Socialrådgiver/socialformidler til Handicapteamet, CFR

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikssund

Kan du lide beregninger, inddragelse af børn samt systematik?
Vi søger en socialrådgiver/-formidler til Handicapteamet i Center for Familie og Rådgivning, hvor vi behandler ansøgninger om merudgift- og tabt arbejdsfortjeneste. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. februar 2024 eller snarest derefter.

I Frederikssund Kommune har vi et fælles børnesyn, som siger;
”Alle børn og unge er selvstændige individer med egne meninger, værdier og handlemåder, som skal inddrages og respekteres af alle voksne omkring dem.”

Vi er meget optaget af dette fælles børnesyn, som efter vores overbevisning er helt i tråd med principperne i Barnets Lov. I Handicapteamet er vi i gang med at implementere børneinddragelse, da det er et nyt område for os at tage samtaler med børn i disse sagstyper. Vi er derfor aktuelt ved at opdatere vores arbejdsgange og brevskabeloner, så barnets stemme bliver tydelig og den skriftligt dokumenteres i sagerne. Vi har en ekstern konsulent tilknyttet teamet, som ud over den løbende konsultative bistand i komplekse sager underviser os i børneinddragelse på merudgift- og tabt arbejdsfortjenesteområdet.
Vi har i centret siden efteråret 2022 holdt månedlige Barnets Lov-møder og arbejder ud fra en implementeringsplan, der understøtter en høj medarbejderinddragelse, løbende undervisning og faglige dialoger, så vi er klar til at arbejde med Barnets Lov pr. 1. januar 2024.

Hvis du kan lide at arbejde med tal/beregninger, ønsker at tage den gode dialog med Frederikssunds børn og unge samt er god til at bevare overblik og systematik, så skal du søge en stilling hos os.

Center for Familie og Rådgivning
I Center for Familie og Rådgivning varetager vi Frederikssund Kommunes indsats overfor børn og unge i udsatte positioner. Vi arbejder for at skabe de bedste vilkår for udsatte børn og unge og baserer vores arbejde på høj faglighed, inddragelse, lovmedholdelighed og systematik. Vi er optaget af netværksinddragelse, ligesom vi arbejder på, at det frivillige foreningsliv skal spille en vigtig rolle for udsatte børn og unge. Derudover er vi optaget af et stærkt tværfagligt samarbejde med både det almene og specialiserede område, bl.a. via samarbejde med psykiatrien omkring KIT.

Myndighedsområdet består af 4 distriktsteams, et modtagelsesteam, et forebyggelsesteam, et familieplejeteam samt Handicapteamet med 5 faglig dygtige rådgivere. I alt er vi 44 medarbejdere, fire teamledere og en Myndighedsleder. Rådgiverne i Handicapteamet er distriktsopdelt og har i de konkrete sager et tæt samarbejde med rådgiverne i distriktsteamsene.

Center for Familie og Rådgivning består også af et Udføreområde med ca. 40 medarbejdere, en teamleder og en Udførerleder samt PPR med ca. 60 medarbejdere, to teamleder og en PPR-leder. Dertil kommer et Sekretariat samt en centerchef.

Vi søger dig, der:
  • er uddannet socialrådgiver/-formidler eller har en anden relevant uddannelse
  • brænder for børn-og unge med særlige behov
  • har interesse for og/eller praktisk erfaring med merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
  • er struktureret i dit arbejde, og er i stand til at arbejde selvstændigt
  • er en god teamplayer og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • har evnen til at planlægge og sikre fremdrift i opgaveløsningen
  • kan formulere dig klart og tydeligt både overfor borgerne og i den efterfølgende skriftlige dokumentation
  • betragter dokumentationskravene i sagsbehandlingen som en integreret del af din faglige praksis


Dine primære arbejdsopgaver
Dine primære opgaver vil være at behandle ansøgninger om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, herunder målgruppeafklaringer. Derudover at beregne merudgifter og niveauet for tabt arbejdsfortjeneste. Du vil endvidere skulle foretage løbende opfølgninger på iværksatte bevillinger samt yde løbende råd og vejledning til kommunens børn, unge og familier. For at sikre den helhedsorienterede indsats omkring barnet/den unge vil du skulle sikre den tætte dialog med relevante samarbejdspartnere internt og eksternt.

Endvidere vil du kontinuerligt skulle sikre at barnet/den unges stemme og perspektiver inddrages på lige fod med forældrene i alle sagsskridt samt at barnet/den unges kan sætte et tydeligt aftryk i deres sagsakter. Alt dokumenteres i vores sagssystem SBSYS, som også er med til at understøtte det systematiske sagsarbejde.

Hvad kan vi tilbyde
Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads i udvikling. Vores samarbejdskultur er kendetegnet ved en uformel omgangstone, arbejdsglæde og ambitioner på borgernes samt egne vegne. Du vil få nogle fagligt dygtige, engagerede, omsorgsfulde og humoristiske kollegaer. De vil sammen med vores teamledere stå klar til at tage godt imod dig og sikre, at du får en god start hos os og får den hjælp, du har brug for, for at lande godt i opgaverne og afdelingen.

Vi ser os selv som en smidig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid, stort råderum til at planlægge sin egen arbejdsdag og med mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Vi har tjenestebiler til rådighed. Det er en fordel, at du har kørekort, da Frederikssund Kommune er en geografisk stor kommune.

Vi har til huse på Frederikssund Rådhus, hvortil der er gode offentlige transportmuligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst samt principperne for Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sascha Egesø på telefon 91 16 93 77.

Ansøgningsfrist
22. januar 2024 - kl. 12.00
Ansættelsessamtaler holdes kort efter fristens udløb.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikssund.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Frederikssund
  • Mandag den 22. januar 2024

Lignende jobs

  • Socialrådgiver i Nordsjælland

    Socialrådgiver søges til organisation/virksomhed i Nordsjælland
    • Socialrådgiver
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Frederikssund

    Ungekontakten søger to socialrådgiver/-formidler til en fast stilling på 37 timer samt en stilling på 25 timer pr. 1. september 2024 eller snarest derefterUngekontakten er [xxxxx]s .
    • Socialrådgiver
    • Frederikssund
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Nordsjælland

    Får du energi af at gøre en forskel i sårbare familier? Tænker du kreativt og ressourceorienteret? Og er du klar til at tage fat på Barnets Lov? Så er her en unik mulighed for at arbejde med både b..
    • Socialrådgiver
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Hillerød

    Har du interesse for jura i socialt arbejde? Har du gode formuleringsevner? Og vil du bidrage til den store samfundsmæssige opgave med at bringe mennesker videre til et sikkert liv uden kriminalite..
    • Socialrådgiver
    • Hillerød
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Frederikssund

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Frederikssund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
14. juni 2024 2
13. juni 2024 2
12. juni 2024 2
11. juni 2024 3
10. juni 2024 3
9. juni 2024 4
8. juni 2024 4
7. juni 2024 4
6. juni 2024 4
5. juni 2024 4
4. juni 2024 4
3. juni 2024 4
2. juni 2024 4
1. juni 2024 4
31. maj 2024 3
30. maj 2024 4
29. maj 2024 4
28. maj 2024 4
27. maj 2024 4
26. maj 2024 4
25. maj 2024 4
24. maj 2024 4
23. maj 2024 6
22. maj 2024 7
21. maj 2024 8
20. maj 2024 8
19. maj 2024 8
18. maj 2024 8
17. maj 2024 8
16. maj 2024 8
15. maj 2024 8