Attraktiv stilling - Leder af Vedligeholdelseselement, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sjællands Odde

Har du flair for vedligeholdelse? Er du fleksibel og omstillingsparat? Kan du lide struktur og planlægning i hverdagen? Kan du bevare overblikket selvom du har flere bolde i luften? Så er du måske vores nye leder af vedligeholdelseselementet (VEDELM) ved Søværnets Center for Våben (VBC).

Om os

Med det i dag anvendte operative træningsregime, er Søværnets Centre blevet forudsætningsskabende for såvel uddannelse som operativ træning af Søværnets sejlende enheder. Det fordrer ikke bare erfarent personel med de rigtige kvalifikationer og de rigtige tjenesteforløb, men også en fleksibel og serviceminded tilgang, så uddannelse og træning kan gennemføres på enhedernes præmisser.

Søværnets Center for Våben (VBC) er forankret direkte under Søværnskommandoen, men beliggende i de mest naturskønne omgivelser på Sjællands Odde. Vi er en velfungerende arbejdsplads med selvstændige og dygtige medarbejdere.

Vi gennemfører uddannelse inden for artilleri- og missilsystemer og støtter enhederne med tekniske Sea Riders i forbindelse med den operative opkøring (Internal Battle). Vi opererer luftmålsdroner, styrer overfladedroner, kontrollerer undervandsdroner og udlægger/slæber skivemateriel med henblik på at lægge pres på enhedernes ”External Battle”.

Vi stræber efter, at alle kan være stolte af og trygge ved at være ansat på VBC – hver dag. Derfor har vi nultolerance overfor krænkende adfærd af enhver art. Vi trives med en uformel omgangstone, og vi går op i at være professionelle og i at gøre de rigtige ting rigtigt, første gang.
Vi tilbyder en spændende hverdag i et dynamisk miljø med frihed under ansvar og stor berøringsflade med andre myndigheder – både nationalt og internationalt.

Om stillingen

Vedligeholdelseselementet er en del af næstkommanderendes sektion (NK-SEK), der også indeholder sikkerhedsofficeren, kvalitetsledelseselementet, banjemesteriet og udviklingselementet.

VBC er en matrix organisation, hvilket betyder, at der ofte er et tæt samarbejde på tværs af elementerne. F.eks. i forbindelse med øvelsesaktiviteter, der fordrer et større ledelses- og koordineringsansvar som elementleder.

Der er fokus på udvikling af dine faglige kompetencer således, at VBC vedbliver med at være en attraktiv træningspartner for vores nationale og internationale kunder.
Da VBC er et af de mindre tjeneste steder, er det vigtigt, at vi løfter i flok. Derfor forventes det, at du giver en hånd med, selvom arbejdsopgaverne ligger uden for dit fagområde.

Som leder i Vedligeholdelseselementet (VEDELM) indgår du i et team på op mod seks personer der ud over lederen indeholder en forsyningsbefalingsmand og to-fire teknikere.
Du vil som leder af vedligeholdelseselementet, ud over dit almindelige ledelsesansvar, blandt andet udføre følgende opgaver:

• Planlægge og gennemføre termins baserede eftersyn.
• Udvikle og optimere vedligeholdelses processerne.
• Kompetence udvikle underlagte medarbejdere.
• Vedligeholde egne faglige kompetencer.
• Støtte på tværs af organisationen.
• Udføre tjeneste som fører på stationsfartøjet LUNDEN, hvis (når) du har de påkrævede kvalifikationer.
• Gennemføre klargøring og sejlads med stationsfartøjet LUNDEN.

Vi tilbyder dig et alsidigt job med mulighed for faglig og personlig udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund. Vi laver sammen et forløb, der klæder dig på til at varetage af stillingen. Endvidere er vi en arbejdsplads, hvor der er et stærkt kollegialt sammenhold på tværs af niveauer, og med et erfaringsniveau, der kan håndtere alle faglige udfordringer.

Vi har generelt en pragmatisk tilgang til at balancere dit arbejdsliv og familieliv, med stor fleksibilitet ift. rejseaktivitet på lange arbejdsdage, afspadsering og målrettede idræts-/træningsforløb. Derudover er der mulighed for deltagelse i div. køreklubber til og fra VBC.

Om dig

Som leder af VEDELM på VBC er du en nøgle person, der får de tekniske hjul til at snurre på VBC. Rollen er yderst vigtig og central i centerets generelle drift. Hver dag arbejder vi på at vores kolleger får de mest optimale funktionsbetingelser for at kunne løse deres opgaver til fordel for de myndigheder centeret betjener herunder den operative styrkeproduktion. Vores dagligdag er præget af mange typer opgaver.

Det er et krav, at du har svendebrev inden for et af de tekniske fag (jern/metal). Hvilken type er dog ikke afgørende, blot du har lyst til at lære nyt og har hænderne skruet rigtigt på.
Du har et åbent sind og trives godt i et fleksibelt miljø, hvor hverdagen til tider kan blive lidt hektisk. Du opfatter nye udfordringer som noget positivt og besidder generelt en ”can do”-tilgang til dit arbejde.
Du har et veludviklet helhedssyn som med lethed sætter dig i stand til at gennemskue opgavernes sammenhæng og din rolle i opgaveløsningen.

Kvalifikationer
Krav:
• Kan fremvise et svendebrev.
• Er seniorsergent eller oversergent med potentiale.
• Kan sikkerhedsgodkendes til HEM.

Ideelt:
• Uddannet inde for Auto faget.
• Gennemført TEK 200
• Certifikat til Truck, Teleskoplæsser og Kran.

Helbreds krav:
• Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)
• Godkendt og tastet, Forsvarets Fysiske Basiskrav (FFB)
• Grundvaccination
• Normalt syn (ikke farveblind)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere omstillingen, er du velkommen til at kontakte OS Klaus R. Andersen tlf.: +45 25 41 46 56 eller NK VBC OK Mads Buhl Jørgensen, tlf.: +45 72 85 55 02 / 41 77 33 63.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 1. marts 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. maj 2023 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Sjællands Odde.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Sjællands Odde
  • Onsdag den 01. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Sjællands Odde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Sjællands Odde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
13. maj 2024 2
12. maj 2024 4
11. maj 2024 4
10. maj 2024 4
9. maj 2024 4
8. maj 2024 3
7. maj 2024 3
6. maj 2024 4
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 4
2. maj 2024 4
1. maj 2024 4
30. april 2024 4
29. april 2024 4
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 4
25. april 2024 3
24. april 2024 3
23. april 2024 3
22. april 2024 3
21. april 2024 3
20. april 2024 3
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1