Skoleleder til Brændkjærskolen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Kolding Kommune søger en skoleleder til Brændkjærskolen; en mangfoldig skole i et stærkt og engageret bysamfund.

Til Brændkjærskolen søger vi en erfaren skoleleder, der har lyst til at fortsætte en god udvikling på en mangfoldig skole, der er det naturlige samlingspunkt i Brændkjær - en by i byen.
Vi søger en skoleleder, der kan lede skolen i tæt samarbejde og dialog med både elever, forældre medarbejdere og forvaltning for at sikre de bedste muligheder for skolens børn, unge og medarbejdere med fokus på, at alle gør det bedste, de kan.

Brændkjærskolen
Brændkjærskolen er en folkeskole beliggende i den sydlige del af Kolding. Vi har ca. 790 elever fra 0. – 10. klasse fordelt på to-fire spor. Skolen danner rammen for Kolding Kommunes 10. klassecenter og Kolding Talents Sportsklasser, hvor der kommer elever fra hele kommunen. Vi er derfor en skole med stor mangfoldighed og forskellighed, hvor pædagogiske mellemformer er i spil hver dag for at skabe de bedste muligheder for elevernes læring, udvikling og trivsel.

På Brændkjærskolen har vi en høj trivsel, og vi møder hinanden i øjenhøjde. Du vil hurtigt mærke skolens særlige "Brændkjærånd". Vi er privilegerede med et stærkt lokalsamfund, hvor der er stor opbakning til både skolen og den generelle byudvikling.

Du vil som skoleleder stå i spidsen for et ledelsesteam på tre med en viceskoleleder, en afdelingsleder for udskoling og en afdelingsleder af skolens SFO. Vi er gode til at se hinandens styrker og forskelligheder, og vores samarbejde er præget af stor tillid og respekt med plads til både refleksion og udfordring.

Som ledergruppe prioriterer vi et inddragende fællesskab, hvor vi sammen får styrket personalet, så de kan styrke elevernes faglige og sociale kompetencer. Der er et godt og konstruktivt samarbejde i ledelsen og mellem ledelse, tillidsvalgte/MED, medarbejdere og skolens engagerede elever.

Faglige forventninger til dig
Som skoleleder på Brændkjærskolen forventer vi, at du kommer med solid ledelseserfaring og meget gerne også erfaring med ledelse af ledere. Din ledelse er funderet i en solid lederuddannelse, og du har en naturlig interesse for relationel ledelse, forandringsledelse og visionær pædagogisk ledelse. Du arbejder tæt på praksis, og du har et godt økonomisk overblik, der gør, at du kan agere rettidigt og skabe liv i skolens mange gode ideer.

Du er uddannet lærer, og du har er god forståelse for at udvikle på en folkeskoles liv og drift. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en stor folkeskole med tilsvarende faglig og kulturel alsidighed. Du er bevidst om dit ledelsesrum, dit dobbelte lederskab, og du formår gennem din ledelse at inddrage medarbejderne for at skabe rum til kerneopgaven gennem udvikling og trivsel. Vi ønsker fortsat at være en god skole for alle, hvor der er en god balance mellem det bestående og behovet for at skabe plads til forandringer. Som skoleleder prioriterer du, at der er tid og rum til en reflekterende praksis hos medarbejderne, så vi fortsat kan lykkes gennem vores elever.

Du er kommunikativ stærk, og du kan styrke den positive fortælling om strategien og værdigrundlaget for Brændkjærskolen. Du ser skolens potentiale og skaber udvikling, så vi fortsat er en skole med gode læringsfællesskaber for alle skolens elever.

Skoleområdet i Kolding Kommune
Kolding Kommune har ca. 90.000 indbyggere, hvoraf de 10.000 er elever. Kommunen har 21 folkeskoler, tre specialskoler og syv friskoler/private grundskoler.

Skoleområdet i Kolding Kommune bygger på et fælles børne- og ungesyn. Vores skoleledere arbejder i et fælles skolevæsen, hvor et tværgående samarbejde og struktureret vidensdeling er i højsædet. Vi arbejder med at udvikle vores ledelsesteam, der fungerer som professionelle læringsfællesskaber. Det gør vi blandt andet ved, at kommunens skoleledere arbejder tæt sammen i mindre netværksgrupper, hvor der er plads til dialog, spørgsmål og undring. Alle ledere bliver inddraget og bidrager til udviklingen af skoleområdet, hvor der næste år arbejdes med "En god skole for alle".

I Kolding Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Det kommer bl.a. til udtryk i vores fire politiske ambitioner, som blev vedtaget i efteråret 2020:

  • Lige muligheder
  • Fællesskab og relationer
  • Læring og trivsel
  • Fælles børne- og ungesyn

Flere oplysninger
Fælles børne- og ungesyn

Hvis du har spørgsmål til jobbet eller til Brændkjærskolen, er du velkommen til at kontakte:

  • Skolechef Karen Albrechtsen på 7979 4133
  • Konstitueret skoleleder Jette K. Roost på 2938 7520
  • Skolebestyrelsesformand Thomas Christiansen på 2040 7302

Vi opfordrer til, at du besøger Brændkjærskolen, inden du sender din ansøgning. Du kan kontakte Jette Roost på ovenstående nummer og aftale tid for dit besøg.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning via knappen "ansøg"
Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest 18. februar 2024.

Vi forventer at holde 1. samtale tirsdag d. 20. februar og 2. samtale mandag d. 26. februar begge dage efter kl 16:00. Kandidater, vi ønsker at se til 1. samtale, vil få besked mandag d. 19. februar efter kl 18:00, hvorfor vi beder om stor fleksibilitet.

Mellem de to samtaler vil der d. 22. februar være mulighed for et uformelt kaffemøde med skolechef Karen Albrechtsen. Der bliver gennemført en personprofilanalyse med personlig tilbagemelding af HR, ligesom der vil blive trukket referencer efter nærmere aftale forud for 2. samtale.

Vi forventer, at vores nye skoleleder tiltræder 1. april 2024.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7415d003)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Kolding
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
2. juni 2024 0
1. juni 2024 0
31. maj 2024 0
30. maj 2024 0
29. maj 2024 0
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0