Værkstedsleder søges til [xxxxx], Installationsværkstedet i Frederikshavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Trives du med at tage ansvar? Kan du tage udfordringer med et smil? Har du øje for at skabe motivation og ledelsesmæssige rammer, så værkstedets opgaver løses på den bedste måde?
Så er du måske vores kommende værkstedsleder på Installationsværkstedet ved FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE i Frederikshavn.

Om os

Vedligeholdelsesområde Frederikshavn er en del af FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE og er placeret på Flådestation Frederikshavn. Vedligeholdelsesområde Frederikshavn består af 200 medarbejdere, fordelt på 4 værksteder samt et Drifts- og Støtteelement.

Et uddrag af værkstedets opgaver:

• Varetager elektriske og mekaniske ombygninger/modifikationer af Forsvarets materielkapaciteter.
• Reparation og vedligeholdelse af mekaniske og elektriske installationer ombord på skibe, landanlæg og køretøjer.
• Eftersyn, vedligeholdelse og belastningsprøver af omformere og generatorer på skibe og land-installationer samt styringer for disse.
• Mekanisk fremstilling og opbygning af pulte og rack.
• Smede og bearbejdningsopgaver.
• Værkstedet har ansvaret for masteeftersyn og vedligeholdelse af master i Jylland samt på Grønland og Færøerne.

på Installationsværkstedet er vi ca. 55 medarbejdere heraf 1 værkstedsleder, 4 assisterende værkstedsledere, 19 maskinarbejdere, 1 tømrer, og 30 elektrikere. Medarbejderne er overvejende civile.

Værkstedet har el-autorisation, og er ISO certificeret både inden for kvalitetsledelse og arbejdsmiljø.

Om stillingen

Du vil fungere som leder for hele installationsværkstedet. Som leder er du være ansvarlig for at værkstedets ressourcer til enhver tid anvendes hensigtsmæssigt.

Du er ansvarlig for den faglige udvikling af værkstedet, blandet andet ved afholdelses af udviklingssamtaler, afholdelses af lønsamtaler og sygesamtaler. Du er ansvarlig for arbejdsmiljø både fysisk og psykisk og kvalitetssikring herunder opretholdelse af KLS autorisation.

Du vil i samarbejde med de assisterende værkstedsledere, være ansvarlig for rekruttering, uddannelse, udvikling og fastholdelse af medarbejder, samt fokus på af lærlinge - som er en prioriteret opgave.

Som leder for værkstedet får du til opgave at sørge for at værkstedet har den tilstrækkelige sammensætning og fokus, således værkstedet kan støtte og servicere de operative enheder.

Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de muligheder som Forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver. Vi tilstræber et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone.

Der vil i begrænset omfang forekomme rejsearbejde i stillingen.

Du vil indgå i FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTEs ledelsesteam under Chefen for Vedligeholdelsesområde Frederikshavn.

Alt i alt, kan vi tilbyde dig et alsidigt job med mangeartede opgaver og med gode muligheder for både faglig- og personlig udvikling.

Om dig

Du er udnævnt chefsergent. Alternativt er du erfaren seniorsergent der er vurdereret egnet til næste funktionsniveau.
Du har en relevant håndværksmæssig uddannelse med svendebrev/uddannelsesbevis som elektriker, smed eller maskinarbejder. Det vil være en fordel, hvis du har suppleret din uddannelse med en Maskinmester eller el-installatøruddannelse.

Det vil være en fordel, hvis:
- du har en bred erfaring med installationer inden for det maritime område.
- du har erfaring med kvalitet og KLS inden for el autorisation.
- du er fortrolig med SAP som styringsværkstøj.

Du besidder evnen til at have gang i mange opgaver på samme tid, og du er i stand til at træffe beslutninger omkring værkstedets drift og ledelsesmæssige retning. Du påtager dig ansvar for at opgaverne løses inden for aftalte deadlines og til rette kvalitet.

Som person er du glad og tillidsskabende og du trives med en til tider hektisk hverdag, hvor du formår at bevare overblikket, når det går stærkt. Du har fokus på din lederrolle, og kan se sammenhængen mellem trivsel, effektivitet og militæroperative hensyn.

Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet. Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

Du har gode mundtlige og skriftlige sprogkundskaber i dansk og engelsk, og kan kommunikere på forskellige niveauer.

Det falder dig naturligt at indgå i en organisation, hvor vi arbejder på tværs af alle faggrænser og hjælper hinanden, hvor der er behov for dette.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en i seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef Oluf Kragbak mail [email protected] eller på tlf. 40 33 38 64.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 16. juli 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelsesdato efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Søndag den 16. juli 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
6. maj 2024 28
5. maj 2024 30
4. maj 2024 31
3. maj 2024 29
2. maj 2024 27
1. maj 2024 27
30. april 2024 27
29. april 2024 27
28. april 2024 31
27. april 2024 33
26. april 2024 30
25. april 2024 31
24. april 2024 29
23. april 2024 26
22. april 2024 24
21. april 2024 33
20. april 2024 33
19. april 2024 33
18. april 2024 31
17. april 2024 30
16. april 2024 29
15. april 2024 30
14. april 2024 30
13. april 2024 31
12. april 2024 32
11. april 2024 32
10. april 2024 32
9. april 2024 27
8. april 2024 25
7. april 2024 29
6. april 2024 29