CHEF J4 I STABEN VED ARKTISK KOMMANDO I NUUK

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du orlogskaptajn/major, eller er du en udnævnelsesparat erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, med mod på at prøve kræfter med det arktiske operationsmiljø, så er det dig vi leder efter til stillingen som vores nye chef for Arktisk Kommando logistiksektion (J4) i Nuuk.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende lederstilling i et værnsfælles hovedkvarter i et unikt arktisk operationsmiljø med en stor national og international kontaktflade.

Om os

Materiel- og Logistiksektionen (J4) indgår i Operationsstøtteafdelingen og består i dag af 5 faste og 7 reservestillinger. Sektionens opgaver er at:

- Koordinere og prioritere operativ logistik i tæt samarbejde med tildelte kapacitere fra andre værn, enheder, myndigheder og internationale samarbejdspartnere

- Udvikle Arktisk Kommandos logistiske planer, procedurer, koncepter og SOP/SOI (f.eks i relation til National Forsvarsplan) i tæt samarbej,de med øvrige logistiske aktører i både ind og udland

- Sikre og koordinere den daglige operative logistik indenfor Arktisk Kommandos ansvars- og operationsområde

- Varetage Arktisk Kommandos overordnede drift og forvaltning indenfor områderne materiel, vedligehold, forsyning, indkøb, transport samt sanitetstjeneste og infrastruktur/etablissementsforvaltning

- Kontinuerligt opretholde et overblik over materiel- og logistikstatus

J4 varetager planlægning af det logistiske beredskab i operationsområdet samt udarbejder langtidsplaner for genanskaffelser, nyanskaffelser og vedligeholdelse af materiel. Sektionen varetager desuden AKO overordnede NIV II/III-opgaver som etablissementsforvaltende myndighed samt koordinerer løbende direkte med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), Joint Movement and Transportation Organization (JMTO) m.fl.

Om stillingen

I din stilling som chef for Materiel- og Logistiksektionen får du ansvaret for at organisere den værnsfælles operative logistik for kommandoens enheder – både vores egne enheder og enheder underlagt i et midlertidigt kommando- og kontrolforhold. Herunder vil du også skulle forestå udarbejdelsen af supplerende bestemmelser og retningslinjer for den faglige tjeneste. Du vil have ansvaret for den operative logistik under operationer og øvelser – der foregår i et værnsfælles miljø. I samarbejde med din egen sektion og den øvrige stab, skal du stå i spidsen og forestå den logistiske opgaveløsning igennem planlægning, tilrettelægning, koordination, gennenførelse og evaluering.

Som chef for J4 prioriterer og koordinerer du den værnsfælles faglige opgaveløsning under Arktisk Kommando i samarbejde med relevante enheder og myndigheder. Som chef for J4 vil du være Arktisk Kommandos ansigt udadtil indenfor det logistiske område. Du vil i tæt dialog med øvrige interessenter bidrage til Forsvarkommandoens overordnede logistiske planer og planlægning.

Du refererer til chefen for Operationsstøtteafdelingen, men vil i dit arbejde også selvstændigt skulle koordinere og samarbejde på tværs af organisationen, såvel internt som eksternt afhængig af de konkrete opgaver.Du vil opleve, at du får stor indflydelse på ikke blot Arktisk Kommandos operative aktiviteter, men også udviklingen i Arktis hvor få indsatte enheder (til lands, til vand og i luften), de meget store afstande, ekstremt krævende vejrforhold og en ofte minimal infrastruktur stiller høje krav til den rettidige omhu i den logistiske planlægning.

Tjenesten vil fortrinsvis foregå i Nuuk, men der kan forudses en begrænset rejseaktivitet, hvor noget vil gå til Danmark og noget til Forsvarets arktiske stationer i forbindelse med projekter, tilsyn og evt. øvelsesaktivitet. I forbindelse med planlagt rejseaktivitet til Danmark kan der desuden i et begrænset omfang aftales, at tjenesterejsen forlænges med henblik på at udføre tjeneste fra Danmark via fjernarbejdsplads.

