4kløver Skole og Børnehus søger to pædagogiske afdelingsledere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ørbæk

4kløver Skole og Børnehus søger to pædagogiske afdelingsledere, der sætter børnene forrest og værdsætter mangfoldighed.

  • Er du en synlig pædagogisk afdelingsleder, der prioriterer kendskabet til den enkelte barn og altid har tid til en snak, når de har noget på hjerte?
  • Er du stærk til relationer, og formår du at være nærværende og lydhør, når medarbejdere og forældre henvender sig?
  • Er du ambitiøs, vil du udvikling, og vil du være med til at sætte retning, med stor respekt for skolens nuværende kurs, kultur og traditioner?

Så er du måske vores nye pædagogiske afdelingsleder.

Om jobbet
Som pædagogisk afdelingsleder på 4kløver Skole og Børnehus vil du møde en velfungerende skole, der er inde i en god og stabil udvikling. Der er dygtige og engagerede medarbejdere, en forældregruppe der støtter op, samt en mangfoldig børnegruppe der trives, og så er der styr på økonomien. Det bliver derfor en vigtig opgave at fastholde og videreudvikle de gode ting, som der er i gang.

Du bliver en del af et ledelsesteam på seks. En skoleleder, en viceskoleleder, en administrativ leder, samt tre pædagogiske afdelingsledere. Vores struktur for nuværende er at vores viceskoleleder står for den pædagogiske ledelse af grundskolen i afdeling Ørbæk (0.-5. kl.). De tre pædagogiske afdelingsleder har ledelse af hhv. overbygningen i afdeling Ørbæk (6.-9. kl.), afdelingen i Frørup (0.-6. kl.) samt afdelingsleder i Skattekisten. Afdelingen i Frørup og Skattekisten er en del af vores landsbyordning og har derfor et tæt samarbejde.

Stilling 1:
Den ene stilling er som afdelingsleder i afd. Frørup. I afd. Frørup vil du være leder for ca. 100 skønne elever i 0.-6. kl. og deres forældre. Du vil være tæt på elevernes hverdag og derigennem udøve pædagogisk og faglig ledelse i såvel skoledelen som i SFO. Derudover vil du få personaleansvar for 13 passionerede og engagere medarbejdere. Som afdelingsleder i afd. Frørup vil du være med til at udvikle landsbyordningen og du vil derfor have et tæt samarbejde med afdelingslederen i Skattekisten. Du vil ligeledes have en opgave i at videreudvikle vores overgangssamarbejdet mellem afd. Frørup og Afd. Ørbæk både på elevniveau og på medarbejderniveau. Derudover vil du have en tæt samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere såsom: PPR, familiehuset og den forebyggende socialrådgiver.

Stilling 2:
Den anden stilling er som afdelingsleder i overbygningen i afd. Ørbæk. Her vil du blive leder for ca. 185 skønne unge mennesker i 6.-9. kl. og deres forældre. Du vil være tæt på elevernes hverdag og derigennem udøve pædagogisk og faglig ledelse. Derudover vil du få personaleansvar for 15 passionerede og engagere medarbejdere. Som afdelingsleder i overbygning vil du sammen med den administrative leder står for planlægning og afvikling af prøveperioden. Derudover vil du have en tæt samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere såsom SSP, UU-vejleder, PPR og den forebyggende socialrådgiver.

Om dig
Vi forventer, at ordentlighed, ærlighed og autenticitet er grundlæggende værdier, du kan genkende hos dig selv. Derudover ønsker vi os en pædagogisk afdelingsleder, der:

  • Er en dygtig pædagogisk og faglig leder og ønsker at være tæt på praksis.
  • Har respekt for og værdsætter alle faggruppers bidrag.
  • Møder børn og voksne anerkendende, i øjenhøjde og tager dem alvorligt.
  • Ser en værdi i at være tæt på børn, forældre og medarbejdere i dagligdagen.
  • Har fokus på børnenes faglige udvikling og trivsel.
  • Vil det gode forældresamarbejde.
  • Ser værdien i arbejder i de små afdelinger men også en værdi i, at være en del af et større fællesskab.
  • Ønsker et tæt samarbejde med lokalområdet.

