Leder til ny enhed for kliniske studier v. Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Er du en erfaren leder, der trives med at koordinere mange opgaver? Har du stærke samarbejdskompetencer og evnen til at skabe positiv dynamik mellem selvstændige og specialiserede medarbejdere for at nå et fælles mål? Vil du være med til at opbygge og udvikle en ny enhed for understøttelse af kliniske studier? Så vil vi gerne høre fra dig.

Vi søger en engageret leder, der vil være med til at opbygge og udvikle en ny støttefunktionsenhed for kliniske studier. Generelt er kliniske forsøg over de sidste fem år blevet mere komplekse – både i design og i lovkrav til gennemførsel. Den nye enhed skal derfor styrke understøttelsen til opstart og gennemførelse af kliniske studier i Region Nordjylland. Organisatorisk er enheden placeret i afdelingen Forskning, Uddannelse og Innovation (FUI) ved Aalborg Universitetshospital med reference til Kontorchefen.

En væsentlig del af jobbet bliver at være funktions- og personaleleder for Region Nordjyllands GCP-enhed (Good Clinical Practice), der er etableret d. 1. januar 2024 som landets fjerde offentlige GCP-enhed. GCP-funktionen varetages i et formaliseret fællesskab med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet v. Aalborg Universitet. I GCP-enheden varetager vi i samarbejde med forskere fra hospitalerne i hele Region Nordjylland, kvalitetssikring af klinisk lægemiddelforskning samt forskning med medicinsk udstyr efter GCP-reglerne. Vi deltager i såvel nationale som internationale forsøg indenfor alle lægefaglige specialer, samt andre sundhedsfaglige områder. Derfor har vi også et tæt samarbejde med kolleger fra de øvrige offentlige GCP-enheder i Danmark. Vi er på nuværende tidspunkt et team bestående af fem GCP-koordinatorer, hvor vi savner dig som leder.

Som leder af GCP-enheden ved Aalborg Universitetshospital er dine primære opgaver
  • Daglige ledelse og drift af GCP-enheden, herunder personaleledelse, inden for den fastlagte økonomiske ramme og instrukser fra formandskab/styregruppe for GCP-enheden (jf. samarbejdsaftale om organisering og drift af GCP-enhed ved Aalborg Universitetshospital)
  • At sikre indkaldelse til styregruppegruppemøder og udarbejdelse af dagsorden hertil. Desuden sikre, at beslutninger af væsentlig betydning forelægges formandskabet, som vurderer om styregruppen skal inddrages (jf. samarbejdsaftale).
  • I samarbejde med styregruppen at udarbejde strategi og handlingsplan for GCP-enheden i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer
  • At have overblik over de studier, som GCP-enheden er involveret i samt fordeling af nye studier i samarbejde med GCP-koordinatorerne
  • At repræsentere GCP-enheden ved Aalborg Universitetshospital ved Forretningsudvalget for alle landets GCP-enheder. Herunder at vedligeholde, udarbejde og godkende det nationale kvalitetssikringssystem i samarbejde med landets øvrige GCP-enheder
  • At have det overordnede ansvar for overblik over nye love, bekendtgørelser og guidelines på området samt at være faglig sparringspartner for medarbejderne i GCP-enheden

I teamet har GCP-koordinatorerne hver især en portefølje af forsøg, som man er monitor på, samt udviklingsopgaver, som man er tovholder på. Der arbejdes derfor meget selvstændigt, men man vidensdeler også på tværs og hjælper hinanden i mål, når der er brug for det.

Derudover bliver en stor del af dit arbejde at være tovholder på at etablere og udvikle konceptet ”Clinical Trial Unit” (CTU), som skal understøtte virksomheds- og forskerinitierede kliniske forsøg i Region Nordjylland. I en CTU forventer vi bl.a. at tilbyde rådgivning til afdelinger om emner der er vigtige ved gennemførsel af kliniske forsøg. Dette inkluderer økonomi og kontraktstyring, patientrekruttering og projektledelse. Sammen med Kontorchefen og Forskningschefen skal du sikre fremdrift på indsatsen og inddragelse af relevante kerneaktører på tværs af regionen.

