Forsyningsassistent til SUN værkstedet i Karup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Er du uddannet inden for logistik, er analytisk, serviceminded og har systemteknisk flair samt klar på en alsidig hverdag? Så er det måske lige dig, vi mangler.

Om os

Den ledige stilling hører under Vedligeholdelsesområde Karup på Support Flights SUN-værksted, der består af et team på 15 dedikerede medarbejdere. På værkstedet håndterer vi alt redningsudstyr, der bliver brugt ved Helikopter Wing Karups eskadriller.

Vi er ansvarlige for pakning, eftersyn og vedligeholdelse af nødudstyr til alle helikoptertyper samt T17 fly ved Helikopter Wing Karup. Herudover yder vi støtte i forbindelse med nyudvikling og innovation af flyve- og nødudstyr.

Vi gennemfører blandt andet sy- og limeopgaver i forskellige stof, plast og gummimaterialer samt arbejde på mindre elektriske og mekaniske systemer. Vi assisterer også de flyvende i forbindelse med enheders øvelsesaktivitet uden for normal arbejdstid.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Om stillingen

I samarbejde med din daglige leder bliver du ansvarlig for tilrettelæggelse og planlægning af din arbejdsdag. Din dagligdag vil indeholde kommunikation med værkstedet og sparring med planlægningselementet ved Vedligeholdelsesområde Karup.

Du bliver ansvarlig for håndtering og tilvejebringelse af reservedele til Flyudstyrsudrustning, samtidig vil du være bindeled mellem værkstedet og reservedelslageret med hensyn til reservedele og opfølgning på disse.

Derudover skal du støtte værkstedet med detailplanlægning af ordrer i forhold til kundernes ønsker, opgavernes prioritet og værkstedets kapacitet, herunder controlling af terminsoverholdelse, opfølgning og re-planlægning.
Du skal støtte værkstedet med input til oprettelse og ændringer af anvisninger.
Ligeledes skal du støtte planlægningen med udsøgning af vedligeholdelsesmeddelelser og oprettelse af ordrer, herunder indsamling af nødvendig information til produktionsforberedelse samt fremskaffelse af dokumentation og reservedelsanvisninger.

Om dig

Du er uddannet lager- og logistikassistent eller lageroperatør.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med både Lager Danmark og myndighedsbeholdning. Det vigtigste er dog, at har en positiv indstilling til arbejdet samt lyst til at lære.

Du har en god arbejdsmoral, et godt humør og er frisk på nye opgaver. Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og er i stand til selv at prioritere dine opgaver.
Du fremstår moden og velovervejet, og arbejder fagligt grundigt og professionelt efter devisen ”frihed under ansvar”.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse. Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder Mikkel Bæch Lauritsen på telefon 72 84 24 42.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 7. juli 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Fredag den 07. juli 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you enthusiastic about renewable energy and like a physical job in the field? As a Service Technician at Vestas, you get a job where you make a difference for a more sustainable future.EVP .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you looking for a new exciting opportunity in a global organizational environment and would like to be a part of a green energy transition? Vestas is growing and need more colleagues to the Con..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
15. maj 2024 12
14. maj 2024 13
13. maj 2024 11
12. maj 2024 13
11. maj 2024 13
10. maj 2024 13
9. maj 2024 13
8. maj 2024 13
7. maj 2024 13
6. maj 2024 11
5. maj 2024 11
4. maj 2024 11
3. maj 2024 11
2. maj 2024 11
1. maj 2024 12
30. april 2024 8
29. april 2024 8
28. april 2024 9
27. april 2024 9
26. april 2024 10
25. april 2024 10
24. april 2024 10
23. april 2024 8
22. april 2024 8
21. april 2024 9
20. april 2024 9
19. april 2024 9
18. april 2024 9
17. april 2024 9
16. april 2024 10
15. april 2024 10