Dagtilbudsleder til Natur- og Skovbørnehaven Trekløveren i Nakskov (Genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nakskov

Har du lyst til at skabe rammerne for et godt børneliv med fokus på trivsel og udvikling for både de enkelte børn og for børnegruppen? Er du inddragende i din ledelsesstil og tydelig i din kommunikation? Kan du sikre rammerne for et godt arbejdsmiljø samt en optimal anvendelse af de økonomiske ressourcer? Så er du måske vores nye dagtilbudsleder til Trekløveren

Om Trekløveren


Trekløveren er en natur- og skovbørnehave, som ligger i Nakskov og har cirka 85 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Institutionen ligger i udkanten af den nyetablerede Vildmarksskov og få minutter fra Teglværksskoven. I børnehaven forenes naturens udfoldelsesmuligheder med indendørs læringsrum. Fusionen mellem inden- og udendørs læringsrum gør det gode, læringsrige børnemiljø muligt.

Vi profilerer os på udemiljø, bærdygtighed og et børnemiljø, der bidrager til at bevare og udvikle barnets nysgerrighed og gå-på-mod. Vi har fokus på udeliv, sproglig udvikling og den grundlæggende nysgerrighedskompetence, hvor al fremtidig lyst og motivation for læring i livet udspringer fra. Et stimulerende udemiljø giver færre konflikter, mindre stressede børn og øger både nysgerrighed, kreativitet og selvstændighed. Trekløveren er yderligere anerkendt med Friluftsrådets Grønne Flag.

Et udeområde i institution Trekløveren

Daglig drift og strategisk ledelse


Trekløveren hører under sektor for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune, og du vil referere til sektorchefen for Skole og Dagtilbud. Som daginstitutionsleder er du det, der er i Lolland Kommune betegnes en decentral leder. Det betyder et stort ledelsesrum med eget selvstændigt budget- og personaleansvar for en decentral enhed med egen bestyrelse og MEDudvalg. Du får med andre ord ’hele pakken’.

Roller og opgaver som dagtilbudsleder spænder vidt - fra strategisk ledelse via handleplaner på lovgivning og kommunale strategier, til faglig pædagogisk ledelse ’tæt på’ ude blandt dine medarbejdere. Yderligere betjening af bestyrelse, sikre et godt forældresamarbejde og samarbejder ud af huset til f.eks. skole om gode overgange eller PPR og Børn & Unge om børn i udsatte positioner. Arbejdet med at gennemføre dagtilbudsreformens styrkede læreplaner m.v. er fortsat i gang. Du får således en væsentlig rolle i at videreudvikle den pædagogiske praksis. Med dagtilbudsreformen samt kommunens dagtilbudsstrategi og tilsynskoncept er baren sat højt for den pædagogiske praksis. Et nyt eksternt, pædagogisk tilsyn understøtter dig i denne udvikling.

Læs yderligere om stillingen i Job- og personprofilen

Du får muligheden for at præge en spændende udvikling


Som dagtilbudsleder i Trekløveren får du muligheden for at fortsætte udviklingen i en veldrevet integreret institution, hvor der er fokus på udvikling af høj kvalitet i den pædagogiske praksis. Personalet er dedikeret til at give børnene et godt børneliv med afsæt i institutionens naturprofil, som du også gerne selv motiveres af. Aktuelt arbejdes der i institutionen med børn i udsatte positioner, børnenes sproglige udvikling, evaluering af børnehavens hverdagsstruktur og organisering og videreudvikling af naturprofilen og optimal udnyttelse af området gode muligheder.

Vi tilbyder:


  • Engageret personale, der brænder for at skabe de bedste udviklingsbetingelser for alle børn og forældre
  • Et stærkt samarbejde i det samlede dagtilbud, heriblandt et tværsektorielt samarbejde med Skoler, Børn og Unge samt Kultur og Fritid
  • En forandringsorienteret skole- og dagtilbudssektor i konstant udvikling
  • Nye spændende udviklingsprojekter på 0-6 års området
  • En aktivt og engageret bestyrelse
  • Et udviklingsorienteret, eksternt tilsyn, som leverer relevante inputs til din ledelse

Vores kommende dagtilbudsleder:


  • Har et stærkt pædagogisk fundament i form af pædagogisk uddannelse og praksiserfaring inden for 0-6-årsområdet
  • Er innovativ og tør tænke ud af boksen
  • Kan udvikle og forankre nye tiltag og er ikke tilfreds, før du ser forandringerne foregå konkret i den pædagogiske praksis
  • Tager ansvar for den administrative og økonomiske drift af institutionen med bistand fra en administrativ medarbejder

Har du ledelseserfaring eller en spirende leder i maven?


Vi hører gerne både fra dig, der har mange års ledelseserfaring og fra dig, som først nu skal til at begyndte at slå dine folder som leder i den pædagogiske verden. Lolland Kommune har gode efter-/videreuddannelsesmuligheder for bl.a. diplomuddannelser i ledelse.

Løn og ansættelsesforhold


Løn efter gældende overenskomst og principperne og lokal løndannelse.

Der medfølger mange fordele og rettigheder ved at være ansat i det offentlige, som f.eks. overenskomstforhandlet løn, attraktive pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, to årlige omsorgsdage pr. barn under syv år og overenskomstbestemte seniordage.

Ansøgningsproces


Ansøgningsfristen er mandag den 6. februar 2023 kl. 23.59. Første samtale forventes afholdt mandag den 20. februar og anden samtale torsdag den 23. februar 2023.

De ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, vil skulle gennemføre en profilanalyse og evt. arbejde med en case.

Du er meget velkommen til at kontakte sektorchef Espen Fossar Andersen på tlf. 23 80 73 67, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nakskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Nakskov
  • Mandag den 06. februar 2023

Lignende jobs

  • Skoleleder i Holeby

    Vil du være med til at skabe rammerne for et godt børneliv med fokus på trivsel, læring, udvikling og dannelse for både de enkelte børn og for børnegruppen? Er du inddragende i din ledelsesstil og .
    • Skoleleder
    • Holeby
    Få mere info
  • Skoleleder i Nykøbing Falster

    Sct. Joseph Søstrenes Skole søger en nærværende og engageret viceskoleleder til at styrke vores dynamiske lærerteam med ansættelse pr. 1. august 2024. Sct. Joseph Søstrenes Skole er en 103 år g..
    • Skoleleder
    • Nykøbing Falster
    Få mere info
  • Skoleleder i Hele Danmark

    Skoleleder søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
    • Skoleleder
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Nakskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Nakskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0