SALGSKOORDINATOR - MED HUMOR OG SANS FOR DETALJEN

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Hos GO DREAM bliver du en del af en virksomhed, der lever og ånder for oplevelser og salg af oplevelses-gavekort. Vi har gjort det til vores fine mission at give vores kunder mulighed for at opleve livet og for at udleve deres drømme gennem vores oplevelsesgavekort, der byder på alt fra adrenalin, smag og forkælelse til eventyr og sjov. GO DREAM er ejet af den franske gruppe, Wonderbox, med hovedkontor i Paris, så vi har også kollegaer i flere europæiske lande, og du vil have et internationalt samarbejde i denne rolle.

Vores nye Salgskoordinator

GO DREAM søger en detaljeorienteret og proaktiv Salgskoordinator, der trives med mange bolde i luften og meget forskelligartede opgaver – både de lavpraktiske dag-til-dag opgaver, samt de større og længerevarende projekter.

Arbejdsopgaverne er primært, men ikke begrænset til:

  • Kunde- & leverandørkontakt
  • Vedligeholdelse af butiks- og varedata samt indmeldelser af sortiment
  • Forberedelse af salgsmøder samt referent
  • Vedligeholdelse af planogrammer og kampagneplaner
  • Udarbejdelse af Powerpoint-præsentationer til indsalg
  • Udarbejdelse af lokal markedsføring i samarbejde med vores marketingafdeling
  • Opfølgning på salgstal, konkurrencer mv.
  • …og en masse ad hoc opgaver

Stillingen er en fuldtidsstilling i vores detailteam, som tæller i alt 6 medarbejdere udover dig. Du vil referere til vores Salgschef, og dine tætteste kollegaer vil være vores team af kørende salgskonsulenter, som er fordelt over Danmark.

Du vil selvfølgelig blive godt modtaget og få en grundig introduktion til både dit nye team og hele vores virksomhed generelt.

Om dig

Vi søger dig, der er struktureret og detaljeorienteret. Du har et godt overblik over dine opgaver og deadlines og er ikke bange for at kaste dig over nye udfordringer. Du arbejder selvstændigt og er ikke bange for at smøge ærmerne op, tage fat selv på ukendt land - og du er dygtig til at få sat skik på arbejdsprocesser.

Du trives i et miljø, hvor alle tager ansvar og initiativ – og hvor det nogle gange går rigtig stærkt. Vi har en uformel og sjov omgangstone, hvilket giver sig udtryk i masser af jokes og grin. Derfor skal du, ligesom os, kunne tage potentielle udfordringer og travle dage med et smil på læben, en hjælpende hånd og være en teamplayer!

Din uddannelse er ikke afgørende, men for at få succes i stillingen, er det vigtigt, at du har erfaring fra, og forståelse for, detailbranchen og gerne en FMCG-producent.

Du skal være selvkørende i Excel og kunne få store salgsdatabaser til at se simple og overskuelige ud.

Du er en haj til Powerpoint og har erfaring med at lave gennemarbejdede præsentationer.

Du ved, hvad der er vigtigt i en salgskonsulents arbejde i form af indsalgspræsentationer samt have god fornemmelse for, hvordan et indkøbskontor tænker.

Slutteligt er det et krav, at du kan forstå samt kommunikere klart på både dansk og engelsk. Og hvis du kan fransk, er det blot et plus.

GO DREAM som arbejdsplads har en fed kultur med tæt samarbejde på tværs af virksomheden og stort fokus på virksomhedens sociale liv. Vi er ca. 35 kollegaer, og vores hyggelige kontor ligger i Sølvgade tæt ved Kongens Have. I GO DREAM har du alle muligheder for at løfte dig både fagligt og menneskeligt, og vi vægter en god balance mellem hverdag og fest og har en meget uformel stemning.

Vi tilbyder lækker frokostordning, pension, sundheds- og ulykkesforsikring såvel som, at du selvfølgelig får adgang til vores dejlige oplevelser. Du vil få stillet telefon og bærbar computer til rådighed. Derudover har vi en personaleforening, som arrangerer mange sociale aktiviteter i løbet af året samt en masse andre lækre fordele.

Ansøgning

Hvis du er interesseret i at arbejde på verdens bedste drømmefabrik, så send dit motiverede CV og evt. en ansøgning til os hurtigst muligt via knappen "Ansøg dette job".

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores Salgschef, Marianne Hunt, på tlf. 50606476

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fe330d87)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sælger
  • København K
  • Mandag den 25. december 2023

Lignende jobs

  • Sælger i København

    Fri kontakt
    Sælger søges til organisation/virksomhed i København
    • Sælger
    • København
    Få mere info
  • Sælger i København

    Er du nørdet omkring biler? Bruger du din tid på at holde dig opdateret på de nyeste modeller, udstyrs-varianter og specifikationer? Kan du snakke med alle typer af brugtvognsforhandler over telefo..
    • Sælger
    • København
    Få mere info
  • Sælger i København Ø

    Vil du være en central spiller i et af Danmarks hurtigst voksende IT-selskaber, hvor vækstrejsen er ambitiøs, og hvor kundernes efterspørgsel efter itm8`s services og produkter er stærkt stigende? .
    • Sælger
    • København Ø
    Få mere info
  • Sælger i Frederiksberg

    Er du skarp til at koordinere og holde overblikket? Og har du et naturligt drive og god tilpasningsevne? Så kan du komme med på holdet hos Techtronic Industries!På vegne af Techtronic Industrie..
    • Sælger
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sælgere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sælgere over tid

Dato Alle jobs som sælgere
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1