Specialpsykolog: Vil du arbejde med PTSD-patienter i et Psykoterapeutisk Ambulatorium med høj trivsel?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Interesser du dig for både udredning og terapi, går du op i trivsel og vil du være en del af vores fællesskab i Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup?

Vi tilbyder en stilling, hvor du bliver en del af:

  1. Et udviklende og tillidsfuldt læringsmiljø, med tid til supervision og undervisning, og hvor der er plads til, at vi udvikler os sammen gennem faglige diskussioner.
  2. Et stort fagligt miljø på ca. 90 psykologer. Som en del af Psykiatrisk Center Ballerup samlede psykologgruppe vil der være rig mulighed for monofaglig sparring.
  3. En arbejdsplads med et stort fokus på åbenhed, tryghed og tydelighed, og hvor den sociale trivsel har høj prioritet. Sidste år satte vi fokus på self-compassion som en del af hverdagen.

Vil du høre mere om vores værdier og ledelsesfokus, så se med her.

Velkommen i Psykoterapeutisk Ambulatorium

Du bliver en del af en stor, velfungerende og udviklingsorienteret psykoterapeutisk klinik med specialfunktion inden for posttraumatisk belastningsreaktion.

Ambulatoriet er veldrevet og kendetegnet ved kvalificerede og engagerede medarbejdere, en høj kvalitet i behandlingen og et godt arbejdsmiljø.

Vi er i alt 33 medarbejdere, opdelt i 3 teams med hver sin teamkoordinator. De tre teams varetager udredning og behandling af henholdsvis: Depression (enkeltepisode og periodisk), PTSD og Personlighedsforstyrrelser.

Du bliver tilknyttet vores PTSD-team, men har også udredningsfunktion på tværs af hele ambulatoriet.

Din hverdag og arbejdsopgaver

Vores ekspertrolle indenfor PTSD giver et rigtig godt læringsmiljø samt kontinuerlig mulighed for udvikling.

Som en del af teamet kommer du til at arbejde manualbaseret ud fra evidensbaserede metoder, herunder Traumefokuseret Kognitiv Adfærdsterapi (TF-KAT), Cognitive Processing Therapy (CPT) og Prolonged Exposure (PE). På sigt påtænkes implementering af Dialektisk adfærdstearpi (DAT-PTSD), hvor der vil være mulighed for at deltage i en kortere intern uddannelse ved Martin Bohus.

Vi tilbyder primært individuel terapi, som kan kombineres med gruppebehandling. Vi inddrager pårørende i forløbet og tilbyder faste pårørendeeftermiddage i grupper.

Dine arbejdsopgaver kommer til at indebære:

  • Psykoterapi ud fra evidensbaserede metoder (TF-KAT, CPT og PE), individuelt samt i grupper
  • Indledende vurderinger, assesment og udredning, herunder brug af WAIS, SCID, PSE mf. Der vil løbende være behov for second opinions ved komplicerede forløb. Dette foregår typisk i tæt samarbejde med speciallæger
  • Netværkssamarbejde og pårørendearbejde
  • Yde supervision
  • Mulighed for undervisningsopgaver samt løbende udviklingsopgaver

Vi samarbejder tæt i teamet, som består af 2 speciallæger, 2 specialpsykologer og 7 psykologer, og samles ved behandlingskonferencer, supervisionsgrupper, teammøder og fællesmøder samt ved undervisning i ambulatoriet.

Et særligt fokus på forskning

Vi har hovedfunktionsbehandling men herudover også regionsfunktionen for hele Region Hovedstaden. Til regionsfunktionen knytter sig særlige opgaver, herunder forskning.

Vi har kontinuerligt forskningsprojekter i gang, som alle i teamet ofte er en del af, og vi lægger vægt på, at forskningen så vidt muligt er integreret i hverdagen.

Psykiatrisk Center Ballerup rummer en internationalt anerkendt forskergruppe inden for PTSD i Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, som vi indgår i et tæt samarbejde med om forskning, udvikling og undervisning. Tilsammen udgør vores to ambulatorier landets største faglige miljø for traumerelaterede lidelser.

Vores aktuelle fokus er udviklingen af behandling til kompleks PTSD, så vi er helt opdaterede, når denne diagnose på et tidspunkt bliver officiel.

Kvalifikationer

Vi søger en specialpsykolog, som er selvstændigt arbejdende, samarbejdsmindet med en naturlig tilgang til tværfagligt samarbejde, og som ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø og -fællesskab.

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du have:

  • Erfaring med behandling af komplekse psykiatriske lidelser, herunder traume behandling/PTSD og personlighedsforstyrrelser
  • Solid erfaring med kognitiv adfærdsterapi
  • Stor erfaring med udredning
  • Erfaring med tilrettelæggelse af behandlingsforløb

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer ugl. med ansættelse 1. februar 2024 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte en af følgende:

  • Afsnitsleder og specialpsykolog Kirsten Stengaard Møller på 38645010
  • Ledende overlæge Clas Winding Christensen på 38644723

Søg stillingen ved at uploade ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er den 31. december 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 1 og 2 2024.

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Ambulatoriet er en del af Psykiatrisk Center Ballerup (PCB), som er et moderne hospital med ca. 750 ansatte og hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. Centret har specialfunktioner inden for behandling af PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital omkring somatisk komplikation og komorbiditet bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning. Vi har præ- og postgraduat uddannelse på alle niveauer.

Der er fri parkering på PC Ballerup samt en meget attraktiv kantineordning.

Læs og hør mere om på Psykiatrisk Center Ballerup på www.psykiatri-ballerup.dkeller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Ballerup
  • Søndag den 31. december 2023

Lignende jobs

  • Psykolog i Ballerup

    Psykolog søges til organisation/virksomhed i 2750 Ballerup
    • Psykolog
    • Ballerup
    Få mere info
  • Psykolog i København SV

    Har du lyst til at gøre en forskel i en organisation, der varetager en samfundsmæssig vigtig opgave? Brænder du for faglig diversitet? Vi søger en dygtig specialpsykolog / specialist i psykopatolog..
    • Psykolog
    • København SV
    Få mere info
  • Psykolog i Taastrup

    Psykolog søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Psykolog
    • Taastrup
    Få mere info
  • Psykolog i Albertslund

    Herstedvester Fængsel er [xxxxx]s psykiatriske specialinstitution for fængsels- og forvaringsdømte, som har plads til 166 indsatte. Fængslet varetager en unik behandlingsfunktion i forh..
    • Psykolog
    • Albertslund
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
16. juni 2024 7
15. juni 2024 7
14. juni 2024 7
13. juni 2024 8
12. juni 2024 8
11. juni 2024 12
10. juni 2024 12
9. juni 2024 12
8. juni 2024 12
7. juni 2024 12
6. juni 2024 12
5. juni 2024 12
4. juni 2024 10
3. juni 2024 7
2. juni 2024 7
1. juni 2024 7
31. maj 2024 7
30. maj 2024 5
29. maj 2024 4
28. maj 2024 4
27. maj 2024 4
26. maj 2024 4
25. maj 2024 4
24. maj 2024 4
23. maj 2024 4
22. maj 2024 4
21. maj 2024 4
20. maj 2024 4
19. maj 2024 4
18. maj 2024 4
17. maj 2024 3