Pas- og visumsagsbehandler til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vil være en del af vores team?

Vi søger en person der kan håndtere sagsbehandling inden for pas- og visumproduktionen på en struktureret og målrettet måde.

Om os

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er én af seks styrelser i Forsvaret og har til huse på Hjørring Kaserne, hvor vi udfører administrative opgaver for hele koncernen. Vi er organiseret i fire afdelinger med mere end 250 medarbejdere. Der er en bred sammensætningen af medarbejdere, og miljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Der bliver lagt stor vægt på vores medarbejderes trivsel, udvikling, involvering og tilbyder en høj grad af fleksibilitet – en god work life balance.

Du kommer til at indgå i en sektion med 10 kollegaer, der bl.a. løser opgaver vedr. administration til støtte for Hjemmeværnets frivillige, bruger- og rettighedsstyring for MITID, militær sikkerhed, intern logistik, uddannelse og træning af regnskabsmedarbejdere og kasserere til udsendelse samt arbejdsmiljøområdet.

Vi har således en bred vifte af kompetencer, hvor kollegaer er specialiserede og engagerede og vi arbejder således til stadighed for at kvaliteten af produkterne lever op til kundernes behov og forventninger.

Du har betalt frokostpause, kantine, frugtordning og fleksibel arbejdstid.

Om stillingen

Pas- og visumelementet som du bliver en del af administrerer soldaterpas, tjenestepas, diplomatpas samt eventuelle viseringer for forsvarskoncernen.

Administrationen består af rådgivning, bestilling af pas, visumansøgning i samarbejde med kunder og udenrigsministeriets pas-og visum kontor, visering i samarbejde med ambassader, transport i samarbejde med kurerer og forsvarets distribution, kontrol af depotbeholdninger samt kassation af pas.

Du vil modtage en grundig oplæring i de mange facetter af opgaveløsningen og vi tilbyder faglige udfordringer og et kollegialt fællesskab, hvor der er mulighed for kompetenceudvikling.

Dine primære opgaver vil indledningsvis være administration af diplomatpas samt viseringer i samarbejde med kunderne, ambassaderne m.v.

Det må forventes, at du på et tidspunkt kan støtte andre områder i sektionen alt efter dine interesser og behov.

Om dig

Du er seniorsergent med bred kendskab til Forsvarets opgaveportefølje. Du har en bred erfaring med administration og solide færdigheder i SAP (eller andet ERP-system), Microsoft Office og Workzone (KESDH)

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og engageret, og at du kan bevare roen i perioder med tidsfrister samt have flere bolde i luften ad gangen.

Du besidder en høj faglighed og tilgår problemstillinger struktureret, og er i stand til at arbejde selvstændigt med egne opgaver samt samarbejde med kollegaer og kunder.

Vi forventer, at du har et stort engagement, og at du har gode kommunikationsevner i både skriftlig og mundtlig formidling, herunder anvendelse af engelsk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Stilling er ligeledes slået op civilt.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Hjørring.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Claus S. Pedersen på telefon 72 81 07 36.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 6. marts 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Hjørring
  • Onsdag den 06. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
1. juni 2024 4
31. maj 2024 4
30. maj 2024 4
29. maj 2024 4
28. maj 2024 4
27. maj 2024 3
26. maj 2024 3
25. maj 2024 3
24. maj 2024 3
23. maj 2024 3
22. maj 2024 5
21. maj 2024 7
20. maj 2024 7
19. maj 2024 7
18. maj 2024 7
17. maj 2024 1
16. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 2
2. maj 2024 2