Rektor til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Vil du være med til at stå i spidsen for Bornholms største uddannelsesinstitution? Vil du øge trivslen og fagligheden hos elever og medarbejdere? Ser du elevdemokrati, dannelse og uddannelse som forudsætninger for at opnå de ønskede resultater? Og ser du dig selv være en del af den grønne udvikling ved at bidrage til fremtidens kompetencer? Så hører vi gerne fra dig.

Campus Bornholm søger en stærk rektor til en hovedrolle i den fortsatte udvikling af uddannelsesmiljøet på Danmarks skønne solskins-ø. Rektorens primære opgave er ledelse af de gymnasiale uddannelser.

Campus Bornholm udbyder alle gymnasieuddannelser, en række erhvervsuddannelser, EUX, voksen- og videreuddannelser, sprogcenter og målrettede kurser for virksomheder.

Campus Bornholm er nyskabende i Danmark, idet gymnasium, erhvervsuddannelser og voksen-efteruddannelsesområdet er samlet ét sted. Skolen prioriterer et fællesskab mellem alle uddannelserne, som har til formål at skabe et dynamisk krydsfelt, hvor uddannelser møder hinanden og giver elever og kursister indsigt i, at komplekse problemer kræver tværfaglige løsninger.

Opgaven

Den primære opgave for vores nye rektor er at sikre trivsel og faglig udvikling for elever og medarbejdere samt understøtte skolens dannelses- og læringsmiljø. Rektor skal prioritere et godt socialt miljø og sociale aktiviteter på skolen. Dette skal ske i samarbejde med elever, medarbejdere og øvrige ledelse.

Den nye rektor skal indgå i ledergruppen som en samlende, visionær og nærværende chef, der bidrager til at sikre et stærkt ledelsesteam, hvor kompetencer og ledelsespotentialer forløses bedst muligt. Rektor skal – sammen med direktøren og den øvrige ledelse – samle og udvikle skolen med afsæt i en fælles kultur præget af arbejdsglæde og trivsel. Med respekt for det, der fungerer godt, skal nye traditioner udvikles, og synergier skal forløses på tværs gennem faglige projekter og sociale arrangementer. Dette skal ske med blik for elevdemokrati og almendannelse.

Rektor skal være en stærk repræsentant for Campus Bornholm, som kan tegne institutionen indadtil og udadtil, herunder profilere skolen og prioritere relevante lokale samarbejdsrelationer.

Rektoren skal lede i takt med den uddannelsespolitiske udvikling og det omkringliggende samfund og have opmærksomhed på tendenser, udvikling og løbende tilpasning af organisationen, så krav og forventninger kan imødekommes og adresseres.

Rektor skal bidrage til at implementere skolens strategi og realisere skolens målsætninger. På gymnasieområdet er der initialt i ansættelsen en særlig opgave med at understøtte og facilitere ledelsen af de fire uddannelsesområder – HF, HHX, HTX og STX - hvor der både er erfarne og nye ledelseskræfter. En central opgave bliver at sikre et godt samarbejde i gymnasieledergruppen samt at realisere potentielle synergier.

Dertil forventes det, at lederen af skolen Sprogcenter samt VUC kommer til at referere til rektor.

Kompetencer

Den nye rektor har solid ledelseserfaring, herunder gerne erfaring med ledelse af ledere – og gerne erhvervet i gymnasiesektoren. Det forventes, at den nye rektor har stor indsigt i de gymnasiale uddannelser og gerne også andre uddannelsesområder. Viden om pædagogik, læring og didaktik er en forudsætning.

Rektoren forventes at have en videregående uddannelse, gerne suppleret med en lederuddannelse. Det er en fordel, hvis vedkommende har faglige kompetencer til at undervise i et eller flere gymnasiale fag og har gennemført pædagogikum.

Campus Bornholm lægger vægt på, at den nye rektor har visioner og ambitioner for den faglige, sociale og pædagogiske udvikling og i samarbejde med lærere og elever tør gå nye veje. Den kommende rektor motiveres af at se udvikling i elevernes faglighed og har samtidig en forståelse for de forskellige faggruppers behov. Rektor skal have blik for elevernes uddannelse, dannelse, elevdemokrati og at lærerne skal inddrages i det pædagogiske arbejde.

Det forventes, at den kommende rektor er indstillet på at bosætte sig på Bornholm.

De fire vigtigste kompetencer er:

Strategisk og tværgående ledelse – Rektor kan fremme synergier på tværs af organisationen og sikre konstruktiv dialog med et tydeligt strategisk og tværgående blik, som også motiverer til medarbejderdeltagelse i beslutnings- og implementeringsfaser. Rektor kan rumme institutionens kompleksitet og sikre, at alle oplever sig inkluderet og er medskabere af gymnasieområdets opgavevaretagelse og udvikling. Med et tydeligt strategisk blik skal den nye rektor lede forandringer og en kompleks uddannelsesportefølje på en involverende, motiverende og tillidsskabende måde.

Kommunikation og formidling – Rektor kommunikerer med ordentlighed, gennemsigtighed og respekt og kan formulere vigtige budskaber klart og præcist i både skrift og tale. Rektor kan inspirere og engagere i sin formidling og skabe følgeskab i hele institutionen på baggrund af bl.a. personligt overskud, udadvendthed og smittende interesse for de unge mennesker. I sin ledelseskommunikation er rektor anerkendende, åben, tillidsfuld og lydhør.

Gennemslagskraft og professionalisme - Rektor trives i lederrollen som en stærk synlig figur, der fremstår med troværdighed, autoritet og gennemslagskraft. Rektor kan eksekvere og skabe gode resultater gennem involvering og sikre, at processer og beslutninger bliver implementeret og fastholdt. Rektor kan fremstå professionel i et nærmiljø, hvor relationerne er tætte og distancen lille.

Økonomisk ansvarlighed og ressourcebevidsthed - Rektor har økonomisk viden, interesse og erfaring og kan arbejde strategisk med økonomiske problemstillinger og prioriteringer, så skolens ressourcer anvendes bedst muligt til gavn for eleverne. Fokus på og forståelse for økonomi og administration er således en forudsætning, men der er muligheder for at trække på og inddrage støttefunktioner.

Andet

Se den uddybende stillings- og personprofil på www.muusmann.com/stillinger

Ansøgningsfrist: Mandag den 31. juli 2023.

Kontakt gerne direktør Inge Prip, tlf. 60 12 18 01, eller partner Mia Fruergaard, MUUSMANN A/S, tlf. 21 29 70 79. Inge kan kontaktes i hele perioden og Mia kan kontaktes telefonisk i perioden fra 15. juni – 30 juni, og via sms eller e-mail: [email protected] fra den 15. juni – 31. juli.

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Rønne
  • Mandag den 31. juli 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0