Driftsansvarlig/teknisk sagsbehandler i Forretningsområde Køretøjer, Slørings- og Beskyttelseselementet (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Har du et indgående kendskab til logistik og drift, samt udviklede evner til at skabe personlige relationer?
Vil du gøre en forskel for Forsvaret, så er dette stillingen du skal søge!

Om os

Kapacitetsansvarlig LAND (KALA), der hører under Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI), anskaffer, drifter og bortskaffer landmilitært materiel med baggrund i operative og politiske behov, baseret på en afvejning af teknik, logistik og økonomi. KALA er organiseret i forretningsområder.

Forretningsområde Køretøjer er ansvarlig for anskaffelse og drift (fra ”vugge til grav”) af alle pansrede og ikke pansrede køretøjer samt specialkøretøjer, der anvendes i Forsvaret. Forretningsområdet er organiseret i kapacitetscentre, og den ledige stilling er i Slørings- og Beskyttelseselementet direkte under chefen for Køretøjer. Vi er et velfungerende team på 3 medarbejdere, såvel militære som civile.

Dagligdagen i KALA er meget dynamisk, med en stor berøringsflade med interne og eksterne interessenter, herunder koordination med kollegaer, kunder og leverandører. Omgangstonen er uformel, men bygger på en høj faglighed og en høj grad af respekt for samarbejdspartneres opgaver og behov.

I KALA prioriterer vi at udvikle og fastholde dygtige medarbejdere via kompetenceudvikling og personlig udvikling.

Om stillingen

Som Driftsansvarlig/teknisk sagsbehandler er du primært ansvarlig for drift af Forsvarets sløringssystemer, presenninger og øvrigt beskyttelsesmateriel på tværs af alle forsvarets kapaciteter og platforme.

Du vil endvidere skulle varetage det tekniske systemansvar på afgrænsede systemer eller delsystemer efter chefens nærmere anvisning.

Du er i koordination med den systemansvarlige ingeniør ansvarlig for at udarbejde driftsanalyser i hele systemets levetid og indstillinger om driftsoptimerings- og udviklingstiltag samt erstatningsanskaffelser.

Du koordinerer og støtter løsninger af teknisk karakter og kontrollerer driftsmæssige opgaver på de nævnte systemer samt forestår opbygning og systemintegration af delsystemer efter direktiv fra chefen og de systemansvarlige. Dette gennemføres i tæt koordination med brugerne for vedvarende at sikre forventningsafstemte løsninger.

Som led i den løbende driftsoptimering koordinerer du med værkstedsstrukturen og andre relevante myndigheder.

Du er bidragsyder på udfærdigelsen af vedligeholdelsesdirektiver, bestemmelser og vejledninger inden for området.

Medvirke til udarbejdelse af kravspecifikationer ifølge med udbud, opfølgning på rammeaftaler, leverandørstyring, deltagelse i leverandørmøder samt bidrage til markedsundersøgelser.
Generelt er arbejdsbelastningen stabil, og der er god mulighed for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv. Men der vil dog være perioder, hvor der stilles krav til din fleksibilitet, da vi, som alle andre, oplever spidsbelastningsperioder.

Der må forventes noget rejseaktivitet i forbindelse med mødeaktivitet med Forsvarets myndigheder, seminarer samt leverandørmøder i ind- og udland.

Om dig

Vi forventer, at du har en solid faglig og teknisk forståelse og en uddannelse der modsvarer dette. Vi forventer, at du har erfaring med SAP specielt PM og delvist også MM modulet. Stillingen er en faglært stilling. Det er en fordel, hvis du har været sektionsfører/mekanikker/forsyningsekspedient eller driftsbefalingsmand samt have erfaring fra den daglige drift, eller tilsvarende med et civilt tilsnit.

Du er serviceminded, og kan lide at have en stor berøringsflade. Du har personlig gennemslagskraft, gode samarbejdsevner og er i besiddelse af personlig modenhed. Du er i stand til at arbejde selvstændigt ud fra et overordnet direktiv.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Stillingen er også slået op på civilt niveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup, men kan tilpasses efter behov.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Kim Ihler 22 97 25 92 eller via mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 26. februar 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Søndag den 26. februar 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you enthusiastic about renewable energy and like a physical job in the field? As a Service Technician at Vestas, you get a job where you make a difference for a more sustainable future.EVP .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you looking for a new exciting opportunity in a global organizational environment and would like to be a part of a green energy transition? Vestas is growing and need more colleagues to the Con..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
13. maj 2024 11
12. maj 2024 13
11. maj 2024 13
10. maj 2024 13
9. maj 2024 13
8. maj 2024 13
7. maj 2024 13
6. maj 2024 11
5. maj 2024 11
4. maj 2024 11
3. maj 2024 11
2. maj 2024 11
1. maj 2024 12
30. april 2024 8
29. april 2024 8
28. april 2024 9
27. april 2024 9
26. april 2024 10
25. april 2024 10
24. april 2024 10
23. april 2024 8
22. april 2024 8
21. april 2024 9
20. april 2024 9
19. april 2024 9
18. april 2024 9
17. april 2024 9
16. april 2024 10
15. april 2024 10
14. april 2024 9
13. april 2024 9