Afsnitsledende specialpsykolog til nyt fælles rehabiliteringsafsnit på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Høj tværfaglighed, helhedsorienteret tilgang og et godt arbejdsmiljø er i højsædet på vores afsnit – lad dine specialpsykologkompetencer komme i spil her.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du vil komme til at tilrettelægge behandling- og udredningsforløb i tæt samarbejde med afsnittets overlæge og resten af personalegruppen på det nye samlede rehabiliteringsafsnit. Vi er i gang med en fusion mellem rehabiliteringsområdet på PC Glostrup og PC Ballerup, der bliver til ét sengeafsnit med 12 sengepladser og én dagfunktion med 13 pladser.

Hverdag og ansvarsområder

Som afsnitsledende specialpsykolog vil du sammen med oversygeplejersken blive medansvarlig i den daglige drift og fordeling af opgaver i afsnittet. Dertil får du et særligt ansvar for koordinering af de enkelte patientforløb.

Din hverdag vil have en naturlig afveksling, men dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • diagnostisk udredning
  • udarbejdelse af behandlingsplaner samt sikre, at disse bliver så brugbare og levende som muligt, så personalet er klædt på til at arbejde med patienten
  • overblik over patientforløb, behandlingsfaser og flow på afsnittet
  • supervision og vejledning af specialpsykologer under uddannelse og yngre læger
  • udarbejde eller bidrage til epikriser og erklæringer
  • mulighed for enkelte individuelle terapiforløb, når dette vurderes relevant

Vi samarbejder tæt i teamet og alle byder ind i den tværfaglige sparring. Vi samles ved behandlingskonferencer, netværksmøder og fælles undervisning.

Du bliver en del af en stabil kollegagruppe med stor erfaring, høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø. Personalet i afsnittet består af overlæge, oversygeplejerske, assisterende afsnitsleder, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere og lægesekretær.

Du vil i hverdagen skulle referere til cheflægen.

Om afsnittet og behandlingstilgangen

Afsnittet for rehabilitering behandler mennesker på 18 år og derover, der er i behandling for en psykisk lidelse inden for F20 – det skizofreniforme område, og som har brug for intensiv støtte til at komme sig og få et selvstændigt og meningsfyldt liv. Vi behandler lidelser indenfor skizofrenispektret ligesom der er 4 pladser til døve fra hele regionen.

Vi planlægger og koordinerer behandlingsindsatsen med afsæt i den enkelte patients behov, og patienten motiveres til at kunne mestre egen hverdag. Vi bestræber os på at tilbyde et miljø, der fremmer patientens recovery. Behandlingen består af miljøterapi med en kognitiv tilgang, individuelle aftaler med samtaler, aktiviteter og træning, psykoedukation og medicinsk behandling/justering.

Som en del af behandlingen på afdelingen tilbyder vi fx:

  • Sansestimulation og andre hold-ud færdigheder
  • ”Problemløsningsgruppe” og gruppen ”Spørgsmål til livet”, hvor der er plads til eksistentielle emner, undervisning i KAT og psykoedukation på Skolen for Recovery
  • Mindfulness og åndedrætsøvelser
  • Fysio- og ergoterapeutiske tilbud både målrettet psyke og krop individuelt og i grupper fx angstgruppe, sansegruppe og motionstilbud.

Vi har et tæt samarbejde med pårørende, de øvrige sengeafsnit, ambulatorierne og kommunerne, og sætter en ære i at nå hele vejen rundt om patienten og de udfordringer, de står med i deres dagligdag.

Et stærkt psykologfagligt miljø

[xxxxx] er et stort center med omkring 750 medarbejdere, og du bliver en del af en psykologgruppe på ca. 80 psykologer.

Du tilknyttes specialpsykologgruppen, hvor I på tværs af centeret har mulighed for løbende sparring og erfaringsudveksling. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle [xxxxx]s specialpsykologer og læger samt monofaglige møder for psykologerne.

Kvalifikationer

Du træder ind i en eksisterende stilling, og vi søger derfor en klinisk velfunderet specialpsykolog i voksenpsykiatri med betydelig psykiatrisk erfaring og gerne en vis ledelseserfaring.

Vi søger en specialpsykolog, der er udviklingsorienteret, har gode samarbejdsevner, og som har lyst til at arbejde med at styrke rehabiliteringsafsnittet og den faglige profil i teamet.

Vi lægger vægt på dine faglige kompetencer og personlige egenskaber i forvaltningen af det kliniske arbejde, samt dine evner til at samarbejde med øvrige faggrupper og instanser omkring helhedsorienterede behandlingsforløb.

Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugl. med tiltrædelse efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ansøgningsprocedure

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket her på siden senest onsdag d. 15. maj 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:

  • Cheflæge Nadia Lyhne Andersen på tlf: [xxxxx]
  • Konst. chefsygeplejerske Mikkel Strøm på tlf: [xxxxx]
  • Chefpsykolog Kirsten Grage på tlf: [xxxxx]

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 21.

Læs mere om [xxxxx] her eller læs og hør om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 27.04.2024
  • Psykolog
  • Ballerup
  • Onsdag den 15. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
17. maj 2024 3
16. maj 2024 4
15. maj 2024 5
14. maj 2024 7
13. maj 2024 6
12. maj 2024 6
11. maj 2024 6
10. maj 2024 5
9. maj 2024 5
8. maj 2024 5
7. maj 2024 4
6. maj 2024 4
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 3
2. maj 2024 3
1. maj 2024 4
30. april 2024 4
29. april 2024 2
28. april 2024 3
27. april 2024 3
26. april 2024 2
25. april 2024 2
24. april 2024 2
23. april 2024 2
22. april 2024 2
21. april 2024 2
20. april 2024 2
19. april 2024 2
18. april 2024 2
17. april 2024 2