Kapacitetsmaneger til Kapacitetscenter Tunge Hjulkøretøjer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Vil du være ansvarlig chef for anskaffelse af hjulkøretøjer i kategorien over 3500 kg. til hele Forsvarsministeriets myndighedsområde?

Om os

Kapacitetscenter tunge hjulkøretøjer, et nyoprettet kapacitetscenter, som er en del af forretningsområde køretøjer, under Kapacitetsafdeling Land, der er et af Forsvaretsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen tre kapacitetsansvarsområder (Land, Maritim og Luft).
Forretningsområdet er ansvarlige for anskaffelse, drift (forsyning, vedligeholdelse og udvikling) samt bortskaffelse af køretøjer til støtte for hele Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Kapacitetscenteret er ansvarlig for anskaffelse, kapacitetsudvikling og drift af hjulkøretøjer over 3500 kg., og har således ansvaret fra "vugge til grav" for alle materielgenstande inden for den kategori af hjulkøretøjer. Det sker naturligvis i tæt koordination med de brugende enheder (Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og øvrige styrelser m.fl.).

Kapacitetscenteret beskæftiger 13 militære og civile medarbejdere. Sektionen består af en chef og yderligere 12 medarbejdere med hver deres ansvarsområde. De øvrige militære medarbejdere består af seniorsergenter, chefsergenter og majorer. De civile er overværkmestre og ingeniører. Der arbejdes i tværfaglige teams, hvilket i sig selv skaber en dynamisk hverdag med konstant personlig udvikling.

Om stillingen

Din hovedopgave er ansvar for den samlede virksomhed inden for Kapacitetscenter Tunge Hjulkøretøjers ansvarsområde inkl. ledelse, udvikling og planlægning, anskaffelse, implementering og drift af forsvarets samlede hjulkøretøjsflåde i kategorien over 3.500 kg.

Herunder koordinerende platformsansvar for kapaciteter og delkapaciteter monteret på sektionens køretøjsplatforme, inkl. et medansvar for den tværgående koordination mellem kapaciteter internt i FMI.

Desuden udvikling og organisering af sektionen og dets medarbejdere, herunder sikring af rette kompetencer, ressourcer og organisering til igangværende og fremtidige opgaver.
Som sektionschef – Kapacitets Center Manager (KCM) – ansvarlig for:
- Materielkapacitetsplanen (MATKAP), udvisende fremtidige anskaffelser i sektionen og de periodiske budgetkonsolideringsmøder (BKM).

- Afstemningsprocessen ifm. bl.a. behovsanalyser, forsyningsaftaler og beholdningsdimensionering.

- Forretningsudvikling af sektionens samlede virksomhed.

- Buying Center møder og disses understøttelse af sektionens virke.

- Økonomi- og prioriteringsmøder med Forsvarets myndigheder.

- Porteføljeplanlægning og styring internt i sektionen og i koordination med FMI porteføljekontorer.

- Kapacitetsstyringen inden for Divisionen, Kapacitetsansvarlig Land (KALA).

I rollen som projektejer hhv. styregruppeformand, sikre igangsættelse af anskaffelser jf. produktionsplaner samt styring og kontrol af udbuds- og anskaffelsesprojekter inden for sektionens ansvarsområde, herunder:
- Opstart af projekter, inkl. idegrundlag, projektorganisation og interessenter, herunder løbende vejledning og kontrol.

- Overordnet støtte til- hhv. styring og vejledning af projektet og dennes projektleder, og sikring af nødvendige eksterne rammer for projektet.

- Sikre sammenhæng mellem forsvarets nuværende og langsigtede behov, herunder understøttelse af Forsvarets operative behov holdt overfor rådige ressourcer og markedets muligheder.

- Understøtte projektets implementering af projektet, herunder ibrugtagning hhv. overdragelse til brugeren såvel som kontrol af gevinstrealisering og fastholdelse af viden og erfaringer fra projektet.

- I rollen som seniorleverandør medvirke i FMI styret udbuds- og anskaffelsesprojekter for herigennem at sikre sammenhæng mellem Forsvarets og FMI nuværende og fremtidige mål inden for hjulkøretøjsområdet.

Øvrige opgaver omfatter blandt andet:
- Deltagelse i mødevirksomhed på divisions- og forretningsområde niveau.

- Leverandørkontakt og deltagelse i diverse mødefora nationalt og internationalt.

- Sikre en lønende udvikling af sektionens interne processor og procedure i fm. anskaffelse, implementering og kassering af materiel.

- Biddrage til udvikling af FMI interne processor og procedure i fm bl.a. anskaffelser og KCM-områdets virke og understøttelsen af denne.

Om dig

Du er major eller afklaret til udnævnelse. Du har en stærk lederprofil og et godt operativt fundament. Du har erfaring med løsning af komplekse problemstillinger, herunder udvikling- og projektarbejde.

Du har et særdels godt analytiske anlæg og har gode forhandlings- og samarbejdsevner, herunder en veludviklet evne til at se sammenhænge og udvise helhedssyn.

Desuden forventer vi, at du arbejder struktureret og bevarer overblikket i komplekse opgaver, ligesom din personlighed har en positivt motiverende effekt på sektionens øvrige medarbejdere.

Det er ønskeligt, at du har godt kendskab til FMI organisation, opgaver og praksis. Herudover er det en fordel hvis du har kendskab og forståelse for køretøjsområdet i koncernen.

Det er ønskeligt at du har erfaring med SAP/DeMars og Work Zone, og kendskab til PRINCE 2.

Det er desuden ønskeligt, at du har en god videnskabsteoretisk forståelse, herunder forståelse for akademia og kvalifikationsrammen for livslang læring.

Endelig forventer vi, at du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig i skrift og tale (dansk og engelsk).

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for hjulkøretøjssektionen, major Rune Friis Christensen +45 2093 4473.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Thomas Krog, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon +45 3266 5525.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 25. juni 2023, og vi forventer at holde ansættelsessamtale i den efterfølgende uge. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Søndag den 25. juni 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you enthusiastic about renewable energy and like a physical job in the field? As a Service Technician at Vestas, you get a job where you make a difference for a more sustainable future.EVP .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you looking for a new exciting opportunity in a global organizational environment and would like to be a part of a green energy transition? Vestas is growing and need more colleagues to the Con..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
10. maj 2024 13
9. maj 2024 13
8. maj 2024 13
7. maj 2024 13
6. maj 2024 11
5. maj 2024 11
4. maj 2024 11
3. maj 2024 11
2. maj 2024 11
1. maj 2024 12
30. april 2024 8
29. april 2024 8
28. april 2024 9
27. april 2024 9
26. april 2024 10
25. april 2024 10
24. april 2024 10
23. april 2024 8
22. april 2024 8
21. april 2024 9
20. april 2024 9
19. april 2024 9
18. april 2024 9
17. april 2024 9
16. april 2024 10
15. april 2024 10
14. april 2024 9
13. april 2024 9
12. april 2024 9
11. april 2024 8
10. april 2024 8