Projektleder med maskiningeniør baggrund til optimering og udvikling af renseanlæg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vodskov

Vil du arbejde med den grønne omstilling og være med til at skabe bæredygtige, holdbare og langsigtede løsninger indenfor spildevandsområdet på 2 større og moderne renseanlæg, og har du lyst til at være projektleder på vores maskinprojekter samt tværgående bygge- og anlægsprojekter med kontakt til en bred vifte af kompetente kolleger og eksterne rådgivere?

Har du erfaring, stadig en masse ambitioner, energi og lyst til høj grad af indflydelse – og søger du samtidig en hverdag i et fagligt og socialt stærkt team, så kan det være dig, vi søger!

Vi arbejder med skarpt fokus på at sikre at Aalborg Forsynings to store renseanlæg er miljø-, klima- og energioptimerede og fortsat udvikles i en bæredygtig retning, og derfor søger vi en ny kollega.


Jobbet

Du kommer til at varetage rollen som bygherrerepræsentant og projektleder indenfor spildevandsområdet. Du kommer til at anvende din maskintekniske indsigt i vurdering af løsninger samt samarbejde på tværs med andre faggrupper.

Kerneopgaven er spildevandsbehandling på renseanlæggene og udnyttelse af spildevandets ressourcer.
Du vil komme til at:
  • Gøre en forskel på vores arbejde med at nå vores mål indenfor den grønne omstilling ved arbejde med
    konkrete energioptimeringsprojekter, nye teknologier til udnyttelse af slammets ressourcer og pilotprojekter til understøttelse af den grønne opstilling
  • Arbejde med idéoplæg til de fremtidige grønne tekniske løsninger på vores renseanlæg
  • Være projektleder ved udformning og udførelse af maskininstallationer samt bygge- og anlægsprojekter
  • Gennemføre udbud af forskellige tjenesteydelser og vareindkøb til renseanlæggene
  • Sikre at Aalborg Forsynings politikker, målsætninger og mål indarbejdes og efterleves i projektet
  • Stå for opfølgning på tidsplan, budget og fakturering samt sikre den nødvendige dokumentation af projektet
  • Deltage i koordinering og løbende planlægning af anlægsaktiviteter i afdelingen
  • Understøtte afdelingsledelsen i tværgående koordinering af anlægsprojekterne


Ved en del af opgaverne vil din primære rolle være at stå i spidsen for og sikre samarbejdet i forskellige projekt-
organisationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere.



Om dig


Vi har en forventning om, at du er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i renseanlæggenes mange funktioner samt Aalborg Forsynings rammer og vilkår. Du har desuden gå-på-mod og evner at spille aktivt ind i de forskelligartede
tekniske og faglige udfordringer, som kontinuerligt opstår i projekter med både procesingeniører, driftspersonale,
jurister og eksterne rådgivere.
Vi lægger vægt på at:
  • Du er uddannet maskiningeniør eller har en tilsvarende teknisk uddannelse
  • Du har flere års erfaring, som projektleder – indenfor tværgående projekter og det maskintekniske
    område
  • Du kan bidrage med at bringe din egen faglighed i spil
  • Du har kendskab til og arbejdet med projekter baseret på ABR18, YBL og tilsvarende kontraktbilag
  • Du har flair og interesse for at arbejde i digitale værktøjer/modeller
  • Du har et godt humør, er imødekommende og har gode formidlingsevner
  • Du har gennemslagskraft og det faglige fundament, der skal til for at sikre fremdrift i projekterne
  • Du trives med mange bolde i luften og kan holde hovedet koldt

Det er desuden et krav, at du har kørekort til bil.



Sådan er vi


Du bliver en del af teamet ’AF Renseanlæg, Anlæg & Processer’ under Vand- og Spildevand.
Teamet varetager ud over projektgennemførelse også en række andre opgaver indenfor fagområdet spildevandsbehandling og udnyttelse af spildevandets ressourcer.
Teamet består pt. af 7 medarbejdere – 3 procesingeniører, 2 projektledere og 1 koordinator foruden afdelingsleder.
Vi er i alt 23 medarbejdere indenfor hele renseanlægsområdet – fordelt på hhv. drift og administration.



Løn og ansættelsesforhold


Vi tilbyder en 37 timers stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Samt fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning,

Ansættelsestidspunkt er den 1. marts 2023, ellers snarest muligt derefter.

Ansøgningsfristen er den 5. februar 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 7.

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.



Interesseret?


Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Vibeke Borregaard på telefon 4173 9210, e-mail [email protected]
Aalborg Forsyning
Grøn omstilling og samfundsansvar er centrale omdrejningspunkter for Aalborg Forsyning, og vi er midt i en ambitiøs grøn udvikling. Med mere end 600 medarbejdere forsyner vi vores kunder med grøn og billig varme, gas, køling og rent vand. Og vi håndterer regnvand, spildevand, genbrug og sortering med bæredygtighed i højsædet – også på den lange bane. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Aalborg Forsyning er derfor også partner i Green Hub Denmark med ambitionen om at gøre Aalborg til et grønt testcenter inden for fremtidens grønne løsninger. Vi er organiseret i tre direktørområder for hhv. innovation, teknik og økonomi, samt divisionen Renovation og er 100 % ejet af Aalborg Kommune. Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.


Fakta om Aalborg Forsyning

  • 600 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Vodskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Vodskov
  • Søndag den 05. februar 2023

Lignende jobs

  • Projektleder i Aalborg

    Grib chancen for at være frontløber i den grønne omstilling og spille en nøglerolle i udrulningen af ladestandere i hele Danmark. Dette job er din mulighed for at bidrage til en bæredygtig fremtid .
    • Projektleder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Projektleder i Hobro

    Vi søger lige nu en projekteringsleder, der skal indgå som en del af vores tegnestue.Du vil blive omdrejningspunktet for koordinering af projektering på alle sager og et afgørende binde..
    • Projektleder
    • Hobro
    Få mere info
  • Projektleder i Hobro

    Vi søger lige nu en dygtig og erfaren projektleder til styring af større totalentrepriser.Du vil have det overordnede ansvar for et givent projekt på den udførende byggeplads, i samarbe..
    • Projektleder
    • Hobro
    Få mere info
  • Projektleder i Hobro

    Vi søger lige nu en dygtig og erfaren byggeleder til styring af systemleverancer samt større totalentrepriser.Du vil have det overordnede ansvar for et givent projekt på den udførende b..
    • Projektleder
    • Hobro
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Vodskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Vodskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid

Dato Alle jobs som projektledere
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0