Psykolog til STIME - Styrket Tværsektoriel Indsats for Børn og Unges Mentale Sundhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Psykolog til nyt forebyggende samarbejde mellem kommunerne og Børne- og Ungdomspsykiatrien søges.

I Børne- og Ungdomspsykiatrien i [xxxxx] vil vi spille en vigtig rolle i forebyggelsen af mistrivsel blandt børn og unge, inden problemerne udvikler sig til psykiatriske problemstillinger. I den forbindelse implementerer vi STIME (Styrket Tværsektoriel Indsats for Børn og Unges Mentale Sundhed), som er et samarbejde mellem kommuner og Børne – og Ungdomspsykiatrien. STIME er velafprøvet i Region Hovedstaden, med gode erfaringer og ved indgangen til foråret 2024 er der allerede 10 af de 17 kommuner i [xxxxx] med i STIME

Opgaven
Vi søger en specialpsykolog eller erfaren psykolog, som gennem undervisning, supervision og rådgivning skal bringe sin viden og erfaring i spil i forhold til kommunalt ansatte behandlere i STIME - og støtte dem i deres forebyggende arbejde med lettere manualbaseret behandling. Du kommer til at bidrage til, at både kommuner og region tidligere og bedre kan hjælpe de familier, der er i målgruppen for deres tilbud, og du vil have et tæt samarbejde med [xxxxx]s STIME-sekretariat, herunder allerede ansat specialpsykolog samt få sideløbende supervision af STIME-psykologer fra Region Hovedstaden.

Som psykolog i STIME vil du blive trænet i STIME’s principper og på sigt få kendskab til de fire spor, der allerede er udviklet af Region Hovedstaden vedr. hhv. bekymring og tristhed, fokus på krop og mad, selvskade eller udfordringer med uro og uopmærksomhed. Dertil kommer et spor om gentagende og styrende tanker eller handlingerne. Det er disse spor som vi fra Regionalt hold skal undervise, supervisere og rådgive i.
Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får mulighed for at præge arbejdsopgaverne, planlægningen af disse og den enhed, du bliver en del af. Du får dygtige, erfarne kolleger, der brænder for både udrednings- og behandlingsarbejde og for det tværsektorielle samarbejde.

STIME er forankret i [xxxxx]s tværsektorielle enhed kaldet Bakkehuset. Udover STIME tilbyder Bakkehuset brobyggende og kortere varende forløb til familier, der har henvendt sig i psykiatrisk skadestue, men hvor der ikke er vurderet behov for indlæggelse af barnet/den unge.
Som psykolog i STIME indgår du i det tværsektorielle arbejde i Bakkehuset, med hovedfokus på at implementere STIME i regionen. Der er desuden mulighed for at blive tilknyttet en specifik klinisk enhed, så du kan udvikle og vedligeholde dine kompetencer indenfor børne- og ungdomspsykiatri.

Dine primære ansvarsområder vil som udgangspunkt være:
• At sikre høj faglig kvalitet i uddannelse og implementering af manualer til lettere behandling.
• At sikre overensstemmelse/sammenhæng mellem [xxxxx]s standarder for behandling og udførelsen af STIMEs behandlingstilbud i kommunerne.
• At bidrage til et psykologfagligt perspektiv i Bakkehuset.
Dine konkrete arbejdsopgaver vil typisk være:
• Undervise kommunale behandlere og medarbejdere i et eller flere af STIMEs behandlingsspor.
• Tilrettelægge uddannelsesforløb i samarbejde med STIMEs leder og specialpsykolog
• Supervisere kommunale behandlere ud fra STIMEs manualer.
• Rådgive kommunale behandlere og medarbejdere (telefon/mail).
• Deltage aktivt i implementeringen af STIME – en helt ny kerneopgave i Børne- og Ungdomspsykiatrien
• Afhængigt af kompetenceniveau evt. indgå i supervisionsopgaver på tværs af organisationen.

Du vil løbende blive fagligt opdateret via deltagelse i relevante mødefora i [xxxxx]s Børne – og Ungdomspsykiatri.
Det vil dertil være mulighed for at bidrage til børne-og ungdomspsykiatriens kliniske kerneopgave ved f.eks. at varetage egne udrednings- og eller behandlingsforløb i relation til en af vores klinikker i mindre omfang, såfremt dette har interesse.

Kompetencer og kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er autoriseret psykolog, har minimum fem års erfaring og meget gerne er specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, og også gerne en vis indsigt i den kommunale sektor og det kommunale børne- og ungeområde, herunder læringsmiljøer og fællesskaber.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
• Har gode kompetencer i at samarbejde med fagprofessionelle med forskellige baggrunde, og at du møder samarbejdspartnere og kolleger i øjenhøjde og med respekt for faglige forskelligheder og perspektiver.
• Har erfaring med at undervise eller holde oplæg.
• Trives med en organisering kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet, hvor der kan være flere sideløbende opgaver, som du kan skabe overblik over med blik for deadlines.
• Har gode relationskompetencer, er nysgerrig og udviklingsorienteret.
Forventning om ansættelse pr. 1. maj 2024.

Du kan læse mere om STIME og stillingen i det udvidede profilmateriale.
Du er også meget velkommen til at kontakte afsnitsleder i Bakkehuset, Marie Asserhøj på[xxxxx], chefpsykolog Annette Anbert[xxxxx]eller cheflæge Janne Walløe Vilmar[xxxxx].

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.
Ansøgningsfrist: 17. april 2024

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele [xxxxx]. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 350 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 16.04.2024
  • Psykolog
  • Roskilde
  • Fredag den 19. april 2024

Lignende jobs

  • Psykolog i Roskilde

    Serviceafdelingen i Psykiatrien, Roskilde søger to serviceassistenter fra juni til september Dine primære arbejdsopgaver vil være rengøring på fællesområder, kontorer og patientstuer efter INST..
    • Psykolog
    • Roskilde
    Få mere info
  • Psykolog i Roskilde

    Fast stilling som distriktspsykiatrisk sygeplejerske 32 timer til F-ACT team målrettet patienter med affektive lidelser, herunder pakkeforløb. En af vores dygtige sygeplejersker har valgt at sø..
    • Psykolog
    • Roskilde
    Få mere info
  • Psykolog i Holbæk

    Vi udvider vores psykolog/psykiatri team og søger derfor en specialpsykolog i psykiatri og en psykiatrisk overlæge (psykiater), som vil være med til at videreudvikle den psykiatriske funktion i vor..
    • Psykolog
    • Holbæk
    Få mere info
  • Psykolog (vikar) i Slagelse

    Vil du lære psykiatrien at kende og ønsker du, at få en fod indenfor? Så søger vi timelønnede vikarer til et ikke fast timetal på afsnit SL2. Erfaring med psykiatri ikke et krav, men vi ser..
    • Psykolog
    • Slagelse
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
29. april 2024 2
28. april 2024 3
27. april 2024 3
26. april 2024 3
25. april 2024 3
24. april 2024 3
23. april 2024 3
22. april 2024 4
21. april 2024 4
20. april 2024 5
19. april 2024 6
18. april 2024 6
17. april 2024 6
16. april 2024 5
15. april 2024 4
14. april 2024 4
13. april 2024 4
12. april 2024 4
11. april 2024 4
10. april 2024 5
9. april 2024 5
8. april 2024 6
7. april 2024 6
6. april 2024 7
5. april 2024 6
4. april 2024 6
3. april 2024 7
2. april 2024 6
1. april 2024 6
31. marts 2024 6
30. marts 2024 7