Assisterende værkstedsleder til Installationsværksted Frederikshavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Er du holdspiller og har mod på, i samarbejde med værkstedlederen, at styre værkstedets drift og udvikling? Er du klar til nye udfordringer sammen med et fantastisk team? – Så har vi stillingen til dig.

Stillingen er slået op både civilt og militært.

Om os

Vi består af 1 værkstedsleder, 4 assisterende værkstedsledere, 19 maskinarbejdere, 1 tømrer og 31 elektrikere. Medarbejderne er overvejende civile.

Vi varetager elektriske og mekaniske ombygninger/modifikationer af Forsvarets materielkapaciteter, inden for svag- og stærkstrømsområdet samt fiberinstallationer.

Vi udfører eftersyn, reparation og vedligeholdelse af mekanisk og elektrisk udstyr og installationer ombord på skibe, på landanlæg og i køretøjer.

Værkstedet har ansvaret for masteeftersyn og vedligeholdelse af master i Jylland samt på Grønland og Færøerne.

Værkstedet har el-autorisation og speciale i bl.a. lyslederinstallationer. Derudover udfører vi mekanisk fremstilling og opbygning af pulte og rack samt smede og bearbejdningsopgaver.

Vi efteruddanner løbende vores medarbejdere både med hensyn til lovpligtige kurser og systemrelevant uddannelse samt personlig kompetenceudvikling.

Om stillingen

Du bliver assisterende værkstedsleder med ansvar for den daglige drift på en del af værkstedets underafdelinger.

Planlægning af opgaver og ressourcer løses i tæt samarbejde med resten af værkstedets ledelse og på tværs af de øvrige værksteder i FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE.

Dine snitflader vil være rettet mod vores teknikere, sagsbehandlere i Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse, eksterne leverandører, såvel som de øvrige i FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTEs værksteder samt erhvervsfaglige skoler. Opgaverne omkring rekruttering, uddannelse, udvikling og fastholdelse af lærlinge sker i samarbejde med resten af ledelsen, som ligeledes er en prioriteret opgave.

Du vil over for værkstedslederen være ansvarlig for planlægning, koordinering, udførelse af værkstedets opgaver samt have den daglige personaleledelse af værkstedets medarbejdere.

Du skal have fokus på effektiv udnyttelse af værkstedets kapaciteter og ressourcer. Du kommer til at planlægge vores opgaver og sætte retning for et hold af tekniske specialister.

I jobbet giver vi dig mulighed for at udvikle dig fagligt med kurser og efteruddannelse, hvor der bliver taget udgangspunkt i din baggrund.

Du kommer til at deltage i arbejdet med kvalitetssikring og arbejdsmiljø, herunder udarbejde og ajourføre bestemmelser og direktiver.

Du skal i stillingen forvente rejsearbejde i mindre omfang.

Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de muligheder som Forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver. Vi tilstræber et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone.

Vi kan vi tilbyde dig et alsidigt job med mangeartede opgaver og udfordringer og med gode muligheder for både faglig- og personlig udvikling.

Om dig

Du er udnævnt seniorsergent. Alternativt er du erfaren oversergent der er vurderet egnet til næste funktionsniveau.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for det tekniske område f.eks. elektriker, smed, skibsmontør eller lignende. Du har en god teknisk forståelse for de forskelligartede opgaver.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til kvalitetssystemer, da værkstedet arbejder under ISO 9001, ISO 45001 samt EL autorisation (KLS). Vi ser desuden gerne, at du har erfaring inden for det maritime område.

Du besidder evnen til at have gang i mange opgaver på samme tid, og du er i stand til at træffe beslutninger om arbejdets tilrettelæggelse, således at opgaverne løses inden for aftalte terminer.

Som person er du glad og tillidsskabende, og du trives med en til tider hektisk hverdag, hvor du formår at bevare overblikket, når det går stærkt. Du har fokus på din lederrolle og kan se sammenhængen mellem trivsel og effektivitet.

Du har gode mundtlige og skriftlige sprogkundskaber i dansk og engelsk og kan kommunikere på forskellige niveauer. Det vil være en fordel, hvis du kan bruge SAP PM som ordrestyring og planlægningsværktøj. Tillige men ikke mindst forventer vi, du vil indgå i en organisation, hvor vi arbejder på tværs af alle faggrænser og hjælper hinanden, hvor der er behov for dette.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte overværkmester Peter Ulrick på tlf. 41 30 99 22.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 8. november 2023. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Onsdag den 08. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
8. maj 2024 27
7. maj 2024 25
6. maj 2024 28
5. maj 2024 30
4. maj 2024 31
3. maj 2024 29
2. maj 2024 27
1. maj 2024 27
30. april 2024 27
29. april 2024 27
28. april 2024 31
27. april 2024 33
26. april 2024 30
25. april 2024 31
24. april 2024 29
23. april 2024 26
22. april 2024 24
21. april 2024 33
20. april 2024 33
19. april 2024 33
18. april 2024 31
17. april 2024 30
16. april 2024 29
15. april 2024 30
14. april 2024 30
13. april 2024 31
12. april 2024 32
11. april 2024 32
10. april 2024 32
9. april 2024 27
8. april 2024 25