Sagsbehandler Garnisonsskydesimulator

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Brænder du for uddannelse af soldater og anvendelsen af simulation, så er denne stilling lige noget for dig.
Du får ansvaret for at implementere den nye garnisonsskydesimulator ved alle hærens garnisoner så den bliver brugt bedst muligt i uddannelsen af soldaterne i forbindelse med skyde- og enhedsuddannelsen. Derudover får du ansvaret for den daglige drift af garnisonsskydesimulatoren på Oksbøl kaserne

Om os

Hærens Simulationscenter blev oprettet 1. august 2021 og varetager følgende opgaver for Hæren:
• Understøtter uddannelsen af Hærens enheder med simulation.
• Teknisk drift af simulationsfaciliteter.
• Gennemfører faglærer-, instruktør- og operatøruddannelser på simulationsmateriel.
• Støtter Hærens studie- og udviklingsvirksomhed indenfor simulation.

Hærens Simulationscenter er placeret på Oksbøl Kaserne og består af en chef, et forsyningselement og af Faggruppe Simulation. Herudover består Hærens Simulationscenter af en decentral simulationsfacilitet ved hver af Hærens øvrige garnisoner, bestående af en leder på SSG niveau, samt en faghjælper.

Faggruppe Simulation består af syv personer, med en chef, fire sagsbehandlere og to IT supportere. Faggruppen forestår teknisk sagsbehandling af Hærens simulationssystemer og yder teknisk støtte i forbindelse med kursus- og øvelsesvirksomhed i Hærens taktiske træner.

Centeret er organisatorisk placeret i 2. Kapacitetsafdeling ved Dansk Artilleriregiment, men løser opgaver for hele Hæren.

Om stillingen

Som sagsbehandler er du ansvarlig for den overordnede sagsbehandling af skydesimulatorerne i Forsvaret.

Du får ansvaret for den tekniske drift og vil være i direkte kontakt med Forsvarets Materieltjeneste i forhold til drift og udvikling.

Du vil være i tæt dialog med de fagansvarlige i Hæren indenfor skyde- og enhedsuddannelse, med henblik på udvikling og programmering af skydeprogrammer og taktiske scenarier samt den uddannelsesmæssige brug af simulatorerne.

Du virker som teknisk og uddannelsesmæssig rådgiver for simulationspersonellet ved de decentrale simulationsfaciliteter i forhold til skydesimulatoren.

Du virker som uddannelsesbefalingsmand på Oksbøl Garnison med rådgivning i forhold til uddannelsestilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsesaktiviteter, hvor simulatoren anvendes.

Du får ansvaret for skydesimulatoren i Oksbøl, hvor du i det daglige vil blive støttet af andre i faggruppen i forhold til booking, udlån og aflevering.

Du forestår udviklingen og gennemførelse af operatør- og faglærerkurser i brugen af skydesimulatoren.

Du vil være en del af en simulationsorganisation, hvor der vil være fokus på videns- og erfaringsdeling samt frihed til selvstændigt at løse opgaverne.

Om dig

Du har en bred viden og erfaring indenfor uddannelsesområdet og formår at bygge bro mellem uddannelse og teknik, så simulatoren bliver udnyttet på bedst mulig måde i uddannelsen.

Du har erfaring i forhold til udvikling af kurser, herunder uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner.

Erfaring indenfor skydeområdet er at foretrække, men ikke en nødvendighed.

Du er imødekommende og samarbejdsorienteret i forhold til at skabe resultater.

Herudover ses dine personlige kompetencer at være:
• Gode evner til at kommunikere, i såvel skrift som tale.
• Interesse i og flair for uddannelsesområdet.
• Udadvendt og team-orienteret.
• Lyst til at opbygge netværk i forhold til at indhente erfaringer og udvikle ideer i fællesskab med den operative struktur samt studie- og udviklingsmiljøet.
• Nysgerrig, videns begærlig og motiveret for løbende at dygtiggøre dig.

Du er seniorsergent eller oversergent, med minimum 6 års tilfredsstillende tjeneste som oversergent og vurderet egnet til udnævnelse til seniorsergent.

Ved indtræden i stillinger som seniorsergent, skal du have eller erhverve dig følgende kompetencer:

Føring:
• Skal kunne varetage føring og ledelse, herunder udvise fysisk og psykisk handlekraft, for at fastholde undergivnes fokus på opgaveløsning.
• Skal kunne tage ansvar for og kontrollere, at enheden lever op til Forsvarets værdier om etik og moral, herunder diversitet, disciplin og adfærd.
• Skal kunne varetage føring, herunder afgøre relevansen af opgavers enkeltdele som et led i styring, prioritering og fordelingen af pålagte opgaver til underlagte førere, følge op med kontrol af kvaliteten og rettidigheden af løsningen samt korrigere, hvis resultater i enheden ikke er tilfredsstillende.

Ledelse:
• Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser, herunder initiere gennemførelsen af deleelementer fra projekt- og stabsbeslutninger i egen enhed.
• Skal kunne varetage ledelsesfunktioner og sikre en effektiv opgaveløsning ved enheden i praksis nære problemstillinger og strategiske beslutninger.

Uddannelse:
• Skal kunne indgå i udviklingen af underordnet og sideordnet personels faglige og personlige kompetencer ud fra enhedens uddannelses- og udviklingsbehov.
• Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser og herunder bidrage til uddannelsesforløb for dansk og udenlandsk militært personel.
• Skal kunne identificere og udvikle egne udviklingsbehov, herunder opsøge kompetenceudvikling under vejledning fra egen samtaleleder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Oksbøl Kaserne.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Faggruppe Simulation, KN Ole Kohl Ladefoged, telefon 22 70 20 09, e-mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Susan HAdberg på telefon 72 81 91 75 eller på mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 22. august 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA vil i de kommende år, få nye moderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse og den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab og et Tjenestegrensinspektørelement.

Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret 3 garnisoner i Varde Kommune (Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb indenfor kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, [email protected], 3059 0595.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 22. august 2021

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Vejle

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Vejle
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Esbjerg

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Kolding

    I [xxxxx] Gruppen tilbyder vi en verden af muligheder og giver dig det bedste afsæt til at skabe en lys fremtid. Vi går forrest, når det kommer til at skabe et bæredygtigt og sundt liv i hjemmet, o..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Kolding
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Sydjylland

    Jobbet:Til vores servicecenter i Odense søger vi snarest muligt en ny og selvstændigt drevet Driftservicemontør.Du vil indgå i et team af dygtige kollegaer hvor dine opgaver vil bestå i sup..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Sydjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
1. juni 2024 14
31. maj 2024 13
30. maj 2024 13
29. maj 2024 13
28. maj 2024 13
27. maj 2024 14
26. maj 2024 15
25. maj 2024 15
24. maj 2024 15
23. maj 2024 15
22. maj 2024 14
21. maj 2024 14
20. maj 2024 12
19. maj 2024 12
18. maj 2024 12
17. maj 2024 12
16. maj 2024 12
15. maj 2024 12
14. maj 2024 9
13. maj 2024 9
12. maj 2024 9
11. maj 2024 9
10. maj 2024 9
9. maj 2024 9
8. maj 2024 9
7. maj 2024 9
6. maj 2024 9
5. maj 2024 10
4. maj 2024 10
3. maj 2024 10
2. maj 2024 10