Fire socialrådgivere/formidlere til Myndighedsområdet, CFR

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikssund

Er du optaget af børnesyn, børns rettigheder, inddragelse & systematik?
Vi søger lige nu fire socialrådgivere/socialformidlere til Myndighedsområdet i Center for Familie og Rådgivning (CFR), hvoraf tre af de fire stillinger er som led i en opnormering i forbindelse med Barnets Lov. Stillingerne er i vores distriktsteams.

Der er tale om 3 fuldtidsstillinger og en deltidsstilling på 30-34 timer, alle med tiltrædelse den 1. januar 2024 eller snarest derefter.

I Frederikssund kommune har vi et fælles børnesyn, som siger;
”Alle børn og unge er selvstændige individer med egne meninger, værdier og handlemåder, som skal inddrages og respekteres af alle voksne omkring dem.”

Dette børnesyn er efter vores bedste overbevisning helt i tråd med principperne i Barnets Lov, som vi over en længere periode har været meget optagede af. Vi har siden efteråret 2022 holdt månedlige Barnets Lov-møder og arbejder ud fra en implementeringsplan, der understøtter en høj medarbejderinddragelse og sikrer den nødvendige undervisning og kompetenceudvikling, så vi er klar til at arbejde med loven, når vi rammer 1. januar 2024.
På møderne har vi haft løbende haft besøg af interne og eksterne oplægsholdere, og vi har blandt andet arbejdet med barnets stemme og den skriftlige dokumentation i sagerne. Hvis du vil være med til, at præge arbejdet med den nye lovgivning, og kan se dig selv arbejde med høj grad af inddragelse af børns holdninger og perspektiver, så skal du søge en stilling hos os.

Center for Familie og Rådgivning
I Center for Familie og Rådgivning varetager vi Frederikssund Kommunes indsats overfor børn og unge i udsatte positioner. Vi arbejder for at skabe de bedste vilkår for udsatte børn og unge og baserer vores arbejde på høj faglighed, inddragelse, lovmedholdelighed og systematik. Vi er optaget af netværksinddragelse, ligesom vi arbejder på, at det frivillige foreningsliv skal spille en vigtig rolle for udsatte børn og unge. Derudover er vi optaget af et stærkt tværfagligt samarbejde med både det almene og specialiserede område, bl.a. via samarbejde med psykiatrien omkring KIT samt Mentorbarn, som vi fra 1. august 2023 har indgået et 2-årigt projektsamarbejde med.

Myndighedsområdet består af 4 distriktsteams med 28 dygtige rådgivere, et modtagelsesteam, et forebyggelsesteam, et familieplejeteam samt et handicapteam. I alt er vi 44 medarbejdere, fire teamledere og en Myndighedsleder. Rådgiverne i distrikterne varetager alle typer sager i aldersgruppen 0-23 år. Sager til de enkelte teams fordeles efter interesse og kompetence, hvorfor der vil være rig mulighed for løbende, at være med til at sammensætte sin egen sagsstamme.
Center for Familie og Rådgivning består også af et Udførerområde med ca. 40 medarbejdere, en teamleder og en Udførerleder samt PPR med ca. 60 medarbejdere, to teamledere og en PPR-leder. Dertil kommer et Sekretariat samt en centerchef.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at
  • Udøve systematisk myndighedsarbejde, herunder afdækning af underretninger, screening af alle sager, udarbejdelse af afdækningsnotater og i særligt komplekse sager børnefaglige undersøgelser, foretage hyppige opfølgninger på iværksatte støtteindsatser
  • Sikre at barnet/den unges stemme og perspektiver inddrages på lige fod med forældrene i alle sagsskridt samt at barnet/den unges kan sætte et tydeligt aftryk i deres sagsakter
  • Afdække og inddrage barnets/familiens netværk som en del af løsningen
  • Sikre tæt dialog med relevante samarbejdspartnere og koordination af tværfagligt samarbejde med henblik på, at sikre en helhedsorienteret indsats omkring barnet/den unge


Hvem er du?
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler. Det er en fordel, hvis du har erfaring med myndighedsarbejdet og kendskab til lovgivningen på området, men bestemt ikke et krav. Du er struktureret og systematisk i dit arbejde, og du er i stand til at arbejde selvstændigt, samtidig med at du også er en god teamplayer, der ser værdi i at finde løsninger i samarbejde med familierne, kollegaer og samarbejdspartnere.

Du kan formulere dig klart og tydeligt både overfor borgerne og i den efterfølgende skriftlige dokumentation, og du betragter dokumentationskravene i sagsbehandlingen som en integreret del af din faglige praksis, hvor du har øje for at få barnets stemme og perspektiv fremhævet.
Endvidere er du optaget af, at bidrage positivt til et godt og givende arbejdsmiljø. Har du kendskab til SOS-metoden og SBSYS som sagssystem er det bestemt en fordel, men ellers skal vi nok sørge for, at du bliver godt introduceret til begge dele.

Hvad kan vi tilbyde
Vores samarbejdskultur er kendetegnet ved en uformel omgangstone, arbejdsglæde og ambitioner på borgernes samt egne vegne. Du vil få nogle fagligt dygtige, engagerede, omsorgsfulde og humoristiske kollegaer. De vil sammen med vores teamledere stå klar til at tage godt imod dig og sikre, at du får en god start hos os og får den hjælp, du har brug for, for at lande godt i opgaverne og afdelingen.

Vi ser os selv som en smidig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid, stort råderum til at planlægge sin egen arbejdsdag og med mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.
Vi har tjenestebiler til rådighed. Det er en fordel, at du har kørekort, da Frederikssund Kommune er en geografisk stor kommune.

Vi har til huse på Frederikssund Rådhus, hvortil der er gode offentlige transportmuligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst samt principperne for Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sanne Canzanella-Rantanen på telefon 29 12 74 81 eller teamleder Katrine Boelman på telefon 21 74 89 07.

Ansøgningsfrist:
Torsdag den 16. november 2023, kl. 12.00

Ansættelsessamtaler
Afholdes den 21. og 22. november 2023

Ansættelsesforhold
3 fuldtidsstillinger og en deltidsstilling på 30-34 timer

Tiltrædelse
01. jan 2024

Kontakt
Teamleder Sanne Canzanella-Rantanen på telefon 29 12 74 81 eller teamleder Katrine Boelman på telefon 21 74 89 07.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikssund.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Frederikssund
  • Torsdag den 16. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Frederikssund

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Frederikssund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
13. maj 2024 6
12. maj 2024 6
11. maj 2024 6
10. maj 2024 6
9. maj 2024 6
8. maj 2024 6
7. maj 2024 5
6. maj 2024 4
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 3
2. maj 2024 2
1. maj 2024 2
30. april 2024 2
29. april 2024 2
28. april 2024 2
27. april 2024 2
26. april 2024 2
25. april 2024 3
24. april 2024 3
23. april 2024 3
22. april 2024 2
21. april 2024 2
20. april 2024 2
19. april 2024 2
18. april 2024 2
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 2
14. april 2024 2
13. april 2024 2