Salgskonsulent til Daka ReFood A/S, Sydsjælland og Lolland-Falster

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger



Banker dit hjerte for salg, og kunne du tænke dig en selvstændig hverdag med et stort ansvar? Tiltrækkes du af at være en del af en veletableret virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor udtryk som genanvendelighed, grøn energi og bæredygtighed er en naturlig del af hverdagen? Så er det hos Daka ReFood A/S, du skal søge!

Hos Daka ReFood A/S arbejder vi med indsamling og genanvendelse af madaffald hos fødevareindustrien og servicebranchen for derefter at omdanne det til biogas og Biodiesel. Vi har lige nu brug for endnu et skarpt salgshoved til vores fantastiske salgsteam, og du vil blive en vigtig medspiller i retning af, at vi når vores fælles mål.

Tag ansvar for salgsprocessen fra A-Z

I rollen som vores nye salgskonsulent kommer du til at arbejde med hele salgsprocessen. Hovedparten af jobbet består af opsøgende salg, der typisk kommer gennem kanvas, hvor du selvstændigt kører ud og sparker døre ind hos potentielle kunder – f.eks. restauranter, hoteller, skoler, virksomheder med kantiner, fødevareproducenter og fødevarebutikker, afdækker deres behov, introducerer dem for vores koncept og tegner nye serviceaftaler. Der kan forekomme opgaver forbundet med eksisterende kunder.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Opsøge nye potentielle kunder
  • Daglig opdatering af CRM, pipeline og anden relevant rapportering
  • Planlægning af egne salgsaktiviteter i samarbejde med salgschefen
  • Deltagelse i interne salgsmøder
  • Kundebesøg sammen med salgschefen eller en kollega.


  • Du kan se frem til at samarbejde med de øvrige salgskollegaer og kundeservice, ligesom du kommer til at have et tæt samarbejde med salgschefen. Vi sørger selvfølgelig for, at du får en god og grundig oplæring i vores koncept, så du bliver klar til at stå på egne ben.

    Proaktiv og erfaren B2B sælger

    Som person er du struktureret og har et stærkt drive, der gør, at du formår at motivere dig selv og selvstændigt følge op på løse ender. Du er proaktiv af natur, hvilket gør, at du får fornyet energi af at skabe synlige resultater og opnå mål. Samtidig er du vedholdende, udadvendt og bidrager med god energi i rummet. Du er modstandsdygtig og er god til at finde energi til at håndtere både gode og dårlige dage. Du har gode menneskelige egenskaber og formår hurtig at etablere gode relationer, ligesom du, til trods for stillingens selvstændighed, forstår at samarbejde og hjælpe kollegaer, hvor det er nødvendigt.

    Derudover skal du:

  • Have kørekort og stille egen bil til rådighed
  • Have solid salgserfaring med B2B- og kanvassalg
  • Gerne have erfaring fra salg til kunder indenfor fødevareindustrien og/eller servicebranchen
  • Hente kunden hjem/kunne lukket salget
  • Være rutineret bruger af Office-pakken
  • Gerne kunne forstå og tale engelsk.


  • Vi tilbyder vores nye kollega:

  • Stor fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Fast løn med pension og mulighed for sundhedsordning
  • Skattefrie kilometerpenge for din kørsel
  • Firmabetalt internet
  • Mobiltelefon og iPad
  • IT til hjemmekontor
  • Firmakort til udlæg
  • Brobizz til firmabrug.


  • Du kan forvente, at vi løbende samles i salgsteamet på lokationen i Hedensted – både ift. faglig sparring men i høj grad også for det sociale – så det er vigtigt for os, at du har lyst til at blive en del af fællesskabet, selvom arbejdet er meget selvstændigt.

    Interesseret?

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef, Nysalg, Jan Pedersen på mobil: 5156 4724 eller mail: [email protected]. Er stillingen noget for dig, bedes du sende os din motiverede ansøgning hurtigst muligt, da ansøgningsfristen er søndag den 19. november. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 21. november, men kan også finde på løbende at indkalde relevante kandidater til samtale. Hovedkontoret ligger i Hedensted, men samtalerne vil foregå på Comwell i Køge.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Om Daka

    Daka Denmark A/S har fire forretningsområder: Daka Sarval A/S, Daka SecAnim A/S, Daka ecoMotion A/S og Daka ReFood A/S. Derudover hører datterselskabet Konvex AB, Sverige under Daka Denmark A/S.

    Daka Denmark A/S er en del af den internationale SARIA-koncern og producerer kvalitetsingredienser til dyrefoder, akvakultur, industriel anvendelse, energisektoren og landbrugssektoren. Daka udbyder også en lang række serviceydelser til landbrugssektoren og fødevareindustrien. Dakas råvarebase består primært af animalske biprodukter og organiske restprodukter.

    I Daka Denmark A/S præges kulturen af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Daka Denmark A/S ønsker at være en god og attraktiv arbejdsplads med engagement og initiativ, gensidig tillid og en god korpsånd. Kendetegnet ved Daka Denmark A/S er, at de ansatte trives og bliver hos virksomheden i mange år. Læs mere på www.daka.dk.

    Ansøgningsfrist: 19. november 2023


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

    Jobbet er oprettet på vores service den 7.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Sælger
    • Søndag den 19. november 2023

    Statistik over udbudte jobs som sælgere

    Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere.

    Se flere statistikker her:
    Statistik over udbudte sælgere over tid

    Dato Alle jobs som sælgere
    25. maj 2024 2372
    24. maj 2024 2375
    23. maj 2024 2077
    22. maj 2024 2241
    21. maj 2024 2226
    20. maj 2024 2225
    19. maj 2024 2242
    18. maj 2024 2250
    17. maj 2024 2252
    16. maj 2024 2228
    15. maj 2024 2223
    14. maj 2024 2197
    13. maj 2024 2185
    12. maj 2024 2183
    11. maj 2024 2173
    10. maj 2024 2167
    9. maj 2024 2175
    8. maj 2024 2158
    7. maj 2024 2110
    6. maj 2024 2072
    5. maj 2024 2089
    4. maj 2024 2052
    3. maj 2024 2083
    2. maj 2024 2106
    1. maj 2024 2175
    30. april 2024 2155
    29. april 2024 2179
    28. april 2024 2166
    27. april 2024 2170
    26. april 2024 2167
    25. april 2024 2146