Vi ser gerne, at du har en lederuddannelse eller ønsker at tage en. Og så sætter vi stor pris på en leder, der har karisma, humor og en smittende arbejdsglæde.

Om os
4kløver Skole og Børnehus er en landsbyordning på tre matrikler i Ørbæk og Frørup, der ligger i den sydlige del af Nyborg Kommune. Skolen har ca. 450 elever og 60 medarbejdere og består af to skolematrikler: Afdeling Ørbæk med 0.- 9.klasse og afdeling Frørup med 0.-6. kl. og dertil tilknyttet Børnehuset Skattekisten med vuggestue og børnehave. Afdeling Ørbæk og afdeling Frørup har begge egen SFO, der har god opbakning fra eleverne.

Skolen er bl.a. kendetegnet ved at have et højt fagligt niveau, et veluddannet og ambitiøst personale og en engageret institutionsbestyrelse. Desuden har vi særdeles gode fysiske rammer både inde og ude. Skolen råder over idrætshaller på begge matrikler og har i Ørbæk PLC integreret i det lokale folkebibliotek, der findes i tilknytning til skolen. Afdelingen i Frørup er pt. i gang med en større renovering af vores faglokaler. Det er sidste etape af en større renovering. Vi forventer at være færdig med renoveringen omkring sommerferien.

Vil du vide mere om 4kløver Skole og Børnehus, så besøg vores hjemmeside her.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Det anbefales at du besøger skolen, inden du sender din ansøgning. For skolebesøg og for yderligere oplysninger om stillingen bedes du kontakte skoleleder Jennie Thomsen på tlf. [xxxxx].

Ansøgningsfrist fredag 26. april 2024
For stilling 1 afholdes der 1. samtale mandag 13. maj 2024 og 2. samtale mandag 27. maj 2024
For stilling 2 afholdes der 1. samtale onsdag 8. maj 2024 og 2. samtale torsdag 23. maj 2024
Tiltrædelse 1. august 2024

Som led i rekrutteringsprocessen vil der blive udarbejdet en personprofil med efterfølgende interview for de kandidater, der går videre til 2. samtale. Til dette formål videregives navn, telefonnr. og e-mail adresse til People Tools. Ansættelsesudvalget gennemgår resultaterne af personprofilerne før 2. samtale.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på [xxxxx]
(Den originale annonce kan ses på: [xxxxx]showojob?ofirid=17cbd603)
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ørbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 03.04.2024
  • Skoleleder
  • Ørbæk
  • Fredag den 26. april 2024

Lignende jobs

  • Skoleleder på Fyn

    Brænder du for folkeskolen, og vil du være med til at gøre en forskel for vores elever, forældre og for personalet, så er det måske dig, der skal være en del af ledelsesteamet i Hyllehøj Børneunive..
    • Skoleleder
    • Fyn
    Få mere info
  • Skoleleder i Odense

    Brænder du for ledelse og udvikling af den faglige indsats på velfærdsområdet ?Vil du være med til at udvikle og understøtte topmotiverede medarbejdere ?Og vil du arbejde med ledelse i en organ..
    • Skoleleder
    • Odense
    Få mere info
  • Skoleleder på Fyn

    Engageret og udviklingsorienteret skoleleder til Vestre Skole i [xxxxx]Du går forrest, skaber og formidler tydelige rammer og genererer følge- og fællesskab via en anerkendende ledel..
    • Skoleleder
    • Fyn
    Få mere info
  • Skoleleder i Kværndrup

    Vil du være med til at forme et forpligtende fællesskab på en af Danmarks ældsteGrundtvig-Koldske friskoler? [xxxxx] og Børnehave søger en visionær og struktureret skoleleder, de..
    • Skoleleder
    • Kværndrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Ørbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Ørbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
9. april 2024 1
8. april 2024 1
7. april 2024 1
6. april 2024 1
5. april 2024 1
4. april 2024 1