Dine kompetencer
Du har en sundhedsfaglig eller sundhedsvidenskabelig uddannelse og gerne erfaring med klinisk forskning og kliniske forsøg. Du kan lide at udvikle og repræsentere din enhed i forskellige sammenhænge, f.eks. ved delegationsbesøg og større events samt ved de nationale møder med de øvrige GCP-enheder.

Som leder af GCP-enheden skal du have:
  • Ledelseserfaring, herunder erfaring med personaleledelse.
  • Gennemført kursus og eksamen i ICH-GCP kliniske forsøg.
  • Indsigt i kliniske studier – herunder forståelse for og gerne erfaring med at arbejde i henhold til et kvalitetsstyringssystem, og du forstår de administrative procedurer, der knytter sig til opgaverne.
  • Skriftlige og mundtlige kommunikationsfærdigheder på højt niveau (både dansk og engelsk)
  • Har erfaring fra samarbejder med lægemiddelindustrien
  • Erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.

Som person er du:
  • Proaktiv, Initiativrig og med gode ideer til hvordan vi i fællesskab udvikler området og skaber de bedste rammer for kliniske studier af høj kvalitet
  • Imødekommende og udadvendt og kan skabe engagement omkring de fælles opgaver i teamet, i det nationale netværk og på tværs af afdelingen
  • Resultatorienteret og struktureret med blik for helheden, og kan opstille mål for enheden og sætte dem i relation til organisationen samt løbende vurdere og prioritere i opgaverne
  • God til at skabe varige positive relationer med både med medarbejdere, ledelseskollegaer, forskere/klinikere og samarbejdspartnere


Vi tilbyder
  • En meningsfuld hverdag, hvor du får mulighed for at sætte dine kompetencer i spil og være med til at opstarte landets fjerde offentlige GCP-enhed, og herigennem bidrage til at forbedre den sundhedsvidenskabelige forskning i hele Danmark.
  • Mulighed for at stå i spidsen for en dygtig og ambitiøs medarbejdergruppe, hvor vi samarbejder og bruger hinandens kompetencer på tværs.
  • Et spændende og udviklende job med mange og varierende opgaver i et dynamisk, tværfagligt og uformelt miljø, hvor du bliver en af et ledelsesnetværk i en større afdeling.
  • Et arbejde, hvor du har stor indflydelse på, hvordan du strukturerer din arbejdsdag og løser dine opgaver.


Løn og ansættelsesvilkår
Den nye enhed for kliniske studier, inkl. GCP-funktionen, er en vigtig del af afdelingen ”Forskning, Uddannelse og Innovation” (FUI) og beliggende i Forskningens Hus på Aalborg Universitetshospital under hospitalets forskningschef. Som afdeling består FUI af tværgående forskningscentre, et ledelsessekretariat samt forskellige støttefunktionsenheder til sundhedsfaglige forskere og uddannelsesansvarlige i Region Nordjylland, som f.eks. projektadministration, innovationsfaciliteter, fundraising, medicinsk bibliotek, statistikhjælp mv.
Enheden bliver en ny støttefunktion for kliniske studier, og du vil som leder få reference til kontorchefen for FUI. Derudover bliver Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet på Aalborg Universitet en tæt samarbejdspartner med et formaliseret samarbejde omkring GCP-funktionen.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj eller senest 1. juni. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef, Jane Bjerregaard Rasmussen Telefon: 22474104, e-mail
Du kan læse mere om de offentlige GCP-enheder på . Du kan læse mere om afdelingen på

Ansøgningen skal være regionen i hænde senest 19. marts. Du bedes vedlægge relevante eksamenspapirer og gerne referencer og/eller udtalelser. Samtaler afholdes løbende.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Jobbet er oprettet på vores service den 5.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
14. maj 2024 583
13. maj 2024 563
12. maj 2024 561
11. maj 2024 556
10. maj 2024 558
9. maj 2024 543
8. maj 2024 546
7. maj 2024 540
6. maj 2024 545
5. maj 2024 554
4. maj 2024 558
3. maj 2024 541
2. maj 2024 564
1. maj 2024 573
30. april 2024 554
29. april 2024 537
28. april 2024 551
27. april 2024 549
26. april 2024 551
25. april 2024 537
24. april 2024 552
23. april 2024 553
22. april 2024 560
21. april 2024 562
20. april 2024 571
19. april 2024 569
18. april 2024 565
17. april 2024 569
16. april 2024 569
15. april 2024 573
14. april 2024 570