Studenterrådgivningen i Aarhus søger en psykolog eller socialrådgiver med terapeutisk efteruddannelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Vil du bidrage til at fremme trivsel hos studerende på videregående uddannelser? Er du psykolog eller socialrådgiver med en terapeutisk efteruddannelse? Kan du yde nærværende og kvalificeret rådgivning med terapeutisk dybde, og vil du samtidig bidrage til Studenterrådgivningens øvrige rådgivende og forebyggende indsatser?

Så har du nu muligheden for at søge en spændende stilling pr. 1. marts 2024 i Studenterrådgivningens afdeling i Aarhus. Stillingen har en fremskudt funktion, så du dels vil arbejde fra kontoret i Aarhus, dels fra en uddannelsesinstitution, hvor du både skal varetage rådgivnings- og mere konsultative arbejdsopgaver.

Opgaverne

Din hverdag vil overvejende – men ikke kun – bestå af rådgivningssamtaler med studerende fra videregående uddannelser. De studerende du vil møde, har forskellige problemstillinger, studieliv og baggrunde. Stort set dagligt vil du tage imod en ny studerende. Det kræver nysgerrighed, relationskompetence og solid faglighed at varetage rådgivningsarbejdet på en måde, som er hjælpsom for den enkelte studerende. Ofte vil samtalerne være af terapeutisk karakter, men du skal også være parat til at rådgive og hjælpe videre, hvis Studenterrådgivningens tilbud ikke vurderes at være det rette. Vi arbejder inden for en korttidsramme og rådgivningen foregår i forskellige formater: individuelt (fysisk, online, telefonisk og skriftligt via en online selvhjælpsplatform), i grupper og i workshops. Det er de studerendes behov og præferencer, der afgør hvilken hjælp de modtager. Vi har metodefrihed og anvender forskellige anerkendte rådgivnings- og terapiformer, men arbejder alle med Feedback Informed Treatment (FIT).

Især når du arbejder fremskudt vil der ud over rådgivningsopgaverne også være opgaver i at indgå i mere overordnede trivselsfremmende samarbejder fx med studenterorganisationer, studievejledere og undervisere. Gennem sådanne samarbejder øger vi tilgængeligheden af Studenterrådgivningens tilbud, og vi får samtidig et lokalkendskab, der gør, at vi kan tilbyde de studerende endnu større sammenhæng i rådgivningstilbuddet. Du har, i samarbejde med den uddannelsesinstitution du arbejder fra og afdelingslederen i SRG, stor indflydelse på, hvordan denne mere konsultative og samarbejdende del af stillingen udmøntes, da der ofte er lokale forskelle og præferencer vi forsøger at imødekomme bedst muligt.

Alle vores indsatser skal ses i sammenhæng med Studenterrådgivningens samlede mål om at bidrage til studietrivsel og reducere unødvendige frafald for alle studerende ved videregående uddannelser (https://srg.dk/media/9071/strategi-1.pdf ). Vi har et overordnet fokus på, at almengøre og kontekstualisere de studielivsproblematikker de studerende henvender sig med samtidig med, at vi har et skarpt blik for at spotte indikationer på eventuelle behandlingskrævende psykiske lidelser. Vi har blik for, hvordan vi kan understøtte, at studerende kommer ud som dygtige dimittender i trivsel, også hvis de har funktionsnedsætteler eller andre særlige udfordringer.

Vi vil prioritere ansøgere, der har erfaringer med og kompetencer til at varetage

  • den fremskudte del af stillingen
  • at arbejde meget selvstændigt samtidig med at være del af et kollegafællesskab
  • rådgivning i forskellige formater inden for en korttidsramme
  • Feedback Informed Treatment
  • identifikation af tilstedeværelse og grad af psykopatologi


Afdeling og kollegaskab

I Rådgivning Aarhus er vi 7 rådgivere (du er den ene), samt 3 rådgivere som arbejder primært med udvikling og forebyggelse, 2 praktikanter, 1 afdelingsleder samt 3 administrativt medarbejdere som har understøttende funktioner i hele SRG.

Vi har fokus på faglig og social tilknytning, trivsel og fællesskab hos såvel vores studerende som vores medarbejdere. Vi lægger vægt på, at du får en kvalificeret og tilpasset indføring i opgaver og at vi kan have en åben og venlig dialog omkring de ting, der betyder noget for dig i løsning af opgaverne og i dit arbejdsliv i Studenterrådgivningen. Som ny vil du tage del i et introprogram og blive tilknyttet en mentor.

Vi tilbyder en afdeling med et udviklende og trygt fagligt fællesskab. Rådgiverne stiller sig ofte åbne med det, som de finder svært, og du vil møde kollegaer, der gerne vil lære af hinanden, som sætter pris på metodemæssig forskellighed, er hjælpsomme - og ikke mindst sjove og rare. Vi har et arbejde med høj grad af mening, hvor man dagligt oplever man kan gøre en forskel for studerende i mistrivsel.

Vi ønsker at understøtte en kultur, hvor vi ser opgaverne og deres løsning som et fælles anliggende og hvor vi gør os umage med at understøtte et arbejde, som har høje følelsesmæssige krav. Vi tilbyder intern supervision i gruppe tre gange månedligt og ekstern supervision i gruppe en gang månedligt. To gange om året sætter vi dagen af til læring og fordybelse i afdelingen og en gang om året samles alle fra Studenterrådgivningen til et lærerigt og sjovt seminar.

Vi ønsker en kollega, der kan se sig selv i ovenstående – én, som er nysgerrig og åben, og som gerne vil deltage i fællesskabet, fagligt såvel som kollegialt.

Søg stillingen
Søg stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem senest 15/1 2024.

Du opfordres til at uploade en kort videopræsentation sammen med din skriftlige ansøgning.

Samtaler forventes afholdt mandag 22/1 2024, Ryesgade 23, 1. sal, 8000 Aarhus C.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte

  • afdelingsleder Sanne Kjær på telefon 30 34 37 67
  • rådgiver Line Aasland Lorenzen telefon 21 89 69 08


Studenterrådgivningen ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen. Studenterrådgivningen er ikke lønførende og vi tilbyder ikke deltidsansættelser. Ansættelse sker i henhold til de statsligt aftalte fællesoverenskomster.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Århus C
  • Mandag den 15. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
1. juni 2024 2
31. maj 2024 2
30. maj 2024 2
29. maj 2024 2
28. maj 2024 2
27. maj 2024 1
26. maj 2024 2
25. maj 2024 1
24. maj 2024 1
23. maj 2024 1
22. maj 2024 1
21. maj 2024 1
20. maj 2024 1
19. maj 2024 1
18. maj 2024 1
17. maj 2024 1
16. maj 2024 1
15. maj 2024 1
14. maj 2024 1
13. maj 2024 1
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1