Leder af AAW teknikelementet (SG) ved Søværnets [xxxxx] (VBC) (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sjællands Odde

Har du lyst til at blive en del af et stærkt team med gode kollegaer? Så er der en attraktiv stilling ledig som sergent og leder af AAW teknikelement ved Søværnets Center for Våben.

Om os

Med det i dag anvendte operative træningsregime, er Søværnets Centre blevet forudsætningsskabende for såvel uddannelse som operativ træning af Søværnets sejlende enheder. Det fordrer ikke bare erfarent personel med de rigtige kvalifikationer og de rigtige tjenesteforløb, men også en fleksibel og service-minded tilgang, så uddannelse og træning kan gennemføres på enhedernes præmisser.

Søværnets Center for Våben (VBC) er forankret direkte under Søværnskommandoen, men beliggende i de mest naturskønne omgivelser på Sjællands Odde. Vi er en velfungerende arbejdsplads med selvstændige og dygtige medarbejdere. Vi gennemfører uddannelse inden for artilleri- og missilsystemer og støtter enhederne med tekniske Sea Riders i forbindelse med den operative opkøring (internal Battle). Vi opererer luftmålsdroner, styrer overfladedroner, kontrollerer undervandsdroner og udlægger/slæber skivemateriel med henblik på at lægge pres på enhedernes ”External Battle”.

Vi stræber efter, at alle kan være stolte af og trygge ved at være ansat på VBC – hver dag. Derfor har vi nultolerance overfor krænkende adfærd af enhver art. Vi trives med en uformel omgangstone, og vi går op i at være professionelle og i at gøre de rigtige ting rigtigt, første gang.
Vi tilbyder en spændende hverdag i et dynamisk miljø med frihed under ansvar og stor berøringsflade med andre myndigheder – både nationalt og internationalt.

Om stillingen

Du vil blive ansat som sergent og leder af AAW (Anti Air Warfare) teknikelement, der er en del af AAW-elementet i VBC træningssektion. Træningssektionen består af 16 menige seks befalingsmænd og en officer.

Du får det tekniske ansvar i AAW-elementet, og du har fire højt specialiseret menige underlagt dig til at hjælpe med at løse opgaverne. Du vil stå for den tekniske drift og vedligehold af AAW-elementets materiel, som vedrører droner og dertilhørende launchere. Foruden dette indgår du også i VBC træningsaktiviteter med operative enheder, hvor du vil bestride funktionen Launch Commander, hvor du har ansvaret for det team, der launcher dronerne.

Da vores primære opgave er at levere træning til de operative enheder, skal vores materiel og droner altid være klar til indsættelse. Kvaliteten i vores arbejde er derfor yderst vigtigt, da det er en forudsætning for, at vi altid kan levere den ønskede effekt - også med kort varsel.
Udgangspunktet for den daglige tjeneste er tilstedeværelse ved VBC.

Stillingen er en sergentstilling, men egnede marinekonstabler opfordres også til at søge stillingen. Vi har en meget pragmatisk tilgang til at få tingene til at lykkedes, når den rigtige kandidat søger. Der forventes løbende uddannelse og kompetenceudvikling. For marinekonstablerne vil det være et krav, at der skal gennemføres en uddannelse med henblik på at opnå det rette funktionsniveau, inden for et givet tidsrum.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor der er et stærkt kollegialt sammenhold på tværs af niveauer, og med et erfaringsniveau, der kan håndtere alle faglige udfordringer. Det forventes, at du tager aktiv del i dette. Du får rig mulighed for personlig udvikling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, hvor vi naturligvis tager udgangspunkt i dig og dine ønsker.
Vi kan i perioder være på øvelsestillæg, når vi har øvelsesaktiviteter ved VBC, der strækker sig over flere døgn. Vi har dog en pragmatisk tilgang til at balancere dit arbejdsliv og familieliv, med stor fleksibilitet ift. f.eks. rejseaktivitet på lange arbejdsdage, afspadsering og målrettede idræts-/træningsforløb. Derudover er der mulighed for deltagelse i div. køreklubber til og fra VBC.

Om dig

Du er sergent fra søværnet eller flyvevåbnet med teknisk baggrund. Det er et krav, at du har svendebrev inden for et af de tekniske fag (jern/metal). Du er udadvendt, samarbejdsvillig og trives godt i et fleksibelt arbejdsmiljø. Du er parat til hurtigt at kunne skifte fokus, da vores hverdag er afhængig af de sejlende enheders operationsmønster, som naturligt kan ændres med kort varsel. Du opfatter nye udfordringer som noget positivt, og besidder en positiv tilgang til dit arbejde. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at håndtere tekniske komponenter og større droner som Banshee dronen.

Kvalifikationer
Krav:
• Søværnets Grundlæggende Sergentuddannelse (SGU).
• Du har svendebrev.
• At du kan sikkerhedsgodkendes til HEM.
• Kørekort C.

Ønskeligt:
• Praktisk erfaring fra sejlende tjeneste.
• Erfaring fra SAP.
• Certifikat til Truck, Teleskoplæsser og Kran

Helbredskrav:
• Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)
• Godkendt og tastet træningstilstandsprøve.
• Grundvaccination.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved CSG Helge W. Andersen, [email protected], telefon 24 88 03 25.
Alternativt KL Jonas Feddersen, [email protected], telefon 28 89 67 60.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 3. oktober 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Søværnskommandoen:
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Sjællands Odde.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Sjællands Odde
  • Tirsdag den 03. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Sjællands Odde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Sjællands Odde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. maj 2024 1
22. maj 2024 1
21. maj 2024 1
20. maj 2024 1
19. maj 2024 1
18. maj 2024 1
17. maj 2024 1
16. maj 2024 2
15. maj 2024 2
14. maj 2024 2
13. maj 2024 2
12. maj 2024 4
11. maj 2024 4
10. maj 2024 4
9. maj 2024 4
8. maj 2024 3
7. maj 2024 3
6. maj 2024 4
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 4
2. maj 2024 4
1. maj 2024 4
30. april 2024 4
29. april 2024 4
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 4
25. april 2024 3
24. april 2024 3
23. april 2024 3