Om dig

Du er en major/orlogskaptajn (M331) eller en udnævnelsesklar og erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant (M321) med mod på at fungere i et tværfagligt og værnsfælles miljø og har gerne erfaring fra stabstjeneste på højere niveau.

Du trives med at fungere selvstændigt såvel som at udøve din ledelse gennem dedikerede og kompetente mearbejdere. Du trives med at have mange bolde i luften samtidig med at du løbende bevarer overblikket over dine medarbejderes opgaver og foretager den fornødne prioritering og koordination i opgaveløsningen ud fra en helhedsbetragtning.

Du vil desuden kunne indgå i den operative bagvagt, hvorfor du også skal have eller oparbejde den fornødne operative indsigt i kommandoens opgaveløsning i alle domæner.

En logistisk faglig baggrund vil være en stor fordel for at kunne bestride stillingen, men er ikke et ubetinget krav. Du skal dog som minimum have forståelse for, eller have nysgerrigheden eller evnen til at opnå, en forståelse for og indblik i alle facetter af arktisk logistik.

Som person skal du kunne begå dig og skabe relationer i såvel militære som civile kredse, da Arktisk Kommando har et tæt samarbejde med det civile samfund, herunder i forbindelse med etablissementsforvaltning, som Arktisk Kommando selv varetager i det nordatlantiske område.

Endelig forventer vi, at du i det daglige også kan indgå i en uformel og humoristisk omgangstone samtidig med, at du behersker den mere formelle tilgang, når dette måtte være påkrævet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende faste tjenestested under opholdet i Nuuk. Du vil blive stillet en fri bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen.

Du opfordres til at sætte dig ind i de vilkår, der er gældende for udsendte på Grønlandsaftalen. Herunder beskatning af bolig og personalegoder samt krav om tvungen pensionsopsparing.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysninger om stillingsindhold kan fås ved henvendelse til chefen for operationsstøtteafdelingen OL Rasmus Amstrup på [email protected] eller tlf.: +299 364004 eller mobil +299 276707.

Om specifikke grønlandske forhold kan du kontakte seniorsergent Kaare Bak, Forsvarsministeriets Personelstyrelses partnerelement ved Arktisk Kommando, på mail: [email protected] eller på tlf.: +299 491104.

Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 4 timer (bagud).

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, Camilla Boye, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 7281 9192, eller mail: [email protected].

Ansøgningsfristen er den 17. september 2023. Samtalerne forventes at foregå umiddelbart efter enten via FIIN VTC, Teams, Zoom eller Skype.

Stillingen ønskes besat senest den 1. NOV 2023 eller efter nærmere aftale

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om ARKTISK KOMMANDO
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.

Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, samt Siriuspatruljen, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne.

Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne.

Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omkring 70 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.

At flytte til Grønland kan være en stor oplevelse, særligt hvis familien eller kæresten flytter med. Vi kan derfor tilbyde en enestående oplevelse ved at komme til Grønland med mange minder for livet. Der er således rig mulighed for store naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, sejlads, golf, jagt og fiskeri. Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, svømmehal, biograf og butikker. Du har desuden mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug. Bådene og hytterne er muligheden for, at I kan komme rundt samt muligheden for at overnatte i naturen med tag over hovedet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 17. september 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Kastrup

    Would you like to be part of the continued success of [xxxxx] Aviation, play a vital role in our Security Department and in how we maintain a high level of security, and at the same time provide serv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Kastrup
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Dragør

    Vil du være med til at give vores gæster gode svømmeoplevelser?Dragør svømmehal søger lige nu livredder på fuldtid til blandt andet opsyn i dameafdelingen.Vi har brug for dig i rollen som liv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Dragør
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København K

    Opportunity You've seen us everywhere, from a road trip, passing over one of our trucks, to the biggest ports in the planet where we touch land to continue our journey All The Way to your front d..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0