 2024 1
29. maj 2024 1
28. maj 2024 1
27. maj 2024 1
26. maj 2024 1
25. maj 2024 1
24. maj 2024 1
23. maj 2024 1