Timeansatte psykologer til Forsvarets Selektionssektion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vi søger timelønnede psykologer til udvælgelsen af fremtidens soldater og militære ledere, så vil du være med til at forme fremtidens forsvar ved at foretage og sikre kvaliteten i udvælgelsen af unge mennesker til Forsvarets uddannelser, så er denne stilling måske noget for dig.

Du bliver en del af et stærkt psykologfagligt fællesskab med flere end 30 psykologer og derudover kolleger med flere andre fagligheder.

Om os

Selektionssektionen er placeret i København på det historiske og smukke Nyholm omgivet af vand og med udsigt til Amalienborg og Operaen. Sektionens vigtigste opgave er at teste og udvælge de bedst egnede kandidater til Forsvarets og Beredskabsstyrelsen uddannelser og øvrige faste militære stillinger.

Vi er cirka 45 fastansatte medarbejdere fordelt på fire faglige teams med psykologer, læger, sygeplejersker, kontorassistenter og militære medarbejdere. Derudover har vi tilknyttet ca. 30 timelønnede medarbejdere fordelt på psykologer, læger og prøveledere. Vi er anerkendt for at være et af landets bedste steder, som arbejder med personvurdering.

Vi varetager afprøvning og udvælgelse til mere end 40 uddannelser inden for Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Psykologerne bidrager derudover med personvurderinger af ansøgere til chefstillinger inden for Forsvarsministeriets område og deltager i udredningen og vurderingen af militære chefer, som skal udnævnes til højere niveau.

Om stillingen

Vi søger erfarne psykologer til at gennemføre interviews og foretage vurderinger af ansøgerne til Forsvarets uddannelser. Det er eksempelvis ansøgere til konstabeluddannelserne, lederuddannelserne, pilotuddannelsen og specialstyrkerne. Vi bruger en række af tests og forskellige andre assessmentmetoder til at udrede personligheden, samarbejdsevner, den psykiske robusthed og de kognitive evner. Vurderingen består typisk af en skriftlig vurdering, der indgår som en del af det samlede bedømmelsesgrundlag, hvor også fysiske og helbredsmæssige forhold inddrages.

En af vores vigtigste opgaver er at være den første forebyggende indsats i forhold til at undgå psykiske efterreaktioner som følge af udsendelse i fredsskabende og fredsbevarende missioner. Derudover skal vi være med til at sikre det rette match mellem person og funktion.

Om dig

Du er uddannet psykolog og har erfaring med og interesse for psykologiske undersøgelser og interviewning. Vi forestiller os, at du har mindst fem års erfaring som psykolog. Derudover skal du være i stand til at foretage professionel personvurdering, med alt hvad det indebærer i forhold til at skulle vurdere personer egnede eller uegnede til en given uddannelse eller funktion.

Vi lægger vægt på personlige kvaliteter som samarbejdsvilje, åbenhed, faglighed og initiativ. Desuden lægger vi meget stor vægt på fleksibilitet og omstillingsparathed, da der løbende sker ændringer i afprøvningstidspunkter og udvælgelsesopgaver.

Arbejdet stiller krav om et vist tempo, fordi arbejdet skal afsluttes inden for en given tidsramme. Derudover stilles der krav om gode skriftlige formuleringsevner. Du vil gennemgå en oplæringsperiode, hvor du vil blive indført i det konkrete arbejde. Et interview med forberedelse og afrapportering er typisk normeret til to timer.

Nogle interviews foretages telefonisk, og disse kan placeres relativt fleksibelt, dog inden for en vis tidsfrist, normalt tre-fem dage. Ved fremmødeinterview vil der typisk være tre-fire interviews på en dag. Vi forventer, at du kan stille dig til rådighed i gennemsnit 1-2 gange ugentligt afhængigt af det aktuelle behov, hvilket selvfølgelig bliver planlagt i koordination med den enkelte psykolog. Der vil forekomme weekendarbejde, og det vil være en forudsætning for ansættelsen, at du i et vist omfang kan stille dig til rådighed i de perioder. Derudover har vi især travlt i forårsperioden. Vi holder fire faglige heldagsmøder om året i København, hvor alle psykologer samles.

Der vil være introduktionsdage på Nyholm i København den 7., 8. og 9. august 2024, hvor det forventes, at du kan deltage. Vi vil hurtigst muligt efter eventuel ansættelse ligge en plan for oplærings- og arbejdsdage i efteråret 2024.

Ansættelsesvilkår

Aflønning sker henholdsvis efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, aftale af 12. marts 2010 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Dansk Psykolog Forening vedrørende lønforhold for psykologiske konsulenter (kvotalønaftalen) og aftale af 28. maj 1999 mellem Finansministeriet og Dansk Psykolog Forening om honorering af psykologiske konsulenter.

Du ansættes på en tilknytningsaftale og aflønningen finder sted på timelønsbasis i henhold til ovenstående aftaler. Timelønnen er pt. 594,05 kr. plus 12,5 % feriepenge. Under oplæring, introduktion, ved møder og kurser er timelønnen pt. 258,28 kr. plus 12,5 % feriepenge.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysninger om arbejdets indhold og vilkår kan du få ved at henvende dig til ledende psykolog Line-Louise Petersen på tlf. [xxxxx]. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Birgit Jepsen på tlf. [xxxxx].

Ansøgningsfrist er den 5. maj 2024. Vi afholder samtaler den 14., 15. og 16. maj 2024 på Nyholm i København. Notér gerne i ansøgningen hvilke af disse dage, du vil kunne komme til samtale. Forinden og i forbindelse med samtalen vil du skulle gennemføre enkelte af vores tests.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 26.04.2024
  • Psykolog
  • København K
  • Søndag den 05. maj 2024

Lignende jobs

  • Psykolog i København

    Vi søger hos [xxxxx] autoriserede psykologer, som brænder for at hjælpe unge mennesker, og som har lyst til at være en del af vores dejlige faglige og sociale fællesskab. Om stillingerne .
    • Psykolog
    • København
    Få mere info
  • Psykolog i København

    Psykolog søges til organisation/virksomhed i København
    • Psykolog
    • København
    Få mere info
  • Psykolog i København N

    Juliane Marie Centret Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og FødslerVi søger en erfaren psykolog med bred klinisk baggrund til ansættelse hurtigst muligt eller efter nærmere aftale. Ug..
    • Psykolog
    • København N
    Få mere info
  • Psykolog i København K

    [xxxxx] er et nytænkende psykologhus, der stræber efter at tilbyde de bedste omstændigheder for klinisk psykoterapi. Vi har indrettet os på en måde, så vi tilbyder de bedste elementer fra den..
    • Psykolog
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som psykologer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0