Psykolog til ét af [xxxxx]s intensive døgnafsnit – 19.2 – i Gentofte

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Vil du være en vigtig ressource for mennesker med svære psykiske lidelser? Og er du interesseret i at arbejde for Danmarks største psykiatri? Så er det lige dig, vi står og mangler.

Vi søger en psykolog, der vil være med til at styrke den psykologfaglige behandlingsindsats på et af vores intensive afsnit – mere præcist døgnafsnit 19.2 i Gentofte.

En styrket indsats

For at styrke behandlingstilbuddet til patienterne på vores intensive (lukkede) døgnafsnit, har vi gennem de seneste år øget den psykologfaglige tilstedeværelse på disse afsnit.

Afsnittene varetager den initiale behandlingsindsats for patienter med akutte psykotiske tilstande og/eller alvorlige affektreaktioner, suicidale impulser, selvskade m.v. samt patienter indlagt i henhold til retslig foranstaltning.

Behandlingen hviler på en bio-psyko-social forståelse af psykisk sygdom og omfatter såvel medicinske som miljøterapeutiske og psykologiske behandlingsmetoder.

Psykologerne er blevet en væsentlig ressource på vores intensive døgnafsnit, og du er med til at påvirke udviklingen og kvalificeringen af den intensive behandling af mennesker med svære psykiske lidelser.

Hvad går rollen ud på?

Du skal være en synlig og tilgængelig ressource for patienter og medarbejdere i dagligdagen, med det formål at styrke det psykologfaglige aspekt af behandlingen. Det sker ved at være til stede, og tilbyde samtaler med patienterne og deres pårørende, samt bidrage med faglig sparring til det tværfaglige team i afsnittet.

Sammen med de øvrige medarbejdere i afsnittet deltager du i undervisning og supervision, og din opgave bliver bl.a. at sikre sammenhæng i den kognitive miljøterapi, der anvendes af de forskellige medarbejdergrupper på afsnittet

Du indgår i det tværfaglige behandlingsteam og bidrager med din psykologfaglige viden og din kontinuerlige tilstedeværelse i afsnittet til en kvalificeret behandlingsindsats i dagligdagen.

Blandt arbejdsopgaverne kan nævnes:

  • Individuel og gruppebaseret samtalebehandling og psykoedukation med patienter i afsnittet
  • Støttende og psykoedukative samtaler med pårørende
  • Sparring til personale vedr. implementering og fastholdelse af kognitiv miljøterapi
  • Medvirken til analyse af konfliktsituationer mhp. deeskalering og forebyggelse af tvang
  • Understøttelse af personalets fokus på recovery- og Safewards-tilgangen i det miljøterapeutiske arbejde.
  • Medvirken til forberedelse af patienternes udskrivning og hensigtsmæssige overgang til ambulant behandling
  • Evt. medvirken ved psykologgruppens opgaveløsning på tværs af [xxxxx]s behandlingsenheder (f.eks. psykologisk krisevagt, supervision af tværfagligt personale eller testpsykologiske opgaver).

Vi har netop taget hul på en stor indsats vedr. kompetenceudvikling i kognitiv miljøterapi af medarbejderne i vores døgnafsnit. Her kommer du også til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med implementering og fastholdelse af de nye kompetencer.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi sørger for, at du får en målrettet introduktion, der bl.a. omfatter kurser i kognitiv miljøterapi, præsentation af konflikthåndteringsmodellen ”Safewards” og undervisning om den recovery-orienterede tilgang til arbejdet i psykiatrien.

Du vil løbende få struktureret, faglig sparring og supervision af dit behandlingsarbejde.

Du har tæt kollegial kontakt med psykologerne på vores andre intensive døgnafsnit og deltager i faggruppemøder og andre faglige aktiviteter for psykologgruppen på [xxxxx].

Ønskede kvalifikationer:

  • Cand.psych. og autorisation (eller tæt på dette).
  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet i intensivpsykiatrien
  • Erfaring med psykoterapi/samtalebehandling, og gerne med supervision
  • Lyst og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde med læger, plejepersonale, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere og lægesekretærer

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

[xxxxx]s døgnafsnit 19.2 er beliggende på Gentofte Hospital.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Maria Juul Jensen på tlf. [xxxxx]eller mail [xxxxx] eller chefpsykolog Neringa Aasdal på mail [xxxxx]

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse via linket her på siden senest 30. april 2024.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Find flere informationer om [xxxxx] på vores hjemmeside

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 29.04.2024
  • Psykolog
  • Hellerup
  • Tirsdag den 30. april 2024

Lignende jobs

  • Psykolog i Storkøbenhavn

    Brænder du for at hjælpe med at facilitere udviklingen i dagtilbud og skoler, så flest muligt børn og unge trives i deres fællesskaber? Så håber vi, at du vil søge hos os.Hvorfor skal du vælge os?H..
    • Psykolog
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Psykolog i Ballerup

    Psykolog søges til organisation/virksomhed i 2750 Ballerup
    • Psykolog
    • Ballerup
    Få mere info
  • Psykolog i Storkøbenhavn

    Har du lyst til at være en del af en arbejdsmiljøorganisation og arbejde med trivsel og nærvær i krydsfeltet mellem den org..
    • Psykolog
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Psykolog i Storkøbenhavn

    Vil du være med til at skabe rammen om et godt børne- og ungeliv med deltagelse i fællesskabet, glæde, liv og læring? Har du mod på nye udfordringer, og har du lyst til at blive en del af en større..
    • Psykolog
    • Storkøbenhavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1