Stabschef major M331 ved Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Har du mod på et alsidigt, udfordrende og spændende job som stabschef med en hverdag præget af nationale operationer og uddannelse, hvor du har ledelsesansvar og stor frihed og selvstændighed? Så er det dig vi søger!

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland er et af seks Hærhjemmeværnsdistrikter under Landsdelsregion Øst. Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland er en operativ myndighed som opstiller, uddanner og indsætter enheder fra Hjemmeværnet som en del af Danmarks nationale beredskab. Distriktet er placeret på Flyvestation Skalstrup med et geografisk ansvarsområde sammenfaldende med den lokale politikreds Midt- og Vestsjællands Politi, hvilket omfatter de 10 kommuner på Vestsjælland.

Distriktet består af 14 underafdelinger, fordelt på patrulje- og overvågningsenheder, stabs-, infanteri-, bevogtnings- og politikompagnier samt et musikkorps. Underafdelingerne er bemandet med frivilligt personel og den aktive struktur ved distriktet består af knap 800 frivillige hjemmeværnssoldater. Distriktet administrerer derudover en reservestyrke på godt 1850 frivillige og skal opstille to kompagnier til Forsvarets totalforsvarsstyrke.

Staben er organiseret i en S-struktur med 13 fastansatte medarbejdere: En distriktschef (M401), en stabschef og næstkommanderende (M331-dig), en efterretningssektion (M321), en operationssektion (M321 og M231), og en uddannelsessektion (M231 og M221). Derudover er der chefen for Logistiksektionen (M322), som i det daglige leder Administrationselementet (S1/S8) med to civile medarbejdere og et Logistikelementet (S4) som består af en korporal, en civil materielforvalter og to civile medarbejdere.

Distriktet har herudover en udvidet stab, hvori der – udover de fastansatte – indgår såvel frivilligt hjemmeværnspersonel som personel af reserven. Den faste stab indgår i faste beredskaber med henblik på iværksættelse af operativ planlægning eller støtte til samfundet.

Vi har ry for at være en spændende og velfungerende arbejdsplads, hvor vi prioriterer at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er sammenhæng imellem arbejde og privatliv. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og er rigtig gode til at hjælpe og støtte hinanden i dagligdagen, når komplekse og hastende opgaver skal løses.

Staben uddanner, indsætter og fører distriktets enheder og søger at levere rettidig og relevant støtte til enhederne, således grundlaget for den operative opgaveløsning er til stede. Distriktets opgaveløsning er altid med den operative opgave i centrum og det skal kendetegne os i vores daglige virke. Omgangstonen er altid åben, ligefrem og ærlig.

Om stillingen

Som stabschef, og næstkommanderende for distriktet, bliver du overordnet ansvarlig for stabens samlede virke og skal kunne fungere som stedfortræder for distriktschefen. I dagligdagen vil dit fokus være på at sikre sammenhængen, rettidigheden og ressourcestyringen i stabens arbejde. Du skal med helhedssyn og med opgaven i centrum sikre, at såvel administrative processer, operativt stabsarbejde og øvelsesplanlægning gennemføres i forhold til rammerne, og herunder sikre, at der er sammenhæng op, ned og til siden.
Til siden dækker i den forbindelse ikke alene de sideordnede militære enheder og stabe, men også over de civil-militære relationer, som er centrale i distriktets operative opgaveløsning - fx ift. politiet, beredskabet og andre civile myndigheder. En væsentlig del af din opgave er derfor også udadtil samt til andre dele af organisationen, hvorfor det forventes, at du er god til kommunikation og samarbejde. Arbejdet foregår i et intensivt, professionelt og løsningsorienteret arbejdsmiljø, som blandt andet kræver, at du formår at følge alle opgaver til dørs.

Som næstkommanderende og stedfortræder for distriktschefen er det desuden vigtigt, at du besidder en høj grad af integritet, og at du er i stand til at kunne drøfte både store, særlige og små forhold på en kvalificeret måde med distriktschefen.

Som STCH skal du også have blik for udvikling. Distriktets virkelighed har ændret sig markant efter det russiske angreb på Ukraine, hvorfor procedurerne inden for stort set alle dele af nationale indsættelser i stort og småt skal turde gentænkes.

Opgavestyring af stabens og distriktets opgaver forudsætter langsigtet planlægning, ajourføring og controlling af opgaveporteføljen, resultatopfølgning og ressourcestyring. Operativt skal du tilsikre opdatering af distriktets operative plankompleks, udvikling af dine medarbejdere samt uddannelse af den udvidede stab.
Såvel under øvelser som operative indsættelser vil du være indsat som stabschef eller som næstkommanderende. Du støttes her af den udvidede stab.

