Adjudant for forsvarschefen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du en ambitiøs kaptajn eller kaptajnløjtnant? Er du klar på en spændende og udfordrende stilling, hvor du indgår som del af det team, der står for den direkte ledelsesstøtte til forsvarschefen. Og befinder du dig godt i en dynamisk og travl hverdag?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kan du nu søge stillingen som adjudant for forsvarschefen.

Om os

Stillingen som adjudant indgår i Adjudantursektionen, der er den ene af fem sektioner i Ledelsessekretariatet. Adjudantursektionen består af 22 medarbejdere og er ansvarlig for at yde ledelsesstøtte til Forsvarets Ledelse, herunder sekretær-, adjudant- og militærassistentopgaver. Herudover indgår Forsvarskommandoens Besøgskontor og Kastellets Garnison som organisatoriske elementer i Adjudantursektionen. Teamet omkring forsvarschefen og chefen for Forsvarsstaben består af 10 medarbejdere, heraf er fem medarbejdere dedikeret støtte til forsvarschefen: To adjudanter, én sekretær, én chauffør og én militærassistent.

Dagligdagen i Adjudantursektionen er både intens, alsidig og dynamisk, når det gælder opgaver, arbejdstid og tempo. Vores arbejdsmiljø er spændende, uformelt og præget af en stor ansvarsfølelse over for opgaverne, og vi arbejder generelt meget selvstændigt. Selvom det til tider går rigtigt stærkt, får vi tingene til at fungere med gensidig hjælp og samarbejde, gode kollegiale relationer og højt humør. Vores opgaver er mangeartede, hvilket også betyder, at vi løbende har kontakt med en bred vifte af samarbejdspartnere i såvel som uden for Forsvaret.

Som medarbejder i Adjudantursektionen opnår du stor indsigt i Forsvarets strategiske processer og opgaveløsning samt det strategiske samarbejde mellem politisk og militærstrategisk niveau.

Om stillingen

Som adjudant bliver du en del af et sammentømret team, der leverer den direkte støtte til forsvarschefen. Først og fremmest er du en central person i forhold til at tilrettelægge og skabe gode rammer for forsvarschefens virke. Det omfatter blandt andet planlægning og gennemførelse af besøg og tjenesterejser i ind- og udland. Du bliver den ene af forsvarschefens to adjudanter, der er sideordnede og deler opgaverne mellem sig. Det betyder både perioder med højt tempo og intensitet og perioder med tid til forberedelse og balance mellem familie- og arbejdsliv.

Adjudanterne er ansvarlige for det ceremonielle område, herunder parader, ceremonier og lignende, hvor forsvarschefen deltager.

Du vil som adjudant i koordination med resten af teamet skulle bidrage med udarbejdelse af breve, mails, briefinger og taler, og du skal bidrage til den faglige rådgivning og sagsbehandling i Adjudantursektionen. Adjudanterne har endvidere ansvar for budget- og økonomiopfølgning for forsvarschefens aktiviteter.

Det forventes ikke, at du selvstændigt løser alle opgaver fra starten. Der lægges stor vægt på både oplæring og uddannelse i stillingen, og der er altid god kollegastøtte. Derudover lægger vi vægt på at skabe rum for kompetenceudvikling og andre udviklende aktiviteter.

Om dig

Du er en erfaren kaptajn eller kaptajnløjtnant. Vi forventer, at du er ambitiøs, er interesseret i at blive udviklet og er analytisk stærk. Du er samfundsmæssigt interesseret med strategisk flair, har forståelse for den internationale scene samt har en høj grad af personlig integritet.

I en til tider hektisk hverdag med korte deadlines er det vigtigt, at du er god til at holde mange bolde i luften på samme tid og er klar til selv at prioritere din tid i forhold til løsning af de enkelte opgaver. Du har et godt overblik og er samtidig omhyggelig og har styr på detaljer. Du har gode skriftlige og kommunikative egenskaber på både dansk og engelsk samt gode evner inden for samarbejde, planlægning, koordination og styring.

Vi lægger vægt på, at du besidder en veludviklet situationsfornemmelse og helhedsforståelse, så du efter omstændighederne kan levere diskret ledelsesstøtte og træffe modige beslutninger. Du har gode sociale kompetencer og forstår at danne og pleje netværk. Det er afgørende, at du forstår at håndhæve diskretion i forbindelse med arbejdet på militærstrategisk niveau.

Du skal både kunne arbejde selvstændigt og være en udpræget holdspiller. Du skal arbejde engageret og bidrage positivt til en god stemning i teamet og sektionen.

De væsentligste FOKUS-kompetencer i stillingen ligger inden for områderne relationer, stabilitet og resultater.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Adjudantursektionen, OL Peter Hebo Sølling, på telefon 7281 1111 eller adjudant, KN Michael Brun Svensson, telefon 7281 2705.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected], eller telefon 7281 9192.

Ansøgningsfristen er den 7. september 2023, og vi forventer at holde samtaler i uge 37.

Stillingen ønskes besat pr. den 1. december 2023.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link, hvor du vedhæfter ansøgning og CV. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Torsdag den 07. september 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Do you find Threat Hunting, Threat Intelligence, SIEM and EDR exciting, and do you want to be a deciding factor in IT Security in our internal as well as our customer’s environments? As IT Security..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Dragør

    Vil du være med til at give vores gæster gode svømmeoplevelser?Dragør svømmehal søger lige nu livredder på fuldtid til blandt andet opsyn i dameafdelingen.Vi har brug for dig i rollen som liv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0
1. april 2024 0
31. marts 2024 0
30. marts 2024 0
29. marts 2024 0