Læringsinstruktør til Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Slagelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Vil du være med til at skabe fremtiden for simulations- og færdighedstræning samt skillsstation i Afdeling for Retspsykiatri?
Er du vores nye læringsinstruktør?
Så SØG!


Psykiatrien i Region Sjælland er i gang med at implementere simulationsbaseret træning og skills stations til studerende, elever og medarbejdere, projekt PLUS (Projekt PLUS Psykiatrisk uddannelse indenfor læringslaboratorier og simulationstræning). På psykiatri Sygehuset i Slagelse vil afdelingerne blive en del af et stort nyrenoveret fælles-klinisk kompetencecenter sammen med Slagelse Sygehus. I den sammenhæng søger vi en erfaren medarbejder med sundhedsfaglig uddannelse på bachelorniveau til at implementere, udvikle og deltage i den daglig drift af den fælles kliniske kompetence center, herunder fungere som instruktør.

Funktionen som læringsinstruktør er en fuldtids-kombinationsstilling mellem projekt PLUS og et sengeafsnit SL9 i Afdeling for Retspsykiatri. Sideløbende klinisk arbejde vil være understøttende for funktionen. Du vil i denne stilling få mulighed for at udvikle den praksis, som du også er en del af. Halvdelen af tiden arbejder du som læringsinstruktør med at dygtiggøre kolleger, og den anden halvdel har du faste arbejdsdage i sengeafsnittet.

Du kommer til at arbejde med kompetenceudvikling i virkelighedsnære læringsrum. Der bliver mulighed for at gøre brug af forskellige former for udstyr så som simulationsdukker og virtual reality teknologi. Der kommer til at være en bred vifte af opgaver både indenfor færdighedstræning, simulation og skills stations.

Du skal samarbejde med forskellige aktører på tværs af din egen afdeling, psykiatri Sygehuset, Slagelse Sygehus og medlemmer fra bruger-/pårørendepanelet. Der vil være tæt sparring med psykiatriens projektleder og psykiatriens øvrige læringsinstruktører.

Dine arbejdsopgaver vil typisk omfatte:
• Udvikling og forberedelse af prioriterede klinisk relevante scenarier.
• Undervisning og træning af kolleger.
• Sparringspartner for kolleger på tværs af faggrupper.
• Løbende opdatering og vedligeholdelse af udstyr.
• Klinisk arbejde på SL9 afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund

Dine faglige kompetencer:
• Sundhedsfaglig uddannelse på bachelorniveau og psykiatrisk erhvervserfaring
• Interesse for læreprocesser, og gerne erfaring med kompetenceudvikling og vidensformidling.
• Mod på og gerne erfaring med at anvende sundhedsteknologi, fx virtual reality.
• Gerne en pædagogisk eller psykiatrisk videreuddannelse fx Specialuddannelse i Psykiatri, men det er ikke et krav.

Dine personlige kompetencer:
• Velfunderet og kan arbejde selvstændigt
• Nysgerrig og nytænkende
• Gode samarbejdsevner, og god til at motivere dine kolleger
• God til formidling og kan kommunikere klart og tydeligt
• Erfaring med at søge og implementere ny viden

Vi tilbyder dig:
• Grundig oplæring i din funktion som instruktør
• Grundig oplæring i brug af udstyr
• Deltagelse i et spændende kompetenceudviklingsprojekt i tæt samarbejde med forskellige faggrupper
• En engageret arbejdsplads blandt gode, erfarne kolleger, hvor vi prioriterer faglig udvikling
• En mulighed for at gøre en forskel for brugere af psykiatrien
• God introduktion til SL9
• Supervision med øvrige medarbejdere i sengeafsnittene

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse Efter aftale. Ansættelse 37 timer/fuldtid.
Ansøgningsfrist 29.05.22
Samtaler afholdes i uge 22
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Der gøres opmærksom på, at der indhentes referencer ved nuværende leder ved tilbud om ansættelse.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Anne L. Eisenhardt på tlf. 93 59 58 70, projektleder Anja Nergaard på 31 92 43 79 eller afdelingssygeplejerske på SL9 Søren A. Ellegaard på tlf. 93 57 69 94.

