Sønderborg Kommune søger teamleder til Ydelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sønderborg

Vil du stå i spidsen for et kompetent og velfungerende team på 22 kollegaer, der hver dag rådgiver og udbetaler ydelser til vores borgere i Sønderborg Kommune? Og kan du skabe relationer og resultater?

Så har vi måske en spændende stilling til dig!

Vores dygtige teamleder for Ydelse har fået ansvar for Borgerservice i Arbejdsmarkedsafdelingen, og derfor er vi nu på udkig efter en ny ambitiøs og engageret lederkollega, der kan drive og videreudvikle vores høje faglige niveau i Arbejdsmarkedsafdelingens Ydelsesteam.

Ydelse er en del af afdelingen Økonomi, drift og data, der er én af fire afdelinger i Arbejdsmarkedsafdelingen. I Ydelse har vi ansvaret for at rådgive om og udbetale ydelser til vores borgere på en lang række ydelsesområder. Herunder ydelser jævnfør Lov om aktiv socialpolitik og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vi tager os af udbetalinger og afgørelser om offentlige ydelser og tilskud til borgere.

Området rummer en stor og kompleks lovgivning, som du skal evne at tilegne dig i et omfang, så du kan give faglig sparring i særligt komplekse sager og sætte retning i forhold til skøn og vurderinger. Herudover skal du som leder have fokus på at fastholde og udvikle det gode og respektfulde møde med borgerne i både den skriftlige og mundtlige kommunikation.

Du vil som leder skulle sætte en tydelig retning med fokus på digitalisering, automatisering og optimering af arbejdsgange og processer samt understøtte et kontinuerligt og vedvarende arbejde med høj faglig kvalitet og trivsel.

Vores ambition er, at alle borgere altid skal føle sig velkomne og godt taget imod. Borgerne skal gå herfra med en oplevelse af at være hjulpet godt på vej af fagligt kompetente medarbejdere.

Vi tror på tillidsfuld og anerkendende ledelse og vi tør afprøve nye veje og lære af det. Vi forventer, at du kan være med til at lægge den linje i vores ledelse samtidig med, at du kan sikre en stabil daglig drift.

Som teamleder for Ydelse er det vigtigt, at du:

  • kan lede og motivere en gruppe fagligt stærke medarbejdere.
  • har relevant kendskab til udbetaling af offentlige ydelser.
  • kan samarbejde på tværs. Fx i egen forvaltning og øvrige samarbejdspartnere.
  • har et positivt syn på mennesker.
  • er god til at se muligheder, mens du skaber sikker drift.
  • er en god personaleleder, der leder på tillid, helhed og dialog.
  • tør udfordre vanetænkning og gå nye veje for at udvikle medarbejdernes trivsel og faglighed.

Vi forventer desuden, at du har erfaring med:

  • Drift- og forandringsledelse
  • Personaleledelse
  • IT og digitalisering
  • Offentlighedsloven, Aktivloven, GDPR m.v.

Og så forventer vi naturligvis, at du er en god lederkollega. Dine vigtigste ansvarsområder bliver:

  • at skabe en professionel tilgang og en høj faglighed omkring udbetalinger og afgørelser om offentlige ydelser og tilskud.
  • digitalisering og videre udvikling af automatiseringer til gavn for en effektiv drift.
  • at bidrage til samarbejdet med Arbejdsmarkedsafdelingens øvrige afdelinger.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation og gerne fra et jobcenter, men det er ikke et krav.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.

Stillingsbetegnelse: Teamleder.
Arbejdssted: Holger Drachmanns Plads 5, 6400 Sønderborg.
Arbejdstid: 37 timer/uge.
Fast stilling med forventet tiltrædelse den 1. januar 2023.

Før ansættelse vil der blive indhentet referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen og Arbejdsmarkedsafdelingen i Sønderborg Kommune, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Hess på 27 90 71 12 eller [email protected].

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket. Medsend gerne relevant materiale, så vi har det senest søndag i uge 42; den 23. oktober 2022.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=841ef655)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Salgschef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sønderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Salgschef
  • Sønderborg
  • Søndag den 23. oktober 2022

Lignende jobs

  • Salgschef i Padborg

    HPT - [xxxxx] Skip links Skip to primary navigation Skip to c..
    • Salgschef
    • Padborg
    Få mere info
  • Salgschef i Padborg

    HPT - [xxxxx] Skip links Skip to primary navigation Skip to c..
    • Salgschef
    • Padborg
    Få mere info
  • Salgschef i Jelling

    Bliv en del af et værdibaseret discountkoncept – søg stillingen som salgsleder i REMA 1000 Jelling I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål – nemlig at vi vil være beds..
    • Salgschef
    • Jelling
    Få mere info
  • Salgschef i Esbjerg

    Drømmer du om at arbejde med for salg og service, samt tage det næste skridt imod en karriere som leder? Har du et hjerte, der banker for den gode serviceoplevelse og en lyst til at være en vigtig .
    • Salgschef
    • Esbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som salgschef i Sønderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte salgschef i Sønderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal salgschef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte salgschef over tid

Dato Alle jobs som salgschef
1. juni 2024 1
31. maj 2024 1