Du vil – sammen med distriktets øvrige officerer og befalingsmænd af sergentgruppen - indgå i distriktets vagthavendeordning (tilkaldevagt) ca. hver femte uge, hvor man håndterer indsættelser af HJV til støtte for politiet eller møder som FSV repræsentant i den lokale beredskabsstab, der træder sammen ved begivenheder, der kræver en koordineret civil/militær indsats i politikredsen.

Arbejdet i en frivillig struktur medfører behov for fleksibel arbejdstid. Der skal derfor forventes aften- og weekendtjeneste ifm. møder, tilsyn, øvelser o. lign. Oftest kan dette planlægges i god tid og de optjente friheder planlægges afspadseret, hvorved fleksibiliteten i høj grad går begge veje.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS, VUT II/L eller anden ækvivalerende uddannelse. Det vil være en fordel, hvis du har gennemført Operations- og Føringsuddannelse (OFU), men er ikke et krav. Er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant i gang med MMS, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har en bred erfaring fra uddannelse af Hærens og/eller Hjemmeværnets enheder. Du har gjort tjeneste som underafdelingschef eller tilsvarende lederstilling ved Hærens skoler / Hjemmeværnsskolen, og du har gerne erfaring fra stabstjeneste i en distrikts-/bataljons-/regions- eller brigade-stab. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Hjemmeværnet.

Det er et krav, at du er en konstruktiv og engageret person, der besidder veldokumenterede samarbejdsevner, og at du bidrager positivt og med godt humør til den samlede opgaveløsning. Du kan planlægge, er god til at holde hovedet koldt i pressede situationer og er med til at skabe løsninger på pludseligt opståede behov og opgaver. Samtidig skal du selv kunne tage initiativ og forudse behov ligesom du sammen med resten af staben udvikler nye og forbedrede procedurer og metoder.

Det forventes af dig, at dit virke som stabschef, kendetegnes ved en høj grad af initiativ, analytisk tænkning, selvstændighed, ansvarlighed, samarbejde og udvikling af dine medarbejdere. Du skal være åben over for forandringer og ledelsesmæssigt kunne navigere mellem både ansatte og frivillige.

Til ansøgningen bedes du vedlægge relevante dokumenter og de seneste FOKUS.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested er Flyvestation Skalstrup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Kristian Kirsch Bentsen, Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland, på telefon 61 69 58 05 eller ved mail [email protected], eller nuværende stillingsindehaver major Jesper Simonsen på telefon 41 73 28 06.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 53 61 eller ved mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 30. januar 2023 og samtaler afholdes løbende samt umiddelbart lige efter sidste frist for ansøgning.

Stillingen er ledig til besættelse den pr. 1. marts 2023. Ansættelsesdatoen vil blive endeligt koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

OM LRGN - Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen. Landsdelsregionen refererer operativt til Hærkommandoen. Vi har fokus på Hjemmeværnets frivillige og nationale operationer. Vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret samt løse og varetage Hjemmeværnets militære kerneopgaver. Vi koordinerer militære opgaver i regionens ansvarsområde og indgår som en af komponenterne i Totalforsvaret. Regionen har desuden ansvaret for det daglige og lokale samarbejde med de øvrige sektorer i samfundets beredskab, hvor politiet ofte er vores tætteste samarbejdspartner. Regionen har derfor et tæt samarbejde med Landsdelsregion Vest (Jylland og Fyn), Forsvarskommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab. Regionsstaben har ca. 40 civile og militære medarbejdere og består af Operations-, Planlægnings- og Uddannelsessektionen (G3/5/6/7), Efterretningssektionen (G2), Informationsoperationssektionen (G9) og Logistiksektionen (G148).

Læs mere om Hjemmeværnet som arbejdsplads på www.hjv.dk eller www.vistillerop.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vordingborg
  • Mandag den 30. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
18. maj 2024 5
17. maj 2024 5
16. maj 2024 4
15. maj 2024 3
14. maj 2024 3
13. maj 2024 3
12. maj 2024 3
11. maj 2024 3
10. maj 2024 3
9. maj 2024 4
8. maj 2024 4
7. maj 2024 4
6. maj 2024 4
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 2
2. maj 2024 2
1. maj 2024 2
30. april 2024 2
29. april 2024 2
28. april 2024 7
27. april 2024 7
26. april 2024 7
25. april 2024 7
24. april 2024 6
23. april 2024 7
22. april 2024 7
21. april 2024 7
20. april 2024 7
19. april 2024 7
18. april 2024 7