Beskrivelse af Psykiatrien i Region Sjælland
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Psykiatrien har samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Regional Afdeling for Retspsykiatri
Retspsykiatrien er et speciale hvor 1+1 sjældent er 2. Vi arbejder med komplekse problemstillinger og lige så komplekse mennesker, hvor den samme sygdom kan komme til udtryk på lige så mange måder, som der er patienter.
Der er derfor stor frihed i opgaveløsningen, for at sikre den optimale og korrekte pleje af patienternes sygdom og livssituation.
Når man arbejder i et felt med mange og triste skæbner og livsfortællinger, er sammenhold og tillid til ens kolleger af enorm betydning. Man skal kunne sige fra, når ens personlige grænser bliver overskredet, og der skal være forståelse og respekt for dette fra ens kolleger. På SL9 lytter vi til hinanden og hjælper hinanden.
Kort sagt: vi er gode kolleger for hinanden.

”Når vi vokser som unikke personer, lærer vi at respektere andres unikke egenskaber. En egenskab som spejler sig i arbejdet på SL9; nemlig et alsidigt og meningsfuldt arbejde, med fokus på at bevare drømme og håb hos den enkelte patient. En afdeling med støtte og masser kollegial sparring. ”

I retspsykiatrien arbejder vi med en patientgruppe, der grundet deres aktuelle psykotiske tilstand, manglende kognitive formåen, eller på baggrund af en adfærd tillært i deres nærmiljøer, i sidste instans kan ty til vold, når de ikke føler sig set eller hørt.
Dette er vi som professionelle opmærksomme på, hvorfor vi gør en stor indsats for at arbejde deeskalerende og hjælpe den enkelte patient med at bryde de vanlige handlemønstre. Dette lykkes vi med langt hen ad vejen, men vi ved også, at det ikke altid vil kunne lykkes så hurtigt som vi kunne ønske det, og at vi derfor skal være klædt på til at passe på os selv og på vores kolleger, men også til, på mest skånsomme vis, at drage omsorg for patienten.

I retspsykiatrien ligger vi derfor stor vægt på, at sikkerheden er på plads og alle medarbejdere modtager den træning de har behov for, for at føle sig trygge i deres arbejde.
Vi arbejder aldrig alene, men er altid inden for visuel eller auditiv afstand af hinanden - ikke fordi vi frygter patienterne, men fordi vi på den måde, sammen, kan observere hinanden og patienterne, og hjælpe patienten med et kontekstskifte eller andet, hvis vi ser behov herfor.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Slagelse
  • Søndag den 29. maj 2022

Lignende jobs

  • Psykolog i Roskilde

    Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, ungdomspsykiatrisk afsnit U1 intensiv/modtage afsnit, Roskilde er en stilling som specialpsykolog ledig fra den 1. juli 2024. Stillingen er på 37 timer .
    • Psykolog
    • Roskilde
    Få mere info
  • Psykolog (vikar) i Roskilde

    Brænder du for mødet med den unge patient? Og trives du i situationer hvor kritisk syge patienter har brug for din behandling og dit nærvær – ofte også akut? Er svaret ja, så er det lige præcis dig..
    • Psykolog
    • Roskilde
    Få mere info
  • Psykolog (vikar) i Holbæk

    Bliv en del af et fagligt dygtigt og engageret OPUS team i Psykiatrien Vest Er du sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog eller social- og sundhedsassistent og motiveres du af at gøre en forskel..
    • Psykolog
    • Holbæk
    Få mere info
  • Psykolog i Kalundborg

    Om jobbet I forbindelse med udvikling og etablering det nye let tilgængelige behandlingstilbud til børn og ugen i psykisk mistrivsel, søger Fagcenter Børn og Familie en klinisk psykolog med autor..
    • Psykolog
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
15. juni 2024 5
14. juni 2024 5
13. juni 2024 5
12. juni 2024 6
11. juni 2024 8
10. juni 2024 9
9. juni 2024 8
8. juni 2024 9
7. juni 2024 9
6. juni 2024 9
5. juni 2024 8
4. juni 2024 9
3. juni 2024 8
2. juni 2024 8
1. juni 2024 7
31. maj 2024 7
30. maj 2024 7
29. maj 2024 7
28. maj 2024 7
27. maj 2024 7
26. maj 2024 7
25. maj 2024 7
24. maj 2024 7
23. maj 2024 6
22. maj 2024 4
21. maj 2024 3
20. maj 2024 3
19. maj 2024 3
18. maj 2024 3
17. maj 2024 3
16. maj 2024 3