Chef for S3 ved Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Brænder du for planlægning og koordination, er du i stand til at holde mange bolde i luften samtidigt, har du viljen og evnen til at skabe værdi inden for dit speciale og er du indstillet på at løfte i flok med, så har vi et job, der måske kunne interessere dig.

Om os

Staben ved Jydske Dragonregiment blev etableret november 2021 med afsæt i regimentets garnisonsstøtteenhed. Regimentsstaben er således ung som enhed, men rig på kompetencer.

Staben er organiseret i en S-struktur (S1-S5) suppleret med et antal partnerfunktioner fra henholdsvis Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Økonomidivisionen i Forsvarsministeriet.

Staben arbejder med fokus på de fire elementer; respekt, faglighed, arbejdsklima og fællesskab. Vi mener, at vi opnår den bedste opgaveløsning hvis faglighed praktiseres i den gode atmosfære – med plads til humor i hverdagen.

Opgaverne kan overordnet set opdeles i støtte til de tre bataljoner på Dragonkasernen, områdestøtte inden for Holstebro garnison, operative opgaver i rammen af den nationale krigs- og krisehåndtering samt støtte til Regimentschefens virke.

Staben er kendetegnet ved at indeholde mange specialistfunktioner, der, udover at være eksperter på hver deres felt, også deltager i opgaver og projekter på tværs af sektioner, enheder og myndigheder.

Om stillingen

Operationssektionen (S3) er ansvarlig for en bred vifte af opgaver, der hovedsageligt falder inden for områderne koordination og planlægning, presse- og informationsvirksomhed samt kontaktvirksomhed til enheder og enkelt personer udsendt i INTOPS (KTO-virke).

Af større koordinations- og planlægningsarbejder kan blandt andet nævnes JDRs årligt tilbagevendende åbent hus arrangement med op mod 8.000 besøgende, pårørende arrangementer i forbindelse INTOPS samt minister og andre VIP besøg m.m.

En del af sektionens opgaver er direkte støtte til regimentschefen og funktionen koordinerer som følge heraf ofte direkte med ham. Udover ovenstående har S3 ligeledes ansvaret for udarbejdelse af befalinger, samt koordination af regimentets og regimentstabens direktivarbejde. S3 indgår i regimentets operative planlægningsarbejder i forbindelse med den nationale krigs- og krisehåndtering. Endvidere har S3 en nøglerolle i uddannelsen af den operative regimentstab inklusiv integration af reservens uddannelse.

Variationen af opgaver i stillingen, og diversiteten i staben giver mulighed for at udvikle din ledelse med nye nuancer.

Stillingen giver mulighed for at læse, eksempelvis MMS, ligesom der er mulighed for hjemmearbejde inden for rammerne af opgaveløsningen og dit sektionschefvirke.

Om dig

Du er kaptajn eller major M322 og har interesse i, og gerne erfaring med, planlægningsarbejder som anført ovenfor.

Erfaring med stabsarbejde på Styringsniveau II eller III vil være en fordel.

I regimentsstaben er vi ikke bange for at tage fat, også når opgaven ligger ”yderligt” i forhold til de normale arbejdsopgaver. Vi spiller hinanden stærke og forventer at du har den samme tilgang, når du kommer med om bord.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder iinternationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen så er du velkommen til at kontakte chefen for regimentsstaben, major Kim Birkmose Schmidt på mail [email protected] eller mobiltlf. 41320345.

Ansøgningsfristen er 10. juni 2023 og der vil blive gennemført samtaler i umiddelbar forlængelse heraf. Stillingen ønskes bemandet pr. 1. august 2023 eller snarest herefter.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Anja Yde på telefon 72 81 90 72 eller mail [email protected] .

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.

Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.

Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.

Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen er også tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.

Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.

Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.

Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Lørdag den 10. juni 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you enthusiastic about renewable energy and like a physical job in the field? As a Service Technician at Vestas, you get a job where you make a difference for a more sustainable future.EVP .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you looking for a new exciting opportunity in a global organizational environment and would like to be a part of a green energy transition? Vestas is growing and need more colleagues to the Con..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. april 2024 11
26. april 2024 11
25. april 2024 11
24. april 2024 11
23. april 2024 11
22. april 2024 11
21. april 2024 14
20. april 2024 14
19. april 2024 12
18. april 2024 12
17. april 2024 12
16. april 2024 10
15. april 2024 14
14. april 2024 14
13. april 2024 14
12. april 2024 12
11. april 2024 12
10. april 2024 12
9. april 2024 12
8. april 2024 11
7. april 2024 12
6. april 2024 12
5. april 2024 11
4. april 2024 10
3. april 2024 11
2. april 2024 11
1. april 2024 11
31. marts 2024 11
30. marts 2024 11
29. marts 2024 11
28. marts 2024 11