Chef for Data og Indsigter til Sparekassen Sjælland-Fyn i Holbæk

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Har du for passion for data og teknologier kan du være med til at præge Sparekassen Sjælland-Fyn A/S strategiske udvikling

Vi søger en chef for data og indsigter

I Sparekassen Sjælland-Fyn – Danmarks 12. største pengeinstitut – anser vi data som en af grundsøjlerne i vores virksomhed og som et afgørende parameter for den fortsat positive udvikling af sparekassen. Derfor søger vi en chef for data og indsigter til en nyoprettet stilling, der skal gå forrest i arbejdet med at udvikle, drive og fremtidssikre sparekassens datastrategi.

Mere om stillingen

Som sparekassens chef for data og indsigter bliver du ansvarlig for et datateam med et bredt sæt af kompetencer, og din hverdag vil byde på spændende og alsidige opgaver og udfordringer. Du bliver en del af den overordnede forretningsudvikling i sparekassen og får bl.a. ansvaret for at skabe overblik over de dataleverancer, som er afgørende for, at sparekassen kan levere på målsatte indsatsområder. Samtidigt skal du sikre, at vi optimerer og kvalitetssikrer vores data, dataanalyser og processerne.

Du skal sikre fremdriften i vores datarelaterede opgaver og projekter samt tilføre viden og know-how til både dit eget team, udvalgte stabe og linjefunktioner. Der vil være elementer af drift, opgave- og projektleverancer samt ledelse af strategiske initiativer inden for dataområdet. Du og dit team vil spille en rolle i en stor del af vores projekter.

Du skal i din rolle som chef for data og indsigter således også agere bindeled mellem sparekassens datateam og de enheder, som er afhængige af data samt agere sparringspartner i den efterfølgende analysefase.

Som chef for data og indsigter kommer du til at spille en essentiel og strategisk meget vigtig rolle i sparekassen. Du vil være en integreret del af IT-afdelingen. På grund af vigtigheden og tyngden af opgaverne vil du i forhold til det strategiske arbejde få direkte reference til sparekassens vicedirektør, men i det daglige – mht. drift og projekter - vil den ledelsesmæssige reference være IT-chefen.

Det søger vi hos dig
Den ideelle kandidat:

· har en akademisk IT-faglig baggrund på kandidatniveau kombineret med ledelseserfaring

· har passion for at arbejde med data og indsigter, herunder nye måder at styre og håndtere data på (fx Machine Learning og AI)

· kan ”se ind i fremtiden” og bygge en teknologisk og forretningsmæssige rejse, som matcher vores DNA og sikrer os en optimal position i forhold til data

· evner at forstå komplekse datasammenhænge, herunder den teknologiske, strukturelle og organisatoriske påvirkning heraf

· har stærke analytiske evner og kan formidle og vejlede i brug af data

· kan skære en problemstilling til og nedbryde kompleksitet til håndgribelige indsatser og initiativer

· er en stærk projektleder og har erfaring med at koordinere tværgående initiativer

· er god til at arbejde selvstændigt og kan udarbejde beslutningsoplæg, dokumentere planer m.v.

· har stærke kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt

· kan arbejde både strategisk, taktisk og operationelt.

Det tilbyder vi dig
I stillingen som vores nye chef for data og indsigter får du bl.a.:

· en unik mulighed for at være med til at udvikle og skabe fundamentet for en fremadsynet datahåndtering og -analyse i sparekassen

· en spændende og udadvendt chefstilling i en virksomhed i konstant forandring

· mulighed for at gøre en positiv forskel for både Sparekassen Sjælland-Fyn og dine nye kollegaer i forbindelse med den forandringsrejse, vi er på

· kontor i sparekassens hovedsæde i Holbæk med udsigt ud over Isefjorden og 175 engagerede kollegaer i samme hus

· en formålsdreven arbejdsplads, der engagerer sig i den lokale udvikling af vores markedsområde.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til Morten Thomsen, [xxxxx] Tlf. +[xxxxx]

Det lokale, samfundsansvarlige alternativ
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S driver et bredt filialnet på Sjælland og Fyn og beskæftiger over 550 medarbejdere. Vores vision er at være det markedsledende lokale og digitale alternativ til de landsdækkende banker. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed højere end den sidste indtjeningskrone.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 30.04.2024
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holbæk
  • Onsdag den 15. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
20. maj 2024 1
19. maj 2024 1
18. maj 2024 1
17. maj 2024 1
16. maj 2024 1
15. maj 2024 2
14. maj 2024 2
13. maj 2024 2
12. maj 2024 2
11. maj 2024 2
10. maj 2024 2
9. maj 2024 2
8. maj 2024 2
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1