Chef for Integrated Air & Missile Defence (IAMD) ved Forretningsområde Luftforsvarssystemer i Forsvarsministeriet Mat...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Er du teknisk og operativt interesseret og har en udviklingsorienteret profil med ønske om at være sektionschef og Kapacitetscenter Manager i Forretningsområde Luftforsvar? Vil du være med til at forme fremtidens luftforsvarskapaciteter og er du opsat på at bidrage til en ordentlig og god håndtering af et komplekst og omfangsrigt sagsområde med politisk bevågenhed?
Så tilbyder vi dig, et ansvarsfuldt job med en udfordrende og varieret hverdag, hvor du får god mulighed for at udvikle dig.

Om os

Kapacitetscenter Integrated Air and Missile Defence (IAMD) er en sektion i Forretningsområde Luftforsvar i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Som den øverste tekniske myndighed i Forsvarsministeriets koncern har divisionen for Luftsystemer systemansvaret for de tilknyttede materielkapaciteter. Divisionen varetager den overordnede opgave vedrørende anskaffelse, drift og bortskaffelse samt materielsikkerhed for blandt andet luftforsvarssystemer, luftfartøjer, luftrumsovervågning og kommunikation.

Inden for divisionens ressort, har Forretningsområde Luftforsvar ansvaret for Forsvarets jordbaserede luftforsvarssystemer, herunder også Counter UAS. For hver materielkapacitet styres blandt andet driftsplanlægning, udvikling, anskaffelse og økonomistyring.

Chefen for kapacitetsområde IAMD vil have ansvaret for i alt ca. 7 medarbejdere, der er fordelt på militære og civile ansatte. Det samlede forretningsområde forventes at gennemgå en løbende udvikling og udvidelse i takt med det stigende behov for at håndtere luftforsvar og Counter UAS områderne, og herunder særligt med fokus på at systemerne kan virke integreret og som en del af øvrige militære systemer. Det kommende Forsvarsforlig vil muligvis stille nye krav til opgaveløsningen, og vi vil derfor være forberedte på at omstille os til nye og/eller flere opgaver i løbet af det kommende år.

Om stillingen

Din primære opgave som sektionschef bliver at varetage sektionens og forretningsområdets tværgående organisations-drift og styring i tæt samarbejde med chefen for forretningsområdet. Som en naturlig del af opbygningen og driften af forretningsområdets arbejdsgange vil du skulle engagere dig og deltage i de igangværende anskaffelser af luftværn og Counter UAS. Afhængig af personlig profil og interesseområder på tværs af forretningsområdets sektionschefer, vil du kunne deltage i indgåelse af de nødvendige kontrakter med leverandører og medvirke til styring af leverancerne med test og overlevering til brugerne under inddragelse af sektionens medarbejdere. Du vil således være med i udvikling og opbygning af driftsorganisation og den fremtidige kapacitetsstruktur for det samlede forretningsområde.

Derudover, deltager du på ad hoc basis i projektarbejder inden for luftforsvarsområdet generelt, herunder også i forbindelse med konkrete materielanskaffelser, hvor du og dine medarbejdere bidrager til relevante dele af det tværgående projektarbejde, herunder deltager du fx i markeds- og leverandørundersøgelser i forbindelse med de fremtidige anskaffelsesprojekter.

Det er forventeligt at påregne rejseaktiviteter, i forbindelse med opgaveløsningen samt møder med vores samarbejdspartnere, i ind- og udland.

Du kommer til at få et ansvarsfuldt job med en travl og varieret hverdag. Du får en stor kontaktflade med koncernens forskellige styrelser, myndigheder og operative virksomhed, samt vores industrielle samarbejdspartnere. Du vil opleve et spændende og uformelt arbejdsmiljø kombineret med en stor faglighed. Vi tilbyder den efteruddannelse der skal til for at kunne varetage alle de relevante faglige områder, tekniske som merkantile.

Om dig

Vi forestiller os at du er major/orlogskaptajn med flere års erfaring fra operativ stabstjeneste og/eller værnsfælles tjeneste. Som person er du analytisk anlagt, samarbejdsvillig og helhedsorienteret. Du kan også være erfaren kaptajn der allerede er igang med at gennemføre MMS eller har ambitioner herom i nærmeste fremtid.

Du er god til at planlægge, koordinere, træffe velfunderede beslutninger og så er du vedholdende. Du formulerer dig præcist både skriftligt og mundtligt såvel på dansk som engelsk.

Det vil være en fordel, at du har kendskab til projektledelse, risiko- og projektstyring, herunder PRINCE2. Ellers, bliver du kompetenceudviklet indenfor disse områder samt får uddannelse i FMI’s Best Practice.

Vi ser gerne at du har erfaring fra et eller flere af følgende områder:
• Luftforsvarssystemer; planlægning, operativt og/eller teknisk
• Kapacitetsplanlægning og/eller udvikling

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant og er i gang med at gennemføre Master i Militære Studier eller anden relevant masteruddannelse, kan du ansættes i stillingen som kaptajn/kaptajnløjtnant mod, at der indgås en uddannelsesaftale indtil uddannelseskravet kan honoreres. Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajn/kaptajnløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major/orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakteoberstløjtnant Ivan Pagh-Rasmussen telefon 72 81 43 03 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 3. december 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. januar 2024 eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ballerup
  • Søndag den 03. december 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Do you find Threat Hunting, Threat Intelligence, SIEM and EDR exciting, and do you want to be a deciding factor in IT Security in our internal as well as our customer’s environments? As IT Security..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
5. juni 2024 7
4. juni 2024 7
3. juni 2024 7
2. juni 2024 9
1. juni 2024 9
31. maj 2024 9
30. maj 2024 9
29. maj 2024 9
28. maj 2024 7
27. maj 2024 13
26. maj 2024 14
25. maj 2024 15
24. maj 2024 16
23. maj 2024 14
22. maj 2024 14
21. maj 2024 14
20. maj 2024 14
19. maj 2024 14
18. maj 2024 14
17. maj 2024 16
16. maj 2024 16
15. maj 2024 16
14. maj 2024 15
13. maj 2024 16
12. maj 2024 18
11. maj 2024 18
10. maj 2024 18
9. maj 2024 18
8. maj 2024 18
7. maj 2024 18
6. maj 2024 18