Rekrutteringsfirma

Regnskabsansvarlig til Chris-Invest i Aarhus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Er du klar til et alsidigt job med en bred palette af opgaver, og vil du være en del af en mindre men kompetent økonomiafdeling, hvor frihed under ansvar, fleksible rammer og den gode, uformelle stemning præger arbejdsdagen? Så har du nu muligheden for at blive den nye regnskabsansvarlige hos vores kunde Chris-Invest, som efter mange års tro tjeneste sender deres tidligere medarbejder videre på nye eventyr.

Chris-Invest beskæftiger seks medarbejdere, hvoraf tre varetager økonomifunktionen, som du bliver en vigtig del af. Du vil opleve en arbejdsplads kendetegnet ved en flad organisationsstruktur, godt humør og med ’højt til loftet’. Dine kollegaer har lang anciennitet, og både her og fra ledelsen vil du opleve et stærkt samarbejde og konstruktiv sparring.

Som regnskabsansvarlig har du med ’hele paletten’ af bogholderi at gøre, da du varetager:


  • Det daglige bogholderi for flere selskaber
  • Administration af løn via dataløn for ca. 30 ansatte inkl. eksterne samarbejdspartnere
  • Indberetning af moms
  • Månedsrapportering
  • Årsafslutning, herunder fuld dokumentation til revisor
  • Huslejeopkrævninger
  • Driftsregnskab for erhvervsudlejning
  • Kontrol og opfølgning
  • Medvirken til digitalisering iht. ny bogføringslov
  • Ad hoc-opgaver

Der er desuden mulighed for at sammensætte opgaverne, så de matcher dine kvalifikationer bedst muligt. Ligeledes har du mulighed for at dykke yderligere ned i netop de områder, som du synes er interessante.

Hvad skal jeg kunne?


Vi leder efter dig, der har en relevant uddannelse og baggrund indenfor regnskab eller økonomi. Gennem årene har du opbygget en solid erfaring, hvor du har haft ansvaret for hele bogholderikredse. Måske har du allerede et godt kendskab til Helios, C5, E-conomic, som anvendes i bogholderiet af de forskellige selskaber, men ellers lærer dine kollegaer dig dette. Det væsentlige er, at du trives med at håndtere regnskab fra A-Z, og at du ser dette som en spændende mulighed for at tage ejerskab for bogholderiet i hele processen. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med bogholderi indenfor detailhandel (inkl. lagerstyring) samt ejendomsadministration.

Som person er du selvkørende, proaktiv og kvalitetsbevidst. Du sætter dertil en ære i at levere et gennemarbejdet og godt materiale, ligesom du går ind for en tillidsfuld relation med både ledelsen og kollegaer. Du værdsætter den nære relation på arbejdspladsen, og du vil beskrive dig selv som både flittig, loyal og ordentlig.

Bliv en del af Chris-Invest, som:


  • Er et spændende investeringsselskab, hvor mange ’kulturer mødes’
  • Har et stærkt, sammentømret team
  • Har et kompetent og inspirerende arbejdsfællesskab
  • Er en velkonsolideret arbejdsplads med stabilitet

Er jobbet noget for dig?


Du søger jobbet hos Adecco, da vi varetager rekrutteringen af Chris-Invests nye regnskabsansvarlige. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen fra Adecco på tlf.: 31 36 56 25. Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Om Chris-Invest


Chris-Invest A/S er et privatejet velkonsolideret investeringsselskab, der tillige varetager økonomifunktionen for Harley-Davidson motorcykler i Århus og København. Chris-Invest koncernen selv har primært investeringer i fast ejendom omfattende såvel privat boligudlejning, erhvervsudlejning og landbrug.

Chris-Invest A/S har lokation i Risskov.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 21.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
6. maj 2024 354
5. maj 2024 360
4. maj 2024 356
3. maj 2024 348
2. maj 2024 342
1. maj 2024 342
30. april 2024 347
29. april 2024 332
28. april 2024 338
27. april 2024 339
26. april 2024 333
25. april 2024 345
24. april 2024 347
23. april 2024 345
22. april 2024 340
21. april 2024 338
20. april 2024 337
19. april 2024 341
18. april 2024 338
17. april 2024 339
16. april 2024 337
15. april 2024 333
14. april 2024 346
13. april 2024 349
12. april 2024 354
11. april 2024 350
10. april 2024 344
9. april 2024 341
8. april 2024 346
7. april 2024 354
6. april 2024 354