Kampvognssoldater til I/Panserbataljon/Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Ønsker du operativ tjeneste, og har du det der skal til, for at indgå i et lille sammentømret team på en kampvogn?

Om os

Panserbataljonen har en fri og uformel omgangstone. Hos os er det professionalisme og faglig dygtighed, der skaber respekten. Vi stiller krav til, at du er engageret og initiativrig.

Ved Panserbataljonen har en stor del af medarbejderne været udsendt til både Balkan, Irak og Afghanistan, så der er meget erfaring samlet i enheden.
Vores daglig tjenestetid er 0700 – 1430, og du skal desuden deltage i hhv. skydeperioder og øvelser i løbet af året, i både Danmark og udlandet. Du skal forvente, at være væk mere end 10 uger om året.

Om stillingen

Du vil som konstabel i Panserbataljonen starte med, at indgå som hjælper, kører eller skytte på kampvognen. For at fungere på en kampvogn, skal du først gennemgå en uddannelse, som tager mellem 10 og 20 dage, afhængig af hvilken funktion du skal bestride. Uddannelsen vil give dig kompetencerne til, at indgå som én af de i alt fire besætningsmedlemmer på kampvognen.

Som kampvognssoldat skal du forvente en del tungt arbejde. Fysisk overskud er derfor en vigtig egenskab for dig. Det vil desuden være en fordel, hvis du har mekanisk forståelse, og viljen til at lære og forstå kampvognens virkemåde.

I den daglige uddannelse er der en del vedligeholdelse samt uddannelse og rutinering på kampvognen. Alle på kampvognen bidrager til vedligeholdelsen – uanset besætningsmedlemmets funktion.

Vi forventer, at du vil, og ikke mindst er villig til at forrette tjeneste ved Panserbataljonen i en årrække, og over tid har du mulighed for at udvikle dig i flere retninger inden for bataljonen. Det kan være inden for logistik, ledelse eller signal, afhængig af egne evner og ønsker.

Om dig

Du skal som minimum være udnævnt konstabel.

Du skal have kørekort kategori B, og du må gerne have kørekort kategori C.

Det er ønskeligt, at du har kursus i administrative forhold ved puljekøretøjer, og er uddannet på let maskingevær M/62 og radio 152.

Vi ser gerne, at du har forrettet tjeneste i internationale operationer og har gennemgået taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand.

Som medarbejder og kollega er du fleksibel, og ved at det er et teamarbejde at få kampvognen til at fungere optimalt. For dig er det naturligt, at løse dine opgaver med stor faglighed – en faglighed som du selv aktivt og løbende søger at udvikle. Du har initiativ, både i forhold til din egen og den fælles opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Kaare Brink Østergaard på tlf. 728 23320 eller via mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anja Yde ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 90 72 .

Ansøgningsfrist er 02-04-2023.
Samtaler forventes gennemført i uge 16.
Stillingen ønskes besat den 01-06-2023, eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Søndag den 02. april 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you enthusiastic about renewable energy and like a physical job in the field? As a Service Technician at Vestas, you get a job where you make a difference for a more sustainable future.EVP .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you looking for a new exciting opportunity in a global organizational environment and would like to be a part of a green energy transition? Vestas is growing and need more colleagues to the Con..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
5. maj 2024 11
4. maj 2024 11
3. maj 2024 11
2. maj 2024 9
1. maj 2024 9
30. april 2024 9
29. april 2024 8
28. april 2024 10
27. april 2024 11
26. april 2024 11
25. april 2024 11
24. april 2024 11
23. april 2024 11
22. april 2024 11
21. april 2024 14
20. april 2024 14
19. april 2024 12
18. april 2024 12
17. april 2024 12
16. april 2024 10
15. april 2024 14
14. april 2024 14
13. april 2024 14
12. april 2024 12
11. april 2024 12
10. april 2024 12
9. april 2024 12
8. april 2024 11
7. april 2024 12
6. april 2024 12
5. april 2024 11