Sikkerhedskonsulent/Analytiker til [xxxxx]s efterretningsindsats

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du lyst til at indgå i arbejdet med at sikre tryghed og sikkerhed for Kriminalforsorgens medarbejdere, sikkerheden i fængsler og arrester, samt bidrage til Kriminalforsorgens efterretningsindsats mod bl.a. radikalisering og organiseret kriminalitet? Kan du bidrage til at målrette og udvikle Kriminalforsorgens efterretningsindsats, så vi bliver bedre rustet til at handle proaktivt i forhold til trusler mod sikkerheden i vores institutioner? Hvis ja, så kan du være vores kommende kollega i efterretningsanalysenheden i sikkerhedsorganisationen i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Koncern Sikkerhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen søger en sikkerhedskonsulent til at indgå i arbejdet med efterretnings- og analyseindsatsen i Kriminalforsorgen og til at bistå med udviklingen af den efterretningsbaserede indsats i hele Kriminalforsorgens organisation. Målsætningen er, at Kriminalforsorgen skal blive endnu bedre til at tilvejebringe, bearbejde, systematisere og analysere oplysninger af betydning for sikkerheden i Kriminalforsorgens institutioner, med henblik på at kunne handle mere proaktivt i forhold til trusler mod sikkerheden i Kriminalforsorgens institutioner. Som sikkerhedskonsulent skal du bidrage til at udvikle og implementerer efterretningsanalyse i Kriminalforsorgen, herunder udvikling og understøttelse af Kriminalforsorgens IT-efterretningssystem, projektstyring, policyudvikling, implementering, vidensformidling og undervisning.

Dine opgaver
Som sikkerhedskonsulent skal du bidrage til Koncern Sikkerheds arbejde med at styrke og udvikle den efterretningsbaserede analyse, på tværs af Kriminalforsorgens områder. Konkrete arbejdsopgaver kan eksempelvis være udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger til brug for sikkerhedsorganisationens arbejde og afholdelse af oplæg for analytikere og fængselsbetjente. Du vil desuden komme til at spille en central rolle i implementeringen af en række strategiske udviklingsinitiativer på efterretningsområdet.

Kriminalforsorgen har i 2021 udviklet et analyseværktøj (IT-system) til brug i sikkerhedsorganisationen. Systemet skal videreudvikles de kommende år, og du vil skulle indgå i arbejdet med at udvikle systemet og bidrage til udviklingen med et brugerperspektiv i samarbejde med IT-konsulenter i Kriminalforsorgen. Du vil efter oplæring indgå i teamet som superbruger af systemet og skal bistå sikkerhedsorganisationen med rådgivning og undervisning af brugerne.

Derudover vil du skulle bidrage til gennemførslen af strategiske og operative analyser, af eksempelvis trusler mod sikkerheden i Kriminalforsorgens institutioner fra organiserede kriminelle grupper, radikalisering i fængsler og undvigelser, herunder arbejde med indhentning og bearbejdning af kildemateriale samt udarbejde analyser og notater til centrale og decentrale beslutningstagere.

Du vil skulle samarbejde med de øvrige sikkerhedskonsulenter og efterretningsanalytikere i Koncern Sikkerhed, med sikkerhedsenhederne i Kriminalforsorgens områder, samt med eksterne og interne samarbejdspartnere. Du skal også bistå sikkerhedsorganisationen med rådgivning og sparring på efterretningsanalyseområdet, samt deltage i tværgående arbejdsgrupper.

Om dig
Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring. Det vigtigste er, at du er analytisk skarp, har en veludviklet kritisk sans og et operativt fokus i dit arbejde. Du trives godt med at arbejde i et spændingsfelt mellem udvikling af strategier, konkret analyse og forandringsledelse. Kendskab til Kriminalforsorgens arbejdsområde er en fordel.

Vi lægger vægt på følgende:

  • Erfaring med at arbejde efterretningsbaseret i en sikkerhedsorganisation.
  • Flair for IT samt kendskab til analyseplatforme og øvrige analytiske redskaber.
  • Erfaren bruger af excel.
  • Analytisk sans og gode formuleringsevner.
  • Evne til at formidle i skrift og tale til en bred kreds af modtagere.

Som person er du nysgerrig og kan tænke alternativt i forhold til mulige løsninger. Du har evnen til analytisk at bevæge dig mellem det overordnede, strategiske niveau og det operative niveau eller individorienterede.

Du ser samarbejdsrelationen med enhedens samarbejdspartnere som et naturligt led i at skabe kvalitet i opgaven. Du har modet til at holde fast i din faglighed og derigennem skabe kvalitet og tilføre værdi, mens du inddrager og anvender den viden, der allerede er til stede i Kriminalforsorgen.

Om os
Koncern Sikkerhed er en del af Center for Sikkerhed, som blev oprettet i Direktoratet den 1/12 2022. I Center for sikkerhed er vi ca. 250 medarbejdere opdelt i to enheder, Koncern Sikkerhed og Koncern Transport og Bevogtning, der understøtter det daglige sikkerhedsarbejde i Kriminalforsorgen og som varetager hver deres del af opgaven med at styre og udvikle sikkerhedsområdet.

Koncern Transport og Bevogtning varetager en central landsdækkende driftssikkerhedsopgave i form af transporter af indsatte til f.eks. retsmøder.

I Koncern Sikkerhed arbejder ca. 20 medarbejdere med blandt andet efterretningsanalyse, organiseret kriminalitet, sikringsteknik, sikkerhedsstandarder samt radikalisering og voldelig ekstremisme. Dertil er Kriminalforsorgens hundefører også forankret i Koncern Sikkerhed. Koncern Sikkerhed har desuden det overordnede ansvar for f.eks. indsatser der skal medvirke til at undgå undvigelser fra fængsler og arrester, indsmugling af ulovlige effekter og narkotika og for at forebygge overfald på ansatte og indsatte.
Koncern Sikkerhed har derfor også et tæt samarbejde med Justitsministeriet og de øvrige aktører i straffesagskæden, herunder politiet og Politiets Efterretningstjeneste.

Vi kan blandt andet tilbyde:

  • spændende og højaktuelle arbejdsopgaver i en organisation i udvikling
  • et arbejdsindhold, der har væsentlig betydning for samfundet
  • stor mulighed for at udnytte sin faglighed og sætte sit præg på organisationen
  • høj faglighed og dygtige og dedikerede kollegaer
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • en uformel omgangstone med et åbent og venligt arbejdsmiljø
  • fleksible arbejdsforhold, hvor der tilstræbes en god balance mellem arbejdsliv og privatliv

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdspladsen er beliggende Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte fg. enhedsleder Anders Frederiksen 72 55 72 17

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Torsdag den 02. februar 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Do you find Threat Hunting, Threat Intelligence, SIEM and EDR exciting, and do you want to be a deciding factor in IT Security in our internal as well as our customer’s environments? As IT Security..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Dragør

    Vil du være med til at give vores gæster gode svømmeoplevelser?Dragør svømmehal søger lige nu livredder på fuldtid til blandt andet opsyn i dameafdelingen.Vi har brug for dig i rollen som liv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0
1. april 2024 0
31. marts 2024 0
30. marts 2024 0
29. marts 2024 0
28. marts 2024 0
27. marts